Det er lidt af et paradigmeskifte, der er i gang i sundhedssystemet i disse år, ikke blot i Danmark, men også i EU og USA. Skiftet mod et mere værdibaseret sundhedsvæsen med patientinddragelse kommer fremover til at kræve nye dokumentationsformer fra medicinalvirksomheder, der derfor bliver nødt til at tænke anderledes, når nye lægemidler skal i godkendelsesproces.
Hvor man traditionelt først og fremmest har skullet dokumentere effekt og bivirkninger samt have et øje på den samlede økonomiske udgift og gevinst ved brug af lægemidlet, skal man ifølge globale aktører som FDA og EMA fremover også begynde at inddrage patientpræferenceundersøgelser i den evidenspakke, der skal indgives for nye lægemidler. Derfor vil medicinalvirksomheder ganske enkelt stå stærkere i en godkendelsesproces, hvis de på forhånd har taget patienterne med på råd, forklarer Arun Micheelsen, der er chefrådgiver hos DLIMI, en uafhængig konsulentvirksomhed under Lif – brancheorganisationen for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark.
“Før i tiden handlede det for medicinalvirksomheder om at definere et givent produkts egenskaber helt objektivt – hvad er effekten, er der nogen bivirkninger osv. Men i disse år bevæger vi os mod et mere værdibaseret sundhedssystem, hvor patientpræferencer også er i fokus.
Det betyder, at man skal tage højde for, hvordan patienten oplever medicinen eller behandlingen, og det kræver nye måder at tænke på for medicinalvirksomhederne, for det er langt fra sikkert, at patienten lægger vægt på det samme, som sundhedssystemet”.
Fokus på patienternes livskvalitet
Helt konkret handler det om at spørge patienterne, hvordan deres livskvalitet påvirkes af forskellige behandlinger, og det kan hurtigt blive et kompliceret og tværfagligt felt at bevæge sig ind i.
Fra næste år begynder Medicinrådet at arbejde systematisk med de såkaldte ‘QALY’, der måler lægemidlers og behandlingers effekt på livskvaliteten hos patienterne på et generelt plan, men Arun Micheelsen forudser, at der snart bliver øget fokus på specifikke patientpopulationer, især inden for kronikerområdet, så det kan man lige så godt forberede sig på nu i branchen.
“Medicinalindustrien kommer i langt højere grad til at have fokus på den enkelte patients præferencer. Personligt er jeg fx type 1 diabetiker, så jeg ved, hvordan det er at leve med medicin og behandlinger i hverdagen. Jeg skal konstant holde øje med mit blodsukkerniveau og overveje, hvornår jeg fx kan spille fodbold med mine børn, og hvad jeg spiser. For mig og alle andre med kroniske sygdomme er det ekstremt vigtigt, at et lægemiddel er en hjælp inden for rammerne af mit liv – og ikke udelukkende udvikles på basis af statistikker om effekt og bivirkninger”, siger Arun Micheelsen.
Nyt white paper giver overblikket
Netop betydningen af patienters oplevede værdi af lægemidler og behandling belyser DLIMI i deres seneste whitepaper, Heri beskrives patientinddragelse og -evidens samt de muligheder det giver lægemiddelvirksomheder.
Og for de fleste både danske og internationale medicinalvirksomheder vil der desuden være god grund til at konsultere DLIMI for mere konkret rådgivning. “Vi kan supportere med data og indsigter, lave registerundersøgelser og rådgive om alle tænkelige spidsfindigheder ved godkendelsesprocedurer. Desuden yder vi også strategisk rådgivning baseret på både markedsdata og kvalitative analyser. Vores lange erfaring betyder, at vi har et indgående kendskab til de nordiske sundhedssystemer. Vi har bl.a. antropologer, farmaceuter og data scientists, der tilsammen kan hjælpe lægemiddelvirksomheder med et både tværfagligt og holistisk blik på de udfordringer, sektoren har”, siger Arun Micheelsen.
