Mulighederne for et mere robust og fremtidssikret sundhedsvæsen er mange, når det kommer til sundhedsteknologi og andet innovativt medicinsk udstyr. Derfor skal kommende Strategi for life science sikre bedre synergieffekter mellem medicoindustrien og sundhedsvæsenets drift samt stærkere erhvervspolitiske rammevilkår for branchen.
Skrevet af: Peter Huntley, direktør Medicoindustrien
Life Science Rådet lancerede i december 2023 sine anbefalinger til den kommende strategi for branchen. Her har Medicoindustrien været en stærk stemme i udformningen af anbefalingerne, der både tæller behovet for en udvidet model for værdibaserede indkøb, et større innovationsfokus i sundhedsvæsenet, bedre rammer for at foretage kliniske afprøvninger og et stærkt dansk myndighedsfokus på implementeringsudfordringerne ved MDR og IVDR. Det er alle vigtige punkter, som nu bør løftes ind i strategien af regeringen, hvis den vil gå ærgerrigt til opgaven og bidrage til at sætte en ambitiøs retning for medicobranchen i de kommende år.
Styrk dansk myndighedsfokus på MDR og IVDR
En ambitiøs retning er nemlig tiltrængt. På området for medicinsk udstyr gennemlever europæiske medicoaktører i øjeblikket, at branchen taber terræn i den internationale konkurrence, særligt til USA, fordi certificeringsprocessen for medicinsk udstyr i Europa er for langsommelig og bureaukratisk.
Overgangen fra MDD til MDR har skabt massive flaskehalse, der har betydet, at producenter har måttet trække produkter ud af markedet, men også medført, at nye sundhedsløsninger, arbejdskraftbesparende udstyr og endnu mere patientsikre tilbud bliver lanceret i USA på bekostning af det europæiske marked – og europæiske patienter. En undersøgelse fra Boston Conculting Group og UCLA viser eksempelvis, at 89 procent af respondenterne i fremtiden vil prioritere det amerikanske marked over det europæiske.
Det er også en udfordring for den danske medicoscene. Danmark mister simpelthen innovationskraft. Derfor bør en kommende Strategi for life science have fokus på, at Danmark styrker myndighedsfokusset på implementeringsudfordringerne ved MDR og IVDR. For den gode sundhedsløsning kommer aldrig patienterne til gode, hvis ikke vejen til et CE-mærke er smidig og fremmer innovation og nytænkning. Med det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025 er der gode muligheder for, at Danmark kan gøre sin stemme gældende for at sikre bedre rammer for branchen for medicinsk udstyr, der på EU-niveau beskæftiger mere end 850.000 personer. Den chance må ikke glippe.
Afsæt midler til modellen for værdibaserede indkøb
Kigger man på driften af sundhedsvæsenet over de seneste mange år, vil det nok komme bag på de fleste, at man i regionernes indkøbsstrategier fra 2010 til 2025 har haft som mål at spare samlet 3,5 mia. kr. på indkøb af medicinsk udstyr. Det er imidlertid virkeligheden. Sparemålene kan virke paradoksale, fordi man i en årrække har vidst, at den demografiske udvikling ville sætte sundhedsvæsenet under pres og nødvendiggøre investeringer i arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger.
Alligevel har medicinsk udstyr været udset som et område, hvor man med største selvfølgelighed har kunnet spare. Resultatet har hverken været befordrende for sundhedsvæsenets behandlingstilbud eller life science-branchens rammevilkår, fordi Danmark i direkte i modstrid med tidligere strategier for branchen ikke er blevet udviklet til et land, hvor innovative life science-aktører har kunnet lancere sine produkter først. Regionernes økonomi og prioriteter har simpelthen spændt ben.
Kloge sundhedsinvesteringer kan således bidrage til en billigere drift gennem ændrede arbejdsgange, færre genindlæggelser, lavere infektionsrater og færre reoperationer. Men det stopper ikke her, for indkøb af innovative sundhedsløsninger kan også medføre en lang række dynamiske effekter på samfundsniveau, der går langt ud over den merinvestering, som konkret skal foretages på indkøbsniveau.
Skal potentialerne indfris kræver det imidlertid, at løsningerne bliver købt ind. Derfor bør den kommende Strategi for life science bidrage til, at innovation bliver en prioriteret opgave i det danske sundhedsvæsen. En del af det arbejde går bl.a. igennem et større fokus på optaget af værdibaserede løsninger, hvilket kræver, at der med den kommende Strategi for life science afsættes midler til at udbygge modellen for værdibaserede indkøb.
Kliniske afprøvninger skal blive dansk succes
Forskning og udvikling er en grundsten i den danske medicobranche, der sammen med resten af life science-industrien står for mere end en tredjedel af alle private forsknings- og udviklingsaktiviteter her i landet. Skal de nye løsninger, som udspringer heraf, komme patienterne til gode, kræver det dog, at vejen til at bedrive kliniske afprøvninger gøres mere smidig.
Desværre har vi i de seneste år været vidne til, at gebyrerne for at ansøge om kliniske afprøvninger til Lægemiddelstyrelsen og De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer er steget langt over 100 procent. Det rammer særligt de små- og mellemstore medicovirksomheder, som branchen har mange af, og besværliggør vejen for nye løsninger til det danske sundhedsvæsen. Gebyrbetalingen for at foretage kliniske afprøvninger bør derfor nedbringes som led i den kommende strategi. Der er således nok at tage fat på. Heldigvis er løsningsforslagene lige til at gå til.
