Sponseret indhold

Perfekt timing for virksomhedshandler i healthcare

Af:

Markedet for Mergers & Acquisitions i healthcare boomer for tiden, godt hjulpet på vej af all time high for værdiansættelser i industrien.

De stigende værdiansættelser i healthcare sker på baggrund af meget høje vækstrater. Det globale healthcare-marked anslås til svimlende 11.000 milliarder USD og det vokser endda med hele syv til ni procent årligt.

Årsagen til den høje vækst i markedet skal vi ifølge Fie Astrup, der leder Nordic M&A’s Healthcare team, finde i grundlæggende demografiske udviklingstræk. Vi lever længere og følgesvenden er flere sygdomme, bl.a. kroniske sygdomme som vi lever længere tid med. Samtidig bevirker nye opdagelser, at nye behandlinger kommer til, og i takt med en generelt stigende velstand, får stater, samfund og borgere råd til at betale for ny medicin og nye behandlinger. Med den generelle modernisering i samfundene og en global fedme-pandemi følger også flere livsstilssygdomme såsom diabetes, gigtsygdomme og hjertekarsygdom, som udgør et voksende sundhedsøkonomisk problem. 

”Der er i høj grad behov for nye og mere effektive behandlinger, samt et smartere sundhedsvæsen, og Norden er langt fremme indenfor digitale sundhedsløsninger, der kan skabe mere effektiv sundhed igennem apps, digitale platforme, tele-konsultationer med mere,” siger Fie Astrup.

Højere priser i virksomhedshandler
De høje vækstrater har sat skub i både investeringer og transaktioner i hele healthcare-industrien, og det kan M&A-rådgivningsvirksomheden Nordic M&A mærke.

”Der bliver pumpet mange investeringsmidler ud på markedet i disse år. Pengerigeligheden driver efterspørgslen efter gode investeringsmuligheder i vejret, og det giver højere priser i de virksomhedshandler, vi hjælper til verden,” siger Anders W. Eriknauer, managing partner hos Nordic M&A, som rådgiver om køb og salg af virksomhed. Han betegner M&A-markedet for healthcare som et sweet spot for tiden.

Det globale antal virksomhedshandler i healthcare anslås til 2.500 årligt og Norden tegner sig for ca. 100 om året i Norden. Nordic M&A har i høj grad slået sit navn fast indenfor healthcare det seneste år, som eksklusive rådgivere ved salget af Sanos Group til InvestCorp, samt salget af en minoritet af Nordic Bioscience til KKR, samt salget af Dansk Medicinsk Data Distribution (DMDD) til SYNLAB.

Investorer opruster med medicinsk sagkundskab
Nordic M&A satte i 2017 fokus på Healthcare med ansættelsen af Fie Astrup. Hun har en lægefaglig baggrund som dr.med. og karkirurg. Desuden er selskabet begunstiget af legendariske Jan Leschly, der ofte betegnes som en af de mest succesrige danske erhvervsmænd udenfor Danmark. Han er tilknyttet som senior advisor og bidrager med et meget stærkt netværk. Derudover har Nordic M&A sammensat et videnskabeligt udvalg bestående af fem internationalt anerkendte professorer, som også i høj grad bidrager til den medicinske kompetence i Nordic M&A.

”Vi oplever at investorerne opruster med stadig mere specialiseret fagkundskab indenfor healthcare. Derfor er det meget vigtigt for Nordic M&A, at vi også har medicinske kompetencer, som forstår de forskellige dele af healthcare-universet (se boks, red). Man skal kende konteksten og være opdateret på den aktuelle forskning for at kunne forstå muligheder og risici i en given investeringscase og virksomhedshandel,” forklarer Anders W. Eriknauer. Når markedet vokser, opstår der nye muligheder. Nordic M&A peger på, et voksende marked giver plads til mange og til nye aktører, og med vækst i både bredde og dybde, er der mulighed for endnu større specialisering og segmentering.

