I disse år mærker topledere i Life Science branchen udfordringer i mødet med nye teknologier, brug af data og kunstig intelligens (AI) samt strategier på et arbejdsområde, der er i stærk forandring.
Hele funktionsområder hos organisationerne og virksomheder bliver redefineret, og toplederne møder et arbejdsmarked, hvor man skal have kompetencerne til at styre arbejdspladserne gennem forandringerne ved blandt andet at implementere ny brug af data.
– I dag er det essentielt, at lederne forstår hele værdikæden omkring brugen af data. Lederne behøver ikke selv være eksperter, men de er nødt til at forstå værdiperspektiverne ved brug af data, fortæller Sam Kondo Steffensen, der er Program Director hos DTU Executive Education, som blandt andet efteruddanner ledere indenfor sundhedssektoren.
Hos DTU driver de også et professionelt læringsnetværk, hvor man inviterer ledere til seminarer, studieture og tilbyder programmer som ILC (Innovation Leadership Challenge). Uddannelsen fokuserer på, at lederne i Life Science industrien kan udvikle kompetencer indenfor design og strategisk ledelse af innovationssystemer i komplekse organisationer.
Data definerer fremtiden
Netop brugen af ny teknologi og data er med til radikalt at ændre innovationssystemerne i virksomheder og organisationer. Data bruges i dag på alle fronter i branchen – lige fra udvikling af lægemidler til forebyggelse og behandling af patienter.
– For mange ledere og for sundhedssystemet, er det for eksempel en udfordring at skulle anvende data intelligent for at sikre patienterne bedre individualiserede lægemidler og behandlingsforløb, forklarer Sam Kondo Steffensen.
Netop i udviklingen af lægemidler betyder brugen af data et reelt paradigmeskifte. Her bruges data til at simulere situationer, som kan give endnu hurtigere og bedre evidens end de klassiske kliniske forsøg samt de randomiserede forsøg. Smartere brug af data og mulighederne for mere åbne innovationsprocesser skubber på generelle krav og forventninger om hurtigere omsætning af forsknings- og forsøgsaktiviteter til reel målbar værdiskabelse for patienterne.
Kunstig intelligens viser vej til bedre behandling
Området for kunstig intelligens har med brugen af data fået et nyt boost, fordi teknologien nu sikrer, at enorme mængder af data kan analyseres, og mønstre i patienters behandlingsforløb kan spottes.
– Den kunstige intelligens baserer sig så meget på data- og analysekraft, at det rækker langt ud over den menneskelige formåen i forhold til mønster genkendelse. Et område, hvor kunstig intelligens er et interessant redskab, er i behandlingen af de multisyge, som er en meget kompleks gruppe for sundhedssystemet at behandle, siger Sam Kondo Steffensen.
Ifølge tal fra Danske Patienter lider næsten 1,2 millioner danskere af to eller flere kroniske sygdomme. Fælles for de multisyge er de komplekse sygdomsforløb, hvor der er mange eksempler på fejlmedicinering med dårlig livskvalitet til følge.
– Den kunstige intelligens kan finde mønstre og fællestræk i patienternes behandlinger på tværs af lægefaglige specialer. Den viden kan bane vejen for ny forståelse og dermed bedre behandling af den multisyge patient, hvilket også gavner samfundsøkonomien, forklarer Sam Kondo Steffensen.
Siloer brydes ned mellem fagområder
Et andet område, som fremtidens ledere skal kunne håndtere, er, at digitaliseringen og brugen af data åbner op for et større samarbejde på tværs i sektoren og i et udvidet værdikædeperspektiv, hvilket også er nyt for mange ledere.
– Life Science sektoren har ikke en lang tradition for at drive innovation i samarbejde med andre brancher, men siloerne er ved at blive brudt ned, og der er store gevinster at hente i et tværfagligt samarbejde enten med aktører i branchen eller udenfor, forklarer Sam Kondo Steffensen.
