3 Hurtige

Af:

PR-foto: DEAS

Kommune godkender spændende boligprojekt i Hellebæk Klædefabrik

Bo i en gammel industribygning, og vælg mellem spændende boliger i forskellige størrelser og med forskellige indretninger. Sådan lyder tilbuddet fra Velliv og PensionDanmark, der udvikler Hellebæk Klædefabrik i Helsingør. Kommunen har netop godkendt en lokalplan, der gør det muligt at føre det 4200 kvm. store boligprojekt ud i livet.

”De seneste 10 år har vi set en stor urbanisering i de større byer, men med Hellebæk Klædefabrik trækker vi i en anden retning. Her er der luft og vidder, så vi tilbyder noget andet end f.eks. de nyere boligområder i København. Vi vil gerne skabe mere liv og tale til de mennesker, der søger et fællesskab, både i forhold til deres hjem og arbejdsplads,” udtaler Kasper Ørsnes Larsen, Senior Development Manager i DEAS Asset Management, der står bag projektet, i en pressemeddelelse.

Der er allerede indrettet kontorer og et mindre antal boliger i Hellebæk Klædefabrik. Boligerne i det nye projekt bliver fordelt over fem bygninger. Størrelsen på boligerne spænder fra 64 til 218 kvm., og målgruppen er dels familier, dels seniorer, der ikke har lyst til at bruge deres otium på at passe en villahave.

”Der etableres bl.a. mindre træningsrum med sauna og omklædning med bad og toilet samt et værksted til f.eks. kajakker eller cykler. I et kombineret orangeri og forsamlingshus vil beboerne kunne lave mad, holde sociale og professionelle arrangementer i grønne omgivelser,” oplyses det.

PR-foto: Nationalbanken

Risikoråd ser tilsyneladende fred og ingen fare omkring erhvervsejendomme

Det var i høj grad udlån det professionelle ejendomsmarked, der fik en række banker til at knække sammen under finanskrisen for 10-15 år siden. Lige nu er ejendomsmarkedet på historiske højder, og det bliver muligvis understøttet af bankkreditter.

Alligevel var erhvervsejendomme dårligt nævnt i den anbefaling, som Det Systemiske Risikoråd sendte til regeringen i sidste uge. De indgår kun i opdateringen af markedsdata. Rådet konstaterer imidlertid, at der er sket en stigning i bankudlån til virksomheder – ifølge Økonomisk Ugebrev er omfanget af større udlån til virksomheder steget med hele 20 pct. over et halvt år. Hvor meget af dette, der handler om ejendomsbelåning, vides ikke.

På trods af krigen i Ukraine ser risikorådet, der bliver ledet af nationalbankdirektør Lars Rohde (billedet), endnu på en stærk, dansk økonomi. Man advarer dog om, at visse dele af kreditgivning til ejerboligmarkedet kan være behæftet med nogen risiko.

”Den samlede kreditudvikling til husholdninger er moderat, men dækker over forskelle på tværs af markedssegmenter. Kreditvæksten drives af afdragsfrie lån i områder med kraftige boligprisstigninger, som primært er omkring de større byer. Samtidig er nyudlånet til husholdninger med høj gældsfaktor stigende, ligesom andelen af variabelt forrentede lån igen er tiltagende. Boligprisvæksten er aftaget på det seneste, men prisniveauet er fortsat højt,” hedder det i anbefalingen til regeringen.

PR-foto: Freja Ejendomme

Ejendomsinvestorer i Jernbanebyen vælger partnere fra den almene sektor

I efteråret købte Baneby Konsortiet, bestående af NREP, Novo Holdings og Industriens Pension, den sydøstlige del af Jernbanebyen af Freja Ejendomme. Sidstnævnte oplyser i en pressemeddelelse, at konsortiet nu har valgt tre partnere, der skal stå for den almene del af byggeriet på området. Det blev Samvirkende Boligselskaber (SAB), Boligselskabet AKB i København og fsb. De tre er udvalgt efter en proces, hvor også andre almene boligselskaber har haft mulighed for at byde ind.

”Det er ikke et projekt, vi kommer til at gennemføre alene, og vi tror på, at det bedste udgangspunkt for et samarbejde er at inddrage partnerne så tidligt som muligt. Det giver de bedste forudsætninger for at slippe kreativiteten fri og sætte de bedste idéer i spil. Her har de almene boligorganisationer vist et stort engagement og en konstruktiv tilgang, som lover godt for det videre samarbejde,” udtaler Jens Kramer Mikkelsen, byudviklingsdirektør, NREP.

Private investorer, der bygger boliger i Københavns Kommune, er forpligtet til at tilbyde 25 pct. af byggeretterne til alment byggeri. Der er dog intet, der forhindrer dem i at afsætte en endnu større del af byggeriet til almene boliger, og det er endnu ikke besluttet, hvad den præcise procent bliver i det omhandlede område.

”Jernbanebyen har potentialet til at blive en ekstrem spændende og levende, ny bydel. Vi ser derfor frem til at give vores bidrag med sunde, fleksible boliger for beboere i forskellige livssituationer,” udtaler John B. Sørensen, formand for SAB.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
li iw2
Podcast om investeringsure: Ekspertindblik fra Investment Watches

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto Boligforening på Frederiksberg har installeret solceller – vil inspirere andre Et af de formentlig største private solcelleanlæg...
Copenhagen, Denmark
Usikkerhed om renten får ejendomsinvestorer til at tøve
2023 bød på den laveste omsætning på ejendomsmarkedet i ti år. Tal fra første kvartal i år tyder imidlertid på, at omsætningen kan...
Lena-Hartmann_X1I6025-Fotograf-Jens-Rosenfeldt-scaled copy
BREDT BRANCHESAMARBEJDE UDMØNTER SIG NU I EN OPDATERET STANDARDLEJEKONTRAKT FOR ERHVERV OG HELT NYE ESG-KLAUSULER
Med afsæt i et stærkt samarbejde kan EjendomDanmark nu lancere en opdatering af standarderhvervslejekontrakten med tilhørende ESG-klausuler.  EjendomDanmark...