Der er penge at spare på at måle bygningers energiforbrug, og med IoT-teknologi kan man relativt enkelt indsamle og overvåge data fra bl.a. el- og varmemålere. På varmeforbruget alene vurderer teknologivirksomheden NorthQ, at der kan være 10 – 20 procent at spare ved at registrere og analysere forbruget.
NorthQ har specialiseret sig i IoT-teknologi (Internet of Things), hvor virksomhedens Q-reader måler data fra el, varme, vand og gas. Analysen giver derefter overblik over forbrug og finder fejlkilder.
Især almene boligselskaber, kommuner og boligadministratorer kan have store fordele af NorthQ’s teknologi til at overvåge og tilpasse energiforbruget i større bygningsarealer.
”Med datadrevne bygninger får man konkrete data for forbruget og kan dermed optimere driften. For eksempel med fjernvarmen, hvor returvarme er et problem i forhold til strafafgifter,” fortæller direktør i NorthQ, Christian von Scholten.
Tilpasset dashboard
Firmaets Q-reader bliver monteret på de eksisterende målere, og med en dashboard-app på smartphone og tablet får kunderne vist de analyserede data i en visualisering. Hvert board kan tilpasses efter behov.
”I en kommune kan driftsafdelingen se de tekniske data, mens økonomiafdelingen følger forbruget i forhold til budget,” siger Christian von Scholten.
Han fremhæver, at kunderne også kan bruge data til at benchmarke bygninger, ligesom man kan zoome helt ind i bygningerne spore sig ind på lækager af vand, eller i hvilke rum der er størst varmetab.
”På den måde kan en man nøjes med at udskifte vinduerne i de rum, hvor behovet er,” siger han om de mange muligheder, som indsamlingen af data giver brugerne af IoT-teknologien.
Energistyrelsen har et ønske om, at kommuner anvender databaseret energiledelsesværktøjer og støtter derfor et projekt med NorthQ i Tåstrup Kommune.
”Her er tre skoler i gang med at implementere vores energiledelsesværktøj,” fortæller Christian von Scholten.
NorthQ har desuden indeklima-sensorer, som for eksempel skoler og institutioner kan bruge til at overvåge og tilpasse luftfugtighed og CO2 i klasselokaler.
”Vi kan også optimere varmeforbruget ud fra vejrdata fra DMI, hvor en algoritme vurderer forbruget time for time ud fra påvirkning af ude-temperaturen,” fortæller han.
Ændrer adfærd
Med FN’s Verdensmål og det generelle fokus på klima er efterspørgslen og interessen stigende for de nye teknologiske løsninger.
”Kommunerne vil gerne være klimavenlige, og med vores teknologi kan de få et værktøj til at hente data og optimere forbruget,” siger Christian von Scholten, som tror på, at markedet er ved være klar til IoT-teknologi.
”Smart Cities tager tid og det kræver en politisk vilje til turde prøve det. Men især de unge er med, og FN’s Verdensmål er et stort skridt for udviklingen,” siger han.
Med indsamlingen af data kan kommuner, boligselskaber og kontorbygninger også vise beboere og brugere, hvordan deres egen adfærd påvirker forbruget.
”For eksempel ville varmestyringen fungere bedst med en central styring af temperaturen, men det er folk ikke parate til endnu. Men ved at vise data kan man få en dialog om, hvordan man bedst regulerer forbruget,” siger Christian von Scholten.
Beboere eller ansatte og elever kan se data og resultater af deres forbrugsændringer, og det kan bruges til at sætte mål for besparelser.
”Med en temperatur på én grad lavere opnår man syv procents mindre varmeforbrug,” fortæller Christian von Scholten og fortsætter: ”Folk bliver mere bevidste, og man kan jo skubbe på ved at have ”en gulerod” som en sommerfest for noget af den økonomiske besparelse”.
