Krig i Europa. Høj inflation. Mangel på arbejdskraft. Energikrise. Klimakrise. Risiko for global recession. Og et sundhedsvæsen under pres. Kriserne står i kø for et nyt Folketing og en ny regering.
Skrevet af; Peder Søgaard-Pedersen, Underdirektør og Chef for DI Life Science
Krig i Europa. Høj inflation. Mangel på arbejdskraft. Energikrise. Klimakrise. Risiko for global recession. Og et sundhedsvæsen under pres. Kriserne står i kø for et nyt Folketing og en ny regering. Uanset om Danmarks næste regering bliver rød, blå eller lilla, vil den stå med to bundne opgaver: At sikre et mere robust sundhedsvæsen og en mere robust økonomi, nu hvor risikoen for global recession truer i horisonten. Det er samtidigt de to temaer, som lige nu optager flest borgere. Danmarks life science og sundhedsindustri kan hjælpe med begge dele.
Sundhedsvæsenets store udfordring med for få hænder kan i stor udstrækning afhjælpes ved brug af innovative sundhedsløsninger, som f.eks. forebyggende medicin, intelligent medicinsk udstyr, robotter og kunstig intelligens, der kan automatisere administrativt arbejde, aflaste sundhedspersonalet og gøre patienterne mere selvhjulpne.
Tilsvarende kan life science og sundhedsindustrien – et konjunkturrobust erhverv, der eksporterer for over 150 mia. kr. årligt – være med til at sejle dansk økonomi sikkert igennem en kommende storm i verdensøkonomien. Men det kræver de rette rammebetingelser og en reel vilje til offentligt-privat samarbejde.
Vi opfordrer derfor en kommende regering til at sætte ind på fire områder:
– Etabler en offentlig-privat teknologifond for et mere robust sundhedsvæsen
– Byg én fælles sundhedsdatainfrastruktur på tværs af sundhedsvæsenet
– Finansier et permanent 130 pct. forskningsfradrag uden loft
– Øg de offentlige investeringer i forskning til 1,5% af BNP med et stærkt fokus på sundhedsforskning
Fremtidssikring af sundhedsvæsenet
Dansk Industri og Danske Regioner har i fællesskab opfordret en kommende regering til at etablere en offentlig-privat teknologifond, der skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen og afhjælpe den store mangel på hænder i sundhedsvæsenet. Den nuværende regering har sammen med regionerne afsat 5 mio. kr. til at undersøge mulighederne for sådan en fond. Og Venstre har foreslået etablering af en teknologifond i deres sundhedsudspil, som Konservative også bakker op om. Nu er det vigtigt at den politiske støtte konverteres til konkret handling efter valget, så nye sundhedsløsningerne kan komme et presset sundhedsvæsen til gavn, så hurtigt som muligt.
Mere sammenhæng og tid til patienten
I dag oplever både patienter, pårørende og sundhedspersonale problemer med adgang til og deling af sundhedsdata. Det går ikke længere i et af verdens mest digitaