Det blev han bekræftet i under et besøg hos Lundbeck.
”Jeg tror, at mange, der går ind i politik, gør det med et ønske om at forandre verden, men det her er da om noget hands on forandring af verden,” udbryder erhvervsminister Simon Kollerup, da seniorforsker hos Lundbeck Lone Helboe har fortalt ham om de nyeste fremskridt i den langstrakte, svære kamp for at forstå og behandle Alzheimers sygdom.
Udfordringen med Alzheimers-forsøg er, at de tager meget lang tid, fordi det er en langsom sygdom. Symptomerne viser sig først, 10-20 år efter at skaden er sket i hjernen.
I samarbejde med New York University har Lundbeck udviklet et antistof, der farver og standser spredningen af det tau-protein, der er den ene af to kendte årsager til Alzheimers.
Efter 10 års arbejde blev antistoffet i september sprøjtet ind i mennesker før første gang i et klinisk forsøg. Nu er der blot at vente på de første resultater.
Hinandens forudsætninger
Besøget hos Lundbeck i Valby bekræfter Simon Kollerup i hans synspunkt om, at Danmark nyder godt af et meget værdifuldt samspil mellem erhvervsliv og velfærdssamfund.
”Vores velfærdssamfund og erhvervsliv – her i form af life science – er hinandens forudsætninger og ikke hinandens modsætninger. Det er et syn på samspillet mellem offentlig og privat sektor, jeg gerne vil introducere i erhvervspolitikken. Jeg mener, at debatten om erhvervspolitikken i Danmark har været for polariseret. Borgerlige politikere har gjort det til et spørgsmål om, at den offentlige sektor og vores velfærdssamfund er en stor og dyr klods om benet på den private sektor.”
”I vores life science-industri ser vi imidlertid, at et højniveau-velfærdssamfund er forudsætningen for at skabe en kæmpe kommerciel succes. Life science-virksomhederne har selvfølgelig succes, fordi de i sig selv er dygtige til at forske og drive forretning, men også fordi de har base i Danmark, hvor vi for eksempel har gode uddannelser, hvor der bliver passet godt på vores børn, mens vi er på arbejde, og hvor vi får hjælp og kompetent behandling hurtigt, når vi bliver syge,” siger Simon Kollerup.
Skizofrene mus
Hos Lundbeck besøger han to forskningslaboratorier og lærer blandt andet, at den lange vej til fremtidig medicin mod skizofreni og Alzheimers går gennem faser med fluorescerende, blendede musehjerneceller, der kommunikerer med hinanden, og skivede rottehjerner, der i lille skala viser, hvad der sker, når sygdommen dræber hjerneceller og tydeligt for det blotte øje får hippocampus til at skrumpe.
Med gener associeret med skizofreni har Lundbeck skabt en skizofreni-model i mus, og nu kan ministeren ved selvsyn i mikroskopet se, hvordan celler fra en skizofren musehjerne kommunikerer med hinanden.
Det giver forskerne en mulighed for at teste lægemidler i en model, som er mere relevant for sygdommen. Adgang til genetiske datasæt er afgørende for udvikling af nye lægemidler, lyder budskabet til ministeren.
”Det er oplagt at se på de barrierer, som ligger i dag – blandt andet spørgsmålet om dataadgang, som jeg synes, vi skal undersøge. Vi har lavet partnerskab med branchen om at finde veje igennem det her med at bruge data. Samtidig vil jeg selvfølgelig også stå vagt om, at vi som borgere i Danmark kan være trygge ved, at vores data – i det her tilfælde vores sundhedsdata – bliver behandlet uhyre ansvarligt,” siger Simon Kollerup.
Innovative udbud og indkøb
Den danske life science-industri skæpper godt i danskernes fælles kasse. Industrien er årsag til 83.000 arbejdspladser, tiltrækker udenlandske investeringer for 31 milliarder kroner og eksporterer for 108 milliarder kroner. Hvordan vil Simon Kollerup – udover adgang til relevante gen-datasæt – sikre, at Danmark også i fremtiden har en stærk life science-industri?
”Et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private giver virksomhederne mulighed for at have fingeren på pulsen i forhold til sundhedsvæsnets behov og skabe løsninger, der er brug for i Danmark og i udlandet. Det er den slags samarbejde, der skaber stærke life science-virksomheder, som er i vækst på et globalt marked.”
Et eksempel på offentligt-privat samarbejde er det nye partnerskab, life science-industrien og det offentlige har indgået om innovative indkøb og udbud på sundhedsområdet.
