Krisen påvirker data-center-kunders adfærd

Af Mikkel Emmerik, CEO, Adeo Datacenter

Af:

Dette år har udviklet sig markant anderledes end de fleste af os i vores vildeste fantasi havde kunnet forestille os. En pandemi har rystet verden, og vi har alle været pålagt at ændre adfærd – både socialt og erhvervsmæssigt.

Visse brancher er truet på livet mens andre har fundet nye og yderst profitable måder at agere på. Vi handler mere online, vi holder virtuelle møder, og vi arbejder hjemmefra. Helt generelt kan man konstatere at digitaliseringen er blevet mere end blot en retning. Den er i mange tilfælde blevet en forudsætning for overlevelse.

Dette har betydet, at teknologibranchen har oplevet en markant vækst og værdien af de globale teknologi-virksomheder er eksploderet. Det samme er mængden er data der opsamles og transporteres via infrastrukturen. Resultatet er investeringer i nye og større servere, datalagringsenheder og kommunikationslinjer. 

Ovenstående stiller store krav til leverandørerne, herunder datacentrene. De skal ikke alene kunne levere den ønskede kapacitet i forhold til øgede mængder. Leverancen skal også være klar med kort varsel og den skal være fleksibel og kunne tilpasses kundernes behov – også i forhold til pris. Det faktum, at samfundet lukkes med kort varsel, åbnes igen, og nu formentlig i et eller andet omfang lukkes ned igen, betyder at fleksibilitet er en nødvendig forudsætning for overlevelse.

Vi har også oplevet at grænserne lukkes og at den internationale rejseaktivitet så godt som nedlukkes. Globaliseringen er sat på ’hold’ og måske endog på ’reduktion’. Vi handler hos den lokale købmand i stedet for at tage ind til storbyens shopping center. Vi ønsker nærhed, tryghed og mulighed for hjælp. Det samme gælder i stigende grad for datacentre.

Som en mindre spiller i dette marked har vi oplevet en nærmest eksplosiv tilgang af kunder. Mange af dem er ikke trygge ved at placere data i ’skyen’ et eller andet ukendt sted i verden. De vil have de livsvigtige data og systemer inden for landets grænser og de ønsker personlig kontakt. Dette er to elementer som Microsoft, Google og Amazon ofte ikke kan tilbyde og når det kommer til stykket, så har den annoncerede fleksibilitet ofte en pris. 

Det er min påstand, at også i datacenter-branchen oplever vi at globaliseringen er sat på hold og måske endog gående imod lokalisering. Dette er muligvis en midlertidig effekt af den nuværende krise, men jeg tror der går lang tid inden vi når tilbage på det tidligere globaliseringsspor. Vi har i højere grad fået brug for menneskelig kontakt, fleksibilitet og kontrol.

Vi har lært at vi skal være klar til udefrakommende forandringer, hvis vi vil overleve – uanset hvilken branche vi er en del af. COVID-19 får vi forhåbentlig under kontrol inden for en overskuelig fremtid, men der vil gå lang tid inden vi har glemt pandemien og dens omfang. Dette stiller i høj grad krav til leverandørerne nu, men også i fremtiden. Virtualisering samt opbevaring og drift af hardware er blevet vor tids beskyttelsesrum i forhold til udefrakommende trusler, og det sætter et specielt fokus på datacentrenes troværdighed, agilitet og professionalisme.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Armaflex_ isolering mod kulde
Teknisk isolering – den hurtigste vej til besparelser 
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies 8336 web
Biotek-dna gør FUJIFILM i Hillerød til ombejlet CDMO

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...