Sponseret indhold
Til kamp mod ulighed i sundhed
Tore von Würden, landedirektør for Amgen Danmark
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Ulighed rammer patienter med kroniske sygdomme. Der er behov for et stærkere fokus på sammenhængende patientforløb og en national handlingsplan, mener Amgen.

Når vi taler om ulighed, vil de fleste forbinde det med forskelle i indkomst, bolig og forbrug. Men der er en anden og måske vigtigere dimension af ulighed, og det er ulighed inden for sundhed, særligt for borgere med kroniske sygdomme.Personer med en kort uddannelse bliver generelt diagnosticeret senere i sygdomsforløbet og risikerer dermed at udvikle alvorlige følgesygdomme. Det er en medvirkende årsag til at den sociale ulighed i middellevetid er steget gennem de seneste 25 år. Samtidig sker udredning af en sygdom i for mange tilfælde på patientens initiativ, hvilket dels kan forsinke diagnosen, dels medfører en risiko for ulighed i, hvem der bliver udredt.

”Der er brug for at sætte ind på flere fronter,” siger Tore von Würden, landedirektør for Amgen Danmark, den danske filial af den amerikanskejede bioteknologiske lægemiddelvirksomhed.

”For det første er der behov for mere systematisk opsporing og diagnosticering. Under den igangværende corona-pandemi rapporterer medierne dagligt smitte- og sygdomstal. Tænk hvis vi havde bare en brøkdel af samme opmærksom om forekomsten af kroniske sygdomme,” siger Tore von Würden.

Kilde: A Nationwide Study of Prevalence Rates and Characteristics of 199 Chronic Conditions in Denmark, Aalborg Universitet, 2020.

Kroniske sygdomme bliver underdiagnosticeret
Ifølge Tore von Würden er der ingen tvivl om, at kroniske sygdomme generelt bliver underdiagnosticeret, og det endda selv om hele 1,2 millioner borgere i Danmark i dag lever med en kronisk sygdom. Underdiagnosticeringen kan have været særlig slem under den aktuelle corona-pandemi, hvor de praktiserende læger melder om langt færre henvendelser, der ikke er corona-relaterede.

Den systematiske opsporing og diagnosticering kan ske ved en øget opmærksomhed i almen praksis, hvor læger og specialsygeplejersker indenfor kroniske sygdomme kan være ekstra opmærksomme. Der skal sikres kompetencer, kapacitet og incitamenter for at gøre en yderligere aktiv indsats i opsporingen. For en række kroniske sygdomme gælder det, at de er ”usynlige” for patienten. 

Opsporingen vil typisk kunne finde sted afledt af akut indlæggelse på sygehus f.eks. ved blodprop eller faldulykke. Desværre sker det for ofte, at indlæggelsen ikke fører til en opsporing af den kroniske sygdom, da patienten udelukkende bliver behandlet i forhold til det akutte tilfælde. 

Borgeres private sundhedsdata kan endvidere bidrage til at starte opsporing ved, at man selv bliver opmærksom på kritiske forhold, der kan danne baggrund for en kontakt til almen praksis.   

”Der er også stor risiko for at få stillet en forkert diagnose. Hvis hverken borger eller læge er opmærksom på eksempelvis knogleskørhed, så kan et hoftefald risikerer at ende dødeligt på grund af svage knogler,” påpeger Tore von Würden.

Det skønnes, at antallet af kronikere med KOL, leddegigt, diabetes, astma og knogleskørhed er steget med hele 31 pct. i perioden fra 2009 til 2017. På den baggrund er det oplagt, at området fortjener mere opmærksomhed.

Sammenhængende patientforløb
”For det andet skal vi fokusere på at skabe mere sammenhængende og koordinerede forløb, hvor patienterne bliver hjulpet godt videre, hvilket navnlig vil være til gavn for de mindre ressourcestærke patienter. I den forbindelse skal ansvarsfordeling ved sektorovergange gøres mere tydelig. Og så kommer vi ikke uden om at få udarbejdet nationale og bindende kvalitetsmål og indgå både regionale og lokale sundhedsaftaler,” forklarer Tore von Würden.

De mere overordnede bestræbelser i indsatsen mod kroniske sygdomme forventes at blive en del af regeringens kommende life science strategi og sundhedsaftale. Her vil der skulle findes løsninger på at skabe mere sammenhængende indsatser til gavn for de kroniske patienter. 

Det sker også på et bagtæppe af økonomi og ressourcer. Ifølge Sundhedsstyrelsen og FN’s verdenssundhedsorganisation WHO går hele 80 pct. af udgifterne i sundhedsvæsenet til behandling af patienter med kroniske sygdomme. Og eftersom andelen af ældre i de kommende år generelt vil stige i hele den vestlige verden, så vil demografien alt andet lige lægge et yderligere pres på sundhedsudgifterne. Alt i alt er en kronisk sygdom forbundet med tab af livskvalitet, øgede sundhedsudgifter og værditab for samfundet. Indsats mod kronisk sygdom indgår derfor også i FN’s verdensmål.

