Sponseret indhold

Nyt branchefællesskab samler hele byggeriets værdikæde

Af:

DI Dansk Byggeri og DI Byg blev den 1. september 2021 lagt sammen til et nyt branchefællesskab under navnet DI Byggeri. Det nye branchefællesskab samler hele byggeriets værdikæde – lige fra udførende SMV-virksomheder til producenter og leverandører. 

Skrevet af; Elly Kjems Hove, souschef i DI Byggeri og Peter Stenholm, vicedirektør i DI


DI Byggeri er det største branchefællesskab under Dansk Industri, og repræsenterer omkring 6.700 virksomheder og deres 120.000 medarbejdere i Danmark. DI Byggeri dækker hele byggeriets værdikæde: Fra udførende enkeltmandsvirksomheder i byggeriet, store anlægsvirksomheder, entreprenører og bygherrer til rådgivere, producenter, forhandlere og leverandører af både byggematerialer og digitale løsninger. 

Hovedopgaver og mål for DI Byggeri
Vi arbejder for, at medlemmer kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for konkurrenceevnen, indtjeningen og beskæftigelsen. Samtidig arbejder vi på at styrke den samlede bygge- og anlægssektors konkurrencemæssige position og offentlige omdømme. DI Byggeris vigtigste opgaver er derfor, at:

  • Yde værdiskabende services til vores medlemmer.
  • Deltage aktivt i den politiske debat og sikre en stærk profilering i offentligheden af byggeriet og dets aktører.
  • Øve politisk indflydelse kommunalt og nationalt såvel som i EU og resten af verden. 
  • Sikre de bedst mulige afsætningsvilkår for medlemmernes produkter og serviceydelser.

Vi arbejder for at fremme den grønne omstilling, for en øget digitalisering og højere produktivitet, en hurtigere og mere smidig byggesagsbehandling samt bedre infrastruktur og byggeri for danskerne og erhvervslivet. Desuden er vi med til at påvirke vilkårene i branchen for både små, mellemstore og store virksomheder for eksempel gennem vores arbejde i råd, nævn og udvalg i samarbejde med vores medlemmer. Vi understøtter herudover udviklingen af standarder og retningslinjer, der fremmer branchens forretningsudvikling både nationalt og internationalt. 

Medlemstyper for jer som virksomheder
I DI Byggeri kan du vælge mellem to forskellige medlemskaber: Et branchemedlemskab eller et branche- og servicemedlemskab. I branchemedlemskabet får du:

  • Generel erhvervspolitisk interessevaretagelse

DI Byggeri er branchens synlige talerør, og vi formulerer synspunkter i relation til branchen og dens aktører samt over for politikere, myndigheder og andre beslutningstagere på branchespecifikke områder i ind- og udland.

  • Relevante netværk og kurser 

Som medlem i DI og i DI Byggeri modtager du relevante tilbud til netværk, seminarer og kurser. Vi tilbyder både længerevarende uddannelsesforløb og kortere kurser i de funktioner, der er vigtige for din virksomhed. 

  • Den nyeste information

Hos DI Byggeri har du adgang til de nyeste information om bygge- og anlægsbranchens rammevilkår og udvikling i markedet både i Danmark, Europa og på øvrige eksportmarkeder.

  • Analyser og kommunikation

Som medlem af DI Byggeri får du desuden adgang til nye analyser om emner, som er relevante for bygge- og anlægsbranchen.

Yderligere mulighed for assistance 
I service- og branchemedlemskabet får du alle de samme medlemsfordele som i et branchemedlemsskab. Derudover får du også adgang til:

  • Byggeriets Ankenævn og Byg Garanti

Som medlem er dit arbejde for private kunder dækket af Byg Garanti. Det giver dine kunder tryghed og din virksomhed en konkurrencefordel. Læs mere på www.byggaranti.dk.

  • Erhvervsjuridisk rådgivning

Som medlem i DI Byggeri har du adgang til DI Byggeris erhvervs-
juridiske afdeling, der kan hjælpe med spørgsmål inden for alt fra AB-regler og entrepriseret til udbudsret og dialog med bygherre.

  • Adgang til DI Byggeris branchesammenslutninger og sektioner

Der findes tre branchesammenslutninger og 26 faglige sektioner i DI Byggeri. De varetager de enkelte fagområders interesser. Branchesammenslutninger og sektioner er faglige fællesskaber og skaber faglige miljøer.

  • Formidling af byggeteknisk viden 

Det sker først og fremmest gennem DI Byggeris tre branchesammenslutninger og 29 sektioner, som sikrer formidling af specialviden til sektioners medlemmer.

Fortsat hjælp ved retssager og juridiske forhold
Den nye sammenlægning får ikke betydning for overenskomsterne, da Parten i overenskomsten er Dansk Byggeri (nu DI Overenskomst III) og ikke branchefællesskabet DI Dansk Byggeri. Derfor har sammenlægningen af de to branchefællesskaberne ikke nogen indflydelse på overenskomsterne. Som medlem af DI rådgiver vi dig om alt, der vedrører personalejuridiske forhold i bygge- og anlægsbranchen – lige fra løn og håndtering af sygdom til barsel og afskedigelser. Vi er også parate til at føre sager for din virksomhed, både i det fagretslige system og ved en retssag. Vi står også til rådighed, hvis du, som medlem af DI, har spørgsmål om arbejdsmiljø,  Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner etc.

DI Byggeri har omkring 6.700 medlemmer, der beskæftiger 120.000 medarbejdere i Danmark.

DI Byggeris bestyrelse:

  • Claus Bering, adm. direktør, CRH Concrete, formand
  • Christian Dahl Pedersen, murermester, Murermester J. Ole Pedersen A/S, næstformand
  • Ole Sander, adm. direktør, Norisol A/S, næstformand
  • Britta Korre Stenholt, CEO,  STARK Danmark
  • Henrik Frank Nielsen, Senior Vice President, Rockwool A/S
  • Henrik Holm, adm. direktør,
    Granly Tømrer- & Snedkerforretning A/S  
  • Henrik Mielke, adm. direktør,
    Enemærke & Petersen 
  • Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør,
    Per Aarsleff A/S
  • Mads Raaschou, snedkermester,
    Raaschou Inventarsnedkeri A/S
  • Martin Skou Heidemann,
    Tømrermester, Skou Gruppen A/S
  • Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director, Aalborg Portland A/S
  • Morten Knudsen, direktør,
    MP Construction A/S
  • Palle Bjerre Rasmussen, CEO,
    NCC Danmark A/S
  • Peer Leth, adm. direktør Troldtekt A/S
  • Søren Leerskov Rasmussen, adm. direktør,
    Bo Michelsen A/S

Ledelse
I forlængelse af sammenlægningen skal der ansættes en ny branchedirektør, der skal være ansvarlig for den politiske interessevaretagelse i DI Byggeri. Elly Kjems Hove er souschef i den politiske del af branchefællesskabet. Peter Stenholm er ansvarlig for servicedelen af det nye branchefællesskab, og er desuden konstitueret direktør for politik-delen, indtil der er fundet en ny direktør.

Læs mere på
danskindustri.dk/brancher/di-byggeri

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?

Læs også

Side 3_advertorial GSV_Berlingske_266x365mm_
 GSV: Sådan bruger vi digitale værktøjer til at nedbringe CO2 i byggeriet
Bygge- og anlægssektoren står for mere end 30 % af Danmarks CO2-udledning, og derfor er det vigtigt, at byggebranchen får CO2-reduktion...
soren cajus
Står Byggebranchen på kanten til historiske teknologispring?
Har du været i Tivoli for nylig? Så kender du sikkert den maskine, hvor du med en plastichammer skal slå muldvarpe ned, hver gang deres...
Photo by Claus Sall (www.claussall
Bygge-branchen går et hårdt år i møde
Efterspørgslen falder, boligpriser er dykket, byggeomkostninger er forsat høje, og det udfordrer i den grad byggeriet i 2024, viser...