Ideen om smart cities har eksisteret i flere år, men har vi behov for en ny måde at definere smart cities på? Er fokus på om smart cities skaber en bedre livskvalitet for os alle eller om smart cities bare gør vores byer mere effektive og optimerede? Er det med eller uden det menneskelige perspektiv i fokus? Og i disse tider hvor ideen om det regenerative vinder gehør, måske med organismen i centrum? I BLOXHUBs Science Forum har et akademisk netværk, Smart City Research Network, netop udgivet en publikation om tendenserne i den seneste smart city-forskning.
En by er fuld af informationer og data, og der hersker ikke nogen tvivl om, at teknologi kan hjælpe med at accelerere en urban transformation. Men for at teknologi kan bidrage med at skabe en grøn omstilling i byerne, må vi udvide vores forståelse af, hvad der gør en by intelligent – og dette sker kun hvis vi benytter teknologien til at løse reelle behov, dvs. menneskers og andre organismers behov. Smart cities handler mere om byens organismer og dynamikker end om de understøttende teknologiske løsninger såsom ICT eller IoT.
I publikationen Smart Buildings & Smart Cities: Balancing Technology and People præsenterer otte ph.d’ere og post.doc’ere deres bud på smart city-løsninger, der alle forholder sig til hvordan teknologi interagerer med det fysiske miljø. Fællesnævneren er en søgen efter balance. Læs nedenfor to korte introduktioner til udvalgte løsninger og find dem alle i publikationen. Du finder et link til denne nederst.
Handler terrorbekæmpelse om reel risiko eller formodet frygt?
Stine Illum, erhvervs-ph.d hos SLA og Københavns Universitet, har forsket i hvordan mennesker reagerer på terrortrusler og ikke mindst hvordan dette kan bekæmpes i byrummet. En vigtig præmis er, at den kalkulerede risiko for et terrorangreb ikke korrelerer 1:1 med folks opfattelse af risiko og følelser af frygt og utryghed. Konklusionen er at når terrorbekæmpelse bl.a. består af at minimere den kalkulerede risiko for et terrorangreb ved f.eks. at opsætte barriere, overvågningskameraer og andet, er det ingen garanti for at det har en indvirkning på folks opfattelse af, om de føler sig trygge i byrummet. Med andre ord, hvis man søger at folk skal føle sig trygge i byrummet, er det ikke nødvendigvis nok at minimere den kalkulerede risiko.
Hvad er incitamentet for private investeringer i det fælles bedste?
Krister Jens, erhvervs-ph.d hos Henning Larsen og DTU, identificerer sociale bæredygtigheds-indikatorer opbygget af kvalitative data i sin ph.d. Formålet er at mappe både den moderne arbejdsplads og nutidens læringsrum. Med udgangspunkt i en nybygget universitetsbygning i Cincinnati, USA, udvikler Krister en metode til at måle menneskelige adfærdsmønstre med det formål at vurdere de fordele human-oriented design kan bidrage positivt med for en bygnings brugere i forbindelse med deres daglige aktiviteter.
Formålet er at understøtte de første trin i designprocessen af fremtidige projekter og ikke mindst at tilvejebringe en business case for private investorer med et incitament for at investere i det fælles bedste.
Flere perspektiver i smart city-debatten og introduktioner til Smart City Research Networks projekter kan findes i publikationen. Link: https://bloxhub.org/smart-city-research/