Stor udenlandsk interesse for dansk og nordisk healthcare
Mange af de mulige købere er fra udlandet.

”Norden og virksomheder i det nordiske område er kendt for at være langt fremme på f.eks. digitalisering. Vi kan mærke, at de udenlandske investorer kigger til Norden for at gøre erhvervelser, der kan rulles ud til andre dele af verden,” siger Fie Astrup.

”Samtidig er der en meget høj koncentration af højtuddannede i hele life-science området i dansk-svenske Medicon Valley og fra politisk hold er der bevågenhed og relativt gode rammebetingelser for industrien. Der er også et godt samarbejde imellem universiteterne og de private virksomheder, hvilket er med til at øge kvaliteten af virksomhederne og deres chance for succes. Det er alt sammen med til at skærpe udlandets appetit på nordisk og dansk healthcare,” siger Fie Astrup.

Nordic M&A har netop udgivet en brochure om markedet for transaktioner indenfor Healthcare. Brochuren kan downloades på Nordic M&A’s hjemmeside.

Fem segmenter i det globale healthcare marked
Det globale healthcare marked kan segmenteres i fem overordnede kategorier, som alle har hver sine forretningsmodeller og succeskriterier:

1. Healthcare services

2. Biotek, farma og lægemiddeludvikling

3. Healthcare IT

4. Healthcare providers

5. Medical devices

Om Nordic M&A
Nordic M&A rådgiver om køb og salg af virksomhed. Rådgivningsvirksomheden er eksperter i Mergers & Acquisitions. Med mere end 70 gennemførte transaktioner siden sin stiftelse i 2008, er Nordic M&A en af Danmarks førende M&A-rådgivere.

Nordic M&A har fire fokusområder: Healthcare, IT & Technology, Business & Financial Services og Vækst & Transition.

Nordic M&A rådgiver ejerledere, private equity og større industrielle grupper samt fonde og det offentlige. Nordic M&A, der er ejet af partnerne, indgår i det internationale M&A-netværk Clairfeld International. Nordic M&A fokuserer på mellemstore transaktioner i niveauet 50 millioner til 2,0 mia. kr.

Se mere og download healthcare brochure på www.nordicma.dk

Seneste nyt

hdrtistpro
Transaktionsmarkedet i 2025 var godkendt, men ketchup-effekt i december udeblev
Taulov
Taulov Dry Port melder udsolgt og har fået godkendt næste udviklingsskridt
Skejlby
Stort, topmoderne kontor-domicil eller flerbrugerhus skal bygges og udlejes i Skejby
Nuuk
Bygherrer i Nuuk lader sig inspirere af den arktiske natur
b4eccc79-d811-4421-8a43-7771d33c3897
Birkerød Gymnasium og Team Danmark vil styrke talentudviklingen i Nordsjælland

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Ejendomsbranchen samledes til topmøde under temaet ’Nutiden’
bd dec25
Boligmarkedet 2025: Rekordhandel, højere priser og færre boliger at vælge imellem
Redaktionel bæredygtighed credit Food Nation
Fremtidens danske fødevareeksport handler om bæredygtige løsninger og sikre fødevarer
thumbnail_bldg E outside
Da danske Dako blev til amerikanske Agilent
Intro 2
Mod til at være inkompetent
Affaldsspande Roskilde
DSB tager skraldet
Tilrettet
Designklassikere får nyt liv
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
Christina Hvid (1)--
30 mio. kr. til øget digitalisering af byggebranchen

Læs også

IMG_0297
Life science– Der er mange fordele ved at være børsnoteret
Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt...
Unavngivet
Medicinalindustrien holder hånden under dansk økonomi
Det er fortsat medicinalindustrien der driver væksten i dansk økonomi, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I en tid med...
IMG_6028
Fertilitetsforskning kræver fortsat politisk opbakning
I takt med at fertiliteten falder på verdensplan, bliver konsekvenserne stadig tydeligere – både menneskeligt og samfundsøkonomisk....