”Med partnerskabet vil vi skabe samarbejde om indkøb mellem det offentlige og det private på en måde, hvor det er resultatet for patienten, der er det ultimative fokus. Vi ønsker at skabe bedre behandlinger til patienterne, en stadig højere kvalitet i de produkter, vi bruger i sundhedsvæsenet, og en bedre brug af den kapacitet, vi har i sundhedssystemet.”
Seniorforsker hos Lundbeck Lone Helboe fortæller Simon Kollerup om de nyeste fremskridt i arbejdet for at forstå og behandle Alzheimers sygdom. Foto: Erhvervsministeriet. 
Erhvervsministeren kan ved selvsyn i mikroskopet se, hvordan celler fra en skizofren musehjerne kommunikerer med hinanden. Foto: Erhvervsministeriet.
Nemmere for patienter
Simon Kollerup nævner i den forbindelse Bispebjerg Hospitals samarbejde med GE Healthcare om udviklingen af en cyklotron, der kan producere radioaktive sporstoffer til scanning.
”I dag køber hospitalet radioaktive sporstoffer fra udlandet til en meget høj pris og med en lav sikkerhed for leveringen. Ved selv at få udviklet en maskine, der kan producere sporstoffet, når de skal bruge det, får hospitalet en langsigtet besparelse på driftsudgifterne og leverancesikkerhed, der sikrer, at patienterne ikke kommer forgæves til hospitalet, som det hidtil har været tilfældet.”
Et andet eksempel er virksomheden Qlife, der i samarbejde med Herlev Hospital og Region Hovedstaden arbejder på et projekt, som tester et måleapparat til kronikere.
Apparatet kan ikke alene bruges til at reducere bivirkninger og undgå unødig dyr medicinering. Patienten slipper også for at skulle sidde i kø i venteværelserne på hospitalet og kan i stedet lave blodprøver selv hjemmefra.
En kæmpe anerkendelse
Internationalt har Danmark i år indgået en bio-bridge samarbejdsaftale med Texas Medical Center, der er verdens største sundhedskompleks.
”Aftalen er i mine øjne en kæmpe anerkendelse af Danmark som life science-nation. Ikke mindst vores dygtige virksomheder, vores stærke sundhedsvæsen og vores internationale forskningsmiljøer. Det skal vi da være stolte af – det er jeg.”
Det særligt vigtige ved den nye aftale er ifølge Simon Kollerup, at den sikrer en unik adgang til det amerikanske marked for danske life science-virksomheder og giver en øget adgang til nye sundhedsteknologiske løsninger for danske patienter.
”Som en konsekvens af aftalen vil danske hospitaler og forskningsinstitutioner kunne styrke deres samarbejde med amerikanske partnere. Og danske virksomheder får samtidig mulighed for at indgå i programmer for innovation i samarbejde med iværksættere fra hele verden og markedsføre deres løsninger på det store amerikanske marked. Jeg ser derfor stor værdi i den her type samarbejde og vil selvfølgelig gerne være med til at indgå lignende aftaler.”
De udenlandske specialister
Nem adgang til højtuddannede danske og udenlandske medarbejdere er afgørende for life science-industriens fremtid, medgiver erhvervsministeren.
”Her er det blandt andet vigtigt, at der ikke er for meget bureaukrati, når virksomheder skal ansætte kvalificerede udlændinge, og at Danmark fortsat er et attraktivt sted at arbejde. Det er for eksempel derfor, at Socialdemokratiet blandt andet støttede udvidelsen af forskerskatteordningen tilbage i 2017. Så sent som i foråret stemte vi desuden for en ændring af udlændingeloven, så store virksomheder ikke længere bliver smidt ud af fast-track-ordningen på grund af små fejl, og så en ansættelse i en dansk virksomhed bliver mere fleksibel for udlændinge.”
Efter- og videreuddannelse
En anden stor udfordring for life science-industrien er et konstant behov for efter- og videreuddannelse af medarbejdere.
”Der er ingen tvivl om, at når forretningen baserer sig på forskning, og man er afhængig af ny teknologi, så kræver det blandt andet efteruddannelse af høj kvalitet til medarbejderne. Og frem for at fokusere på at øge kvantiteten i arbejdsudbuddet, sådan som tidligere regeringer har gjort, arbejder den nye regering generelt mere med fokus på at øge kvaliteten af arbejdsudbuddet. Det vil blandt andet sige, at vi ønsker at øge kvaliteten af vores uddannelser – ikke mindst uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet. Vi vil gerne have vækst igennem opkvalificering,” siger Simon Kollerup.
