Omkring 10 pct. af dem, som bliver indlagt på et dansk hospital, får en infektion i løbet af deres ophold på hospitalet. Den fortsat pulserende corona-krise viser, hvor alvorlige smitsomme virus- og bakterieinfektioner er for patienter, sundhedsvæsen og samfundsøkonomi.
Krisen illustrerer desværre også, at virus og bakterier har gode vilkår for at spredes på hospitaler, hvor patienter, der smitter, ligger sammen med patienter, hvis svækkede immunforsvar gør dem særligt modtagelige over for smitte. Sygehusinfektioner er et kæmpe sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk problem, men med de rette værktøjer kan ca. hver femte hospitalsinfektion undgås. Medicobranchen har produkter og kompetencer, der kan bidrage til at vende udviklingen.
Erfaringerne fra corona-krisen bør bidrage til at kaste et nyt og tiltrængt lys over en omfattende problematik, som længe har udfordret sundhedsvæsenet, og som fortsat hjemsøger landets hospitaler og sundhedssektorens økonomi: sygehusinfektioner.
En sygehusinfektion, også kaldet en nosokomiel infektion eller HAI (healthcare-associated infection) opstår, når patienter bliver smittet med bakterier, mens de er på hospitalet. Hospitalsinfektioner kan fx være blærebetændelse, infektioner efter operationer, lungebetændelse eller bakterievækst i blodet.
Sygehusinfektioner er voldsomt dyre og fjerner ressourcer fra andre behandlinger i sundhedssektoren – herunder den store pukkelafvikling, som sundhedsvæsenet står overfor i ovenpå corona-krisen akutte fase, hvor mange procedurer blev udskudt.
Øget dødelighed, længere indlæggelsestider og flere genindlæggelser
Hospitalsinfektioner udgør en alvorlig udfordring i sundhedsvæsenet. Omkring 60.000 personer rammes årligt af en sygehusinfektion på de danske hospitaler. Infektionerne medfører betydelige komplikationer for patienter og pårørende og presser samtidig sundhedsvæsenets økonomi.
Et svensk studie konkluderer, at sygehusinfektioner øger dødeligheden markant, forlænger indlæggelsestiden og øger antallet af genindlæggelser. Af de patienter, der havde en sygehusinfektion, var 24,5 pct. døde et år efter udskrivning, sammenlignet med 15,2 pct. af patienter uden en sygehusinfektion.
Desuden var patienter med en sygehusinfektion indlagt næsten tre gange så lang tid, som patienter uden en infektion. Vender man blikket mod antallet af genindlæggelser, blev 29 pct. af patienter med en sygehusinfektion genindlagt inden for 30 dage mod 16,5 pct. for patienter uden en infektion.
Tallene fastslår, at sygehusinfektioner både har alvorlige personlige og sundhedsmæssige konsekvenser for patienter og pårørende og store økonomiske omkostninger for sundhedssektoren. De store mængder af antibiotika, som anvendes i forsøget på at bekæmpe infektionerne, bidrager samtidig til den stigende problematik om antibiotikaresistens.
Hver femte infektion kan undgås
Dette understreger behovet for en koordineret indsats for at forebygge sygehusinfektioner. Statens Serum Institut vurderer, at antallet af hospitalsinfektioner realistisk kan nedbringes med ca. 20 pct. Medicobranchen i Danmark har produkter og kompetencer, som kan bidrage til at reducere antallet af infektioner.
Eksempelvis kan lukkede katetersystemer reducere blodinfektioner, antimikrobiel film kan mindske sårinfektioner, antibakterielle omslag til implanterbare devices og sytråd kan forhindre infektioner i operationssår og katetre kan forebygge urinvejsinfektioner.
Yderligere kan digitalt medicinsk udstyr såsom software baseret på kunstig intelligens bidrage til at nedbringe infektioner ved at hjælpe personalet på sygehusene med at træffe beslutninger ift. diagnoser og antibiotikabehov.
Fælles for produkterne og løsningerne er, at de ofte er lidt dyrere målt på den rene indkøbspris, men at de på lidt længere sigt kan gøre sygehusdriften væsentligt billigere pga. sparede udgifter til genindlæggelser, reoperationer, ekstra indlæggelsesdage og medicinudgifter. Dermed kan de rette produkter, foruden at øge patienters livskvalitet og levetid, skabe en betydelig totaløkonomisk gevinst for samfundet.
Løsningerne findes gennem offentlig-privat samarbejde
Corona-krisen har vist, at fremtidens store udfordringer i sundhedsvæsenet skal overvindes gennem et stærkt offentlig-privat samarbejde. Aktørerne i og omkring sundhedsvæsenet bør begynde at samarbejde mere systematisk om at reducere sygehusinfektioner.
Ude i medicovirksomhederne ligger produkterne klar og industriens medarbejde har kompetencerne til at implementere, men en vellykket indsats kræver, at regionerne aktivt afsøger markedet for produkter og løsninger, der kan forebygge infektionerne. Der er store muligheder for regionerne i at efterspørge værdiskabende løsninger, som kan reducere antallet af hospitalsinfektioner både i forhold til behandling og diagnostik.
Vi bør drage nytte af, at medicoindustrien de seneste år har gjort betydelige fremskridt inden for forskning og udvikling af teknologier, produkter og løsninger til forebyggelse, opsporing og overvågning af hospitalsinfektioner.
Lad os benytte corona-krisen og det styrkede offentlige-private samarbejde som et startskud til at nedbringe antallet af hospitalsinfektioner til gavn for patienter, sundhedsvæsen og samfundsøkonomi. Industrien ser frem til at bidrage.
