En af vor tids største udfordringer er klimaet. Med stigende temperaturer og vandstand, flere naturkatastrofer og vedvarende advarselslamper fra eksperter, er det åbenlyst, at der skal markante tiltag til for at reducere CO2-udledningen, og herved imødegå nogle af de nævnte udfordringer. Det er en bunden opgave, der også er stort politisk fokus på.
Skrevet af; Hans Schambye, formand for DANSK BIOTEK & Peter Steen Mortensen, formand for Alliance for Bio Solutions
Men hvordan når vi målet om CO2-reduktion? Mange af de bedste svar på denne monumentale opgave kan komme fra biotek. For den danske biotekbranche rummer nemlig et stort potentiale – både inden for udvikling af ny medicin, men også til at levere CO2– reducerende og klimavenlige teknologier og løsninger.
Der er mange eksempler på, hvordan bioteknologi kan hjælpe på klimaudfordringerne. Det kan fx være enzymer til vaskepulver, så man kan vaske ved lavere temperaturer, fremstilling af alternative proteiner, hvor produktionen heraf kræver langt mindre energi eller fremstilling af kød og mælk uden en ko. Det kan også være inden for biologiske og miljøvenlige sprøjtemidler, som kan spredes ud på marker, eller alger, der kan opfange CO2. Virksomheden Biomason, der er ved at etablere produktion i Danmark, har endog vist, at det er muligt at producere cement ved hjælp af bioteknologi – og hermed overflødiggøre en af de aller mest CO2 belastende produktionsmetoder. Mulighederne er mange, og den teknologiske udvikling går stærkt. Men det er samtidig helt afgørende, at regulering og manglende politisk handlekraft står i vejen for udviklingen.
For vi halter bagefter i EU. Eksempelvis kan det tage 6-8 år at få godkendt en ny form for miljøvenligt sprøjtemiddel i EU, mens det tilsvarende blot tager 3-4 år i USA, for i EU behandles bioteknologiske midler, som om de er nye giftige kemikalier, hvilket ikke giver nogen mening. Dette medfører, at alle investeringer inden for området flyttes ud af EU, og vi misser derfor både en potentiel økonomisk gevinst, ligesom vores region grundlæggende bliver mindre attraktiv for virksomheder, der vil udvikle nye, klimavenlige løsninger. Det kommer eksempelvis til udtryk i lovgivning, der vedrører GMO i EU, som er reguleret til fortidens og ikke fremtidens teknologiske udvikling Det er ærgerligt og har blandt andet medført, at antallet af patentansøgninger for GMO i USA er væsentlig større end i EU. Hvis EU skal være førende inden for udviklingen af fremtidens grønne løsninger, er det afgørende, at vi får gjort op med de regulatoriske barrierer. For biotekbranchen er klar, og kloden har brug for løsningerne.
Hvis vi skal være i front, kræver det således politisk handlekraft. Eksempelvis er det helt oplagt, at der bliver sat forpligtende mål for produktion af alternative proteiner i forbindelse med den kommende nationale strategi for proteiner. Der er et enormt klimapotentiale i avanceret og plantebaseret proteinproduktion baseret på bio-solutions. Hvis 10% af verdens animalske proteinforbrug erstattes med alternative proteiner (f.eks. protein fremstillet ved fermentering), kan vi undgå at dyrke 900.000 km2 landbrugsjord og sænke CO2– udledningen med 700 mio. tons.
Man bør på længere sigt starte et målrettet arbejde for udvikling af ”regulatoriske sandkasser” i Danmark. Det vil give universiteter og virksomheder mulighed for at være virkeligt innovative i tæt samarbejde med myndigheder. Det er præcist den slags offentligt-privat samarbejde, som vi har en stærk tradition for i Danmark – en proces, der vil virkelig kunne rykke, hvis Danmark går forrest og skaber rammerne, som innovationen har behov for. På den måde kan biotek-industrien i Danmark skabe masser af gode arbejdspladser og et stort eksporteventyr, samtidigt med at vi løser klodens vigtigste problem – klimaet.
