Sponseret indhold
Af Marius Sylvestersen, Programleder - Copenhagen Solutions Lab
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Jo bedre vi med teknologiens hjælp forstår bevægelsesmønstrene i byen, jo mere præcist og effektivt kan vi påvirke det urbane flow til gavn for trafikafvikling, klima og borgernes trivsel.

Vejen til CO2-neutralitet har flere spor. Meget forståeligt har vi hidtil haft størst fokus på gevinsten ved at optimere til største enkeltfaktor, energisektoren, hvilket allerede har bragt os langt. I Københavns Kommune er vi på den baggrund godt på vej til at indfri vores målsætning om at være CO2-neutral i 2025.

Et godt eksempel på vores mange projekter på energiområdet er samarbejdet med Københavns Ejendomme om at udnytte facility management og intelligente løsninger til at optimere driften af de mange kommunale kvadratmeter og opnå store energibesparelser.

Et andet spor på vejen mod CO2-neutralitet er arbejdet for at understøtte cirkulær økonomi, dvs. at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi så længe som muligt. Et tredje og voksende fokusområde med betydning for den grønne omstilling er mobilitet.

Hvordan flyttes personer og varer rundt i byen, og hvor meget CO2 kan vi spare ved at påvirke det urbane flow på baggrund af den viden, vi kan opnå gennem moderne teknologi?

Termiske sensorer
I København har vi for eksempel udnyttet åbningen af Cityringen til at lave projektet CPH Flow, der med udgangspunkt i Rådhuspladsen kortlægger bevægelsesmønstret før og efter åbningen af Cityringen.

Det sker blandt andet med sensorer ved metronedgangen og på rådhuset, der måler trafikken af mennesker til og fra metroen, på Rådhuspladsen og i begyndelsen af Strøget.

Ved at bruge termiske sensorer og ikke kameraer undgår vi problemstillinger omkring privacy. Vi ønsker ikke at vide, hvem der er hvor og hvornår, men hvor mange mennesker der bruger byen og på hvilke måder.

Den tilgang har vi til fælles med vores nordiske naboer. I det hele taget samarbejder vi i Norden tæt på dette område, fordi vi i høj grad deler værdier, grønne ambitioner og rammebetingelser.

Respondere hurtigt og præcist
Moderne sensorteknologi kan give os en god indikation af, hvordan byen bliver brugt, og hjælpe os til at respondere hurtigt og præcist på borgernes adfærd og behov.

I disse år bevæger København og andre storbyer sig derfor fra planlægning baseret på et statisk billede af, hvordan byen fungerer, til at arbejde mere dynamisk og i realtid med byens drift og udvikling. Jo mere præcise og aktuelle data vi får, jo bedre og mere effektivt kan vi styre byen på kort og længere sigt.

For eksempel kan vi dirigere trafikken og undgå de værste køer, eller vi kan nudge borgerne til et bevægelsesmønster, der er mere hensigtsmæssigt for byen – ikke mindst under en pandemi.

Hvis vi kan få data til at fortælle os, i hvilken grad Islands Brygge er overbefolket med glade mennesker, mens andre attraktive grønne områder i byen har god plads, har vi grundlag for at lave målrettede kampagner, der understøtter en mere harmonisk brug af byen.

Data-typer spiller sammen
Med sensorer og data kan den smarte by bedre planlægge ændringer i byrummet og få hurtigt svar om de faktiske konsekvenser, når ændringen er foretaget. Det kan spænde fra lukning for biltrafik i Københavns middelalderby og ensretning af en gade til placering af en ny bænk på en plads.

Det er en vigtig pointe, at de hårde data fra moderne sensorer ikke står alene. I stedet kan vi med fordel kombinere dem med andre datatyper, for eksempel information fra de traditionelle trafiktællinger og holdninger fra borgerpaneler. I København har 2.500 borgere givet deres mening til kende om Rådhuspladsen og den nye metronedgang.

Alle data bidrager os til at gøre os klogere på, hvordan byen bliver brugt, så byen kan respondere med forbedringer, der er til gavn for både den hårde og bløde trafik, borgernes trivsel og klimaet.

Jo mere præcise og aktuelle data vi får, jo bedre og mere effektivt kan vi styre byen på kort og længere sigt  

MEST LÆSTE