Sponseret indhold
Cityscape skyline with smart services and icons, internet and networks.
Smart Cities kalder på en samlet indsats
Morten Kristiansen, Dansk Industri
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Forventningerne til Smart Cities er skyhøje. Bæredygtighed, mere for skattekronerne, mere kvalitet i den offentlige velfærd, smartere byrum. Og det skorter ikke på forsøg med at indfri de mange forventninger.

Hvis de mange pilotforsøg rundt omkring skal blive til andet og mere end forsøg, så er der behov for en mere samlet indsats. For eksempel er der behov for en række fælles standarder. Hvad med sikkerhed og hvad med ejerskabet til data?

Det er nogle de spørgsmål, hvor der kan være behov for fælles svar for at skabe fremtidens smarte byer. Der er ingen tvivl om, at ”Smart City” rummer en række store fordele for det offentlige, dansk erhvervsliv og ikke mindst borgerne. Så derfor skal vi finde svar på udfordringerne.

IoT’s potentiale
Smart City skal ses sammen med den øvrige teknologi-udvikling, hvor fysiske produkter digitaliseres med sensorer, følere og trådløse netværk mv. Tusindvis af dimser kan pludselig samle data og tale sammen.

Det kan bruges til mange ting. Automatiseret produktion, energistyring, selvkørende robotter, droner mv. som kan bruges i kommuner, industrien, landbruget, logistik og handel. Derfor er potentialet også enormt.

McKinsey har anslået, at markedspotentialet på verdensplan i 2025 for IoT-løsninger vil være mellem 4 til 11 trillioner dollars, og at det største potentiale er inden for industrien og Smart Cities som det næststørste område. Cirka en tredjedel af alle danske virksomheder bruger IoT i dag.

Fx kan en virksomhed udstyre sine maskiner med sensorer, så man kan se temperatur, fugtighed osv. på det tidpunkt, man oplever driftsstop. Bedre viden og data fra sensorer kan forbedre produktionen og begrænse driftsstop. Virksomhederne er således godt i gang, men potentialet er stadig stort.

Ikke kun til kommunerne
Ligesom IoT kan øge effektiviteten og kvaliteten i kommunerne kan det samme ske hos danske virksomheder, og det vil føre til forbedret konkurrenceevne. IoT-udviklingen inden for kommuner skal derfor gå hånd i hånd med erhvervslivets anvendelse.

Udviklingen går stærkt på IoT-området. Det faktum, at IoT-markedet tidligere har været relativt umodent er nok en stor del af årsagen til, at mange kommuner selv bare er gået i gang med at udvikle løsninger.

Fra Dansk Industris side skal vi dog henvise til, at markedsmodningen er en realitet, og derfor bør kommunerne lige tjekke en ekstra gang, om markedet faktisk har et relevant produkt på hylderne, inden man går i gang. Samtidig skal sikkerheden følge med. Jo flere enheder, der kommer på nettet, jo større er de potentielle sårbarheder.

IoT rummer kæmpe potentiale. Kilde: McKinsey Global Institute analysis 2015

Nye teknologier baner vejen
Ny EU-lovgivning vil føre til forbedret sikkerhed i selve IoT-produkterne, og GDPR sikrer ens tilgang til behandling af persondata. Så det går fremad. På det trådløse område – hvor enhederne taler sammen – sker der også noget. Snart kommer den nye mobilstandard 5G til at tilbyde helt nye muligheder for at skabe IoT-løsninger.

Fx kan man med 5G fjernstyre en drone med sin mobiltelefon og lettere inspicere veje, kommunale bygninger mv. Andre trådløse teknologier har opnået national dækning, så alle kommuner faktisk kan gå i gang uden at opsætte eget netværk . Det gælder fx LoRaWan-netværket eller det mobile narrow band IoT-netværk.

I Dansk Industri hjælper vi udviklingen på vej. Vi forsøger at skabe bro mellem udbyderne og de mange virksomheder, som kan have gavn af IoT. En anden stor indsats handler om at sikre gode vilkår for ny teknologi. I øjeblikket bruger vi fx meget tid på at fremme 5G og sikre en ansvarlig anvendelse af digitaliseringen.

Samarbejde, samarbejde, samarbejde
Endelig har vi samlet vores medlemmer, der arbejder med IoT, i et netværk for at sikre bedre samarbejde. For det er svært som leverandør både at have styr på at producere enheder, det trådløse netværk, administrere og opbevare data, og behandle data i relevante systemer. Det kræver samarbejde på tværs af værdikæden.

Samarbejde er opskriften på Smart Cities. En koordineret tilgang for det offentlige og private i forhold til smart byer er nødvendigt. Det kan føre til genbrug af løsninger, læring fra hinanden og måske begrænse den udbredte pilot-syge.

Derfor støtter DI de klynger, der er på Smart City-området. En række barrierer kræver også en ensartet tilgang. Sikkerhed og standarder kalder på samarbejde på nationalt såvel som på EU-niveau. Og udfordringerne er ofte de samme for Smart Cities som på industriområdet.

Derfor er det oplagt med en koordineret digital tilgang på nationalt niveau, på tværs af det offentlige og private, så vi kan fastlægge en samlet dansk digitaliseringspolitik.
Et vigtigt element heri bør være en aktiv digital industripolitik med sigte på digitalisering af det brede erhvervsliv samt kommuner i forhold til IoT, robotter, kunstig intelligens mv.

Politikken skal samtidig lægge sig nøje op ad strategier på EU-niveau om Industry 4.0 og Smart Cities. Sådan kan vi realisere potentialet IoT, forbedre dansk konkurrenceevne og give borgerne mere og smartere velfærd for skattekronerne.

MEST LÆSTE