Sponseret indhold

Bæredygtig ledelse i fremtidens vindervirksomheder

Af:

Fremtiden tilhører virksomheder, som tager ansvar for omverdenen. Kunder, aktionærer og potentielle medarbejdere efterspørger virksomheder, som har et større formål med at eksistere. Det kan være i forhold til klimaet, eller det kan være på det sociale område, og det stiller krav til virksomhedens ledelse.

“Bæredygtig ledelse for mig er ledelse, hvor man har fokus på virksomhedens ressourceforbrug og virksomhedens aftryk på naturen og påvirkning i samfundet i øvrigt. En bæredygtig leder ser helheden, samspillet og gensidige påvirkninger mellem virksomheden, samfundet og naturen.” Sådan siger Mogens Lindhard, Head of Global Social Responsibility, hos den verdensomspændende pumpegigant Grundfos.

”Virksomhedens sociale ansvar er et vigtigt element i bæredygtig ledelse. Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource. Derfor handler bæredygtig ledelse også om at forebygge fysisk og psykisk nedslidning af medarbejderne og sikre mangfoldighed, integration og inklusion af mennesker fra kanten arbejdsmarkedet,” fortsætter Mogens Lindhard, som også er bestyrelsesformand i Cabi.

Cabi er et videnshus, som arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Den 24. marts er Cabi sammen med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål vært for den digitale event Bæredygtig ledelse – vejen mod 2030.

Et must at forholde sig til bæredygtighed
”Virksomheder kan ikke sige sig fri fra at tage ansvar for den verden, de er en del af. Fra kunder og aktionærer er der i dag større og større opmærksomhed på, om virksomheden handler etisk korrekt, er klimabevidst og om den behandler sine medarbejdere ordentligt. Der er gode penge at hente ved at forretningsudvikle produkter og marked med fokus på virksomhedens aftryk i verden og medarbejdernes trivsel,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi.

Bæredygtig ledelse er fx, når virksomheder arbejder cirkulært ved eksempelvis at genbruge restmaterialer til ny produktion samtidig med, at virksomheden skaber arbejdspladser til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er Grundfos et godt eksempel på, da virksomheden genbruger gamle, udtjente pumper til nye produkter. De skal skilles ad og materialerne skal sorteres, og det skaber job i Grundfos’ flex-afdelinger, hvor medarbejderne har nedsat arbejdsevne.

Mental sundhed under pres i krisetider
Et andet eksempel på bæredygtig ledelse er, når virksomheder arbejder aktivt for at sikre medarbejdernes trivsel og god mental sundhed. Et område, som især har været under pres gennem corona-pandemien, hvor virksomheder kæmper for overlevelse, ansatte frygter for deres job, mens endnu andre kæmper med ensomhed, når hjemmearbejde har afskåret dem fra social kontakt med ledere og kollegaer.

”Vi kender ikke det fulde omfang endnu, men virksomheder vi taler med siger, at hele den her situation slider hårdt på medarbejderne. For nogle kommer det til udtryk som stress, angst eller ensomhed. For andre drejer det sig om udmattelse og en følelse af utilstrækkelighed, hvis de fx skal jonglere hjemmearbejde og hjemmeskoling af børn på én gang. Det er en stor udfordring, og for ledere gælder det om at være i rigtig tæt kontakt med sine medarbejdere for at finde løsninger,” siger Mette Rønnau.

Virksomheder kan ikke eksistere uden dygtige medarbejdere. Opkvalificering af medarbejdere er derfor også bæredygtig ledelse, så de er klar til at møde morgendagens krav. Erfaring fra tidligere kriser viser, at ufaglærte og kortuddannede er de første, der ryger ud af arbejdsmarkedet, når der er konjunktursvingninger. Samtidig er det den gruppe, som har sværest ved at komme tilbage i job, fordi arbejdsmarkedet bliver stadig mere specialiseret. Derfor er det en vindersag for alle parter, når medarbejderne bliver opkvalificerede.

KOM MED TIL KONFERENCE

Eventet Bæredygtig ledelse – vejen til 2030 afholdes digitalt den 24. marts. Hovedtalerne er Poul Due Jensen, CEO for Grundfos og Mette Neville, professor ved Center for små og mellemstore virksomheder ved Aarhus Universitet. På konferencen hædrer HKH Prins Joachim de indstillede virksomheder til  CSR People Prize 2021, der tager et særligt socialt ansvar.

Se program og tilmeld dig gratis på Cabiweb.dk/årskonference2021

cabiweb.dk kan du også finde inspiration til din virksomheds arbejde med socialt ansvar.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
Schneider 1
Dansk fabrik i Ringsted vækker opmærksomhed i udlandet

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...