I dag kan mange kommunale udfordringer løses ved hjælp af innovativ teknologi, men det kan både være risikofyldt og omkostningsrigt for den enkelte kommune at give sig i kast med. Derfor har 16 kommuner og de sjællandske regioner valgt at samle sig i det kommunale og regionale fællesskab ’Fællesskab for Dynamiske Data’, der sætter fokus på, hvordan der via data kan skabes innovative løsninger, der tager afsæt i konkrete problemstillinger i kommuner og regioner.
Skrevet af; Lise Søderberg, seniorprojektleder i Gate 21
I de kommende år står kommunerne overfor både udfordringer og muligheder i takt med, at den grønne omstilling bliver mere og mere aktuel. Arbejdet med at indsamle og benytte data har et kæmpe potentiale indenfor blandet andet energioptimering, driftsbesparelser, vand og mobilitet. Som kommune er det dog en stor mundfuld at investere i ny teknologi. Kommunerne er ofte udfordret, af manglende erfaring, kompetencer og ressourcer til at udvikle og drive teknologien og har ikke den fornødne tekniske infrastruktur. Samtidig er evnen til at bringe innovativ teknologi og data i spil på nye måder helt central for at frigøre midler til både at håndtere klimakrisen og skabe CO2-reduktion.
Usikkerhederne ved innovation kan reduceres ved at dele innovationsprojektet op i flere faser. Eksempelvis kan en ’innovationsmotor’, der anvendes i Århus kommune, være et værktøj. Her tildeles midlerne gradvist efter deres foreløbige resultater i innovationsforsøgene og derved nedsættes usikkerheden i investeringen. Kommunen kan stoppe forsøgene, hvis det viser sig, at den nye teknologi ikke var svaret på udfordringerne alligevel. Dermed afsættes der kun midler, så længe et innovationsprojekt giver værdi.
Fællesskab for Dynamiske Data samler viden, erfaring og kompetencer
For at sikre innovationen og samtidigt nedsætte usikkerheden ved investeringer er en anden metode at samle sig i fællesskaber med andre kommuner, der deler de samme udfordringer og begrænsninger. Det har 16 danske kommuner gjort som del af ’Fællesskab for Dynamiske Data’. Derved kan fælles viden, erfaringer og de rette kompetencer deles og understøtte udrulningen af den nye teknologi.
”Fællesskaber på tværs af kommuner sikrer, at innovationen bliver en samfundsmæssig gevinst. Både for borgerne, der får maximalt ud af deres skattepenge, når kommuner går sammen om at finde gode relevante løsninger på de daglige udfordringer, og også for virksomhederne, der får helt unikke muligheder for en tæt dialog med et bredere udsnit af markedet. Inden for data og digitaliseringsområdet er fællesskaber endnu mere nødvendige, fordi udviklingen går så hurtigt at de enkelte kommuner har svært ved at følge med. Uden kommunale fællesskaber risikerer det offentlige at komme bagud med nye teknologiske landvindinger og får svært ved at tage beslutninger om skalerede løsninger,” fortæller Lone Kelstrup, programleder i Gate 21.
Fællesskabet fungerer som et vidensforum og netværk, hvor man kan udvikle og skabe løsninger sammen. Når flere kommuner går sammen, kan fællesskabet løfte i flok, fremfor hver kommune skal gøre sig sine egne erfaringer, og derved mindskes risikoen for den enkelte kommune. Ofte sker det i form af en pilot- eller prototype.
Hvis den giver værdi, skaleres den, så langt flere kommuner og regioner kan høste værdien. Markedet inddrages i udviklingsrummet og erfaringsmæssigt har det betydet, at markedet kommer tættere på kommunernes behov og dermed kan udvikle produkter endnu bedre.
Eksempler på tværkommunalt arbejde med smart teknologi
Cykelmonitorering
Cykeltrafikken kan fremmes for alle aldersgrupper, hvis der sikres en god cykeladfærd, der øger sikkerheden og trygheden ved at cykle. Derfor er der fokus på at monitorere trafikken på cykelstierne ved hjælp af kamerateknologi (Edge Computing) og dermed indhente viden om, hvor hurtigt der cykles på cykelstierne og hvilke cykeltyper, der anvendes. Den nye indsigt skal gavne mobilitetsplanlæggere i forhold til en eventuel udbygning af cykelrutenettet i de enkelte kommuner og kan være med til at forebygge cykeluheld, samt give nye indsigter i forhold til klager.
Byens vej- og vejrtilstand
Der ligger en kommunal udfordring i løbende at optimere glatførebekæmpelsen og skaffe opdateret viden om, hvor der er huller og revner i vejen. Denne udfordring kan delvis løses ved, at vejene løbende monitoreres via opsætning af en sensor med et kamera på en bus, hvis busrute går gennem flere kommuner. Data om vejens temperatur samt billedmateriale af vejenes tilstand, udstyr og omgivelser kan efterfølgende analyseres af kunstig intelligens. Det vil give kommunerne bedre prognoser for både, hvornår der skal saltes, hvilket kan være forskelligt fra land- til byområde, og hvornår veje med huller skal vedligeholdes for at mindske udgifter og øge trafiksikkerheden.
