Henover de sidste fem år, er andelen af københavnerne der oplever København som grøn, faldet fra 68% til kun 41%. Det er bekymrende, og vidner om at der er brug for et grønt gearskifte i København. For vores by vokser og derfor står vi med en stor udfordring: vi skal sikre bæredygtige boliger og grønne byrum.
Den udfordring er ikke unik for København, men er derimod gældende for mange af verdens hovedstæder og storbyer. Netop derfor skal vi i København turde anvise en grøn retning, hvor den grønne omstilling ikke bare reducerer CO2-udledninger, men også gør vores liv og by bedre og sundere.
Covid-19 har understreget vores behov for flere grønne byrum i København. Vores liv er blevet vendt på hovedet og grønne åndehuller i byen efterspørges som aldrig før. Når vi udvikler fremtidens København skal vi have københavnerne i centrum. Derfor skal vi tænkte grønne åndehuller og naturen ind som en grundforudsætning, når vi udvikler København som smart city.
Det kan måske forekomme lidt bagvendt, at argumentere for det biologiske grønne, som en smart city teknologi, for ret beset er teknologien jo både ganske kendt og ikke ny. Og det smarte ligger måske mere i, at forståelsen af vigtigheden af adgang til det biologiske grønne og større biodiversitet er under forandring. Og det er præcis derfor, at ideen om at etablere en ny grøn bypark på Vesterbrogade uden for Tivolis Hovedindgang er blevet så godt modtaget.
Ideen om at anlægge en bypark, at transformere et område på knap 14.000 m², fra grå asfalt til et grønt byrum hvor træer, græs og planter indbyder københavnerne og vores gæster til ophold midt i byen, er både visionær og modig. Og ej heller let. Det er klart. Visioner og ud-af-boksen tænkning møder næsten altid modstand.
Det er naturligvis ingen let opgave at omlægge Vesterbrogade fra Rådhuspladsen forbi Tivoli og til Axelborg til og med H.C Andersens Boulevard til et grønt byrum. Det bliver endda ganske udfordrende, for der skal findes trafikale løsninger, der indebærer en nytænkning af den busdrift, der i dag er på strækningen. Der skal også findes en løsning, der sikrer en god og sikker cykelfremkommelighed, der er de bilister der i dag er på strækningen og endelig er der finansiering. Hvor skal den komme fra? Alle disse udfordringer skal der findes svar på.
I forhold til den trafikale del af udfordringerne, så har vi nu på Rådhuset lovet hinanden at finde løsninger. Hvordan løsningerne kommer til at se ud, ved vi i sandhed ikke endnu. Men vi er kommet et stykke videre, og nu sætter vi gang i en planproces, hvor vi sammen med Tivoli, andre aktører og københavnerne udvikler den lokalplan, der forhåbentlig kommer til at danne grundlaget for udformningen af den nye bypark. Den anden store hurdle er finansieringen. Heller ikke nogen let opgave og da slet ikke i en Covid 19 tid.
Her er det mit håb, at vi kommer til at se en helt ny form for grønne partnerskaber spire frem, der sammen kan udvikle et grønnere København. Udviklingen af fremtidens byer kommer til at ske i partnerskaber. Partnerskaber, der fremmer en bæredygtig udvikling, og som på sigt vil kunne finde de nødvendige løsninger, der sender København op i den grønne superliga – også når det kommer til biodiversiteten og de grønne byrum og sætter København på verdenskortet som en smart city også når det kommer til det biologiske grønne.
Lukker man øjnene i et øjeblik, og forestiller sig et nyt grønt og levende byrum midt i København, med træer, blomster, fugleliv, borde og bænke med plads og ro til ophold, fodgængere og cykler og fri for biler og busser, ja så er det svært ikke at komme til at smile og glæde sig til den dag, hvor vi indvier en ny bypark, og hvor det er blevet lidt grønnere at være Københavner.