Tore von Würden
Landedirektør for Amgen Danmark og Island siden 2019. Inden da har von Würden bestridt flere lederstillinger i Amgen Danmark i mere end seks år og haft yderligere ti års erfaringer i life science både i Danmark og globalt. Det er med til at gøre ham til ekspert i Amgen Danmark, Amgens medicinske produkter og sygdomsområder og den danske life science branche. Tore von Würden er derudover medlem af bestyrelsen i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, og næstformand i Lifs virksomheder DLI og DLIMI. Han er også et aktivt medlem i Dansk Erhverv og American Chamber of Commerce Danmark (Amcham Denmark). 

Om Amgen

Amgen blev grundlagt i 1980 og er i dag en af verdens førende biologiske lægemiddelvirksomheder.

Amgen, der har hovedsæde i Californien, er en forkortelse for Applied Molecular Genetics. I produktudviklingen benyttede selskabet fra starten en relativ ny teknologi baseret på rekombinant DNA-teknik og molekylærbiologi. Rekombinant DNA er en teknik, der anvendes til at fremstille syntetisk DNA og protein. 

Amgen var blandt de første virksomheder, der udviklede terapeutiske proteiner, som kan erstatte eller ændre humane proteiner og typer af antistoffer. Amgen har lanceret to af de første biologisk fremstillede humanlægemidler (inden for kronisk nyresygdom og cancer), som var et gennembrud inden for biotekindustrien.

Amgen arbejder primært på følgende terapiområder: Hjertekarsygdomme, kræft, knogleskørhed, nyresygdomme og inflammatoriske sygdomme.

Amgen Danmark har været en del af Amgens globale arbejde med at levere bioteknologiske behandlinger til de danske patienter siden 1999. Amgen Danmark startede med et kommercielt kontor, men har siden udviklet sig til at være en aktiv medspiller i den danske life science branche med godt 130 medarbejdere. 

I dag har Amgen udover landekontoret også investeret stort i to forskningsafdelinger i Danmark og arbejder aktivt på at forske i bioteknologiske løsninger til gavn for Danmark og resten af verdenen.

Amgens danske arbejde sker på tre lokationer. På Østerbro i København har Amgen Research Copenhagen (tidligere Nuevolution) skabt og udviklet en DEL teknologi til screening af DNA-kodet compounds. I Søborg nord for København arbejder den globale udviklingsafdeling Design and Engineering med at designe og udvikle nye devices i samarbejde med patienterne. Og endelig arbejder landekontoret i Ballerup på at gøre Amgens løsninger tilgængelige for patienter, som kan få hjælp i deres kamp mod alvorlige sygdomme og få en bedre livskvalitet i behandlingen.

Globalt omsætter Amgen for 160 mia. kr. og selskabet tæller ca. 24.000 ansatte.

Læs mere på www.amgen.dk

Tænk hvis vi havde bare en brøkdel af samme opmærksom om forekomsten af kroniske sygdomme som sygdomstal under Covid-19

MEST LÆSTE

Eksempel på en ulighed i en kronisk sygdom

Der er årligt omkring 12.000 knoglebrud, som kan tilskrives osteoporose, herunder ca. 3.000 med hoftebrud. Et hoftebrud er forbundet med en langvarig genoptræning og en betydelig øget dødelighed, idet 10% af patienterne dør inden for 30 dage. Forskning påpeger at der er stor ulighed på osteoporose området, hvor personer med en lav socioøkonomisk status har 24% forøget risiko for at dø inden for et år efter et hoftebrud sammenlignet med personer med en høj socioøkonomisk status7+8.  

Dette kan ses i sammenhæng med at udredning for osteoporose ofte sker på patientens initiativ, hvilket dels kan forsinke diagnosen, dels medfører en risiko for ulighed i, hvem der bliver udredt.

Osteoporose er en sygdom, der nedbryder og svækker knoglerne, så selv almindelige dagligdagsaktiviteter, kan medføre alvorlige knoglebrud, fordi knoglerne er blevet skrøbelige. Mere end 172.000 personer er i dag diagnosticeret med osteoporose. Antallet af borgere, der lever med udiagnosticeret osteoporose, er formentlig to-tre gange højere. Der er årligt omkring 12.000 knoglebrud, som kan tilskrives osteoporose, herunder ca. 3.000 med hoftebrud. Et hoftebrud er forbundet med en langvarig genoptræning og en betydelig øget dødelighed, idet 10 pct. af patienterne dør inden for 30 dage. Forskning påpeger at der er stor ulighed på osteoporose området, hvor personer med en lav socioøkonomisk status har 24 pct. forøget risiko for at dø inden for et år efter et hoftebrud sammenlignet med personer med en høj socioøkonomisk status. Osteoporose koster ifølge Sundhedsstyrelsen samfundet mere end 12,6 milliarder kr. årligt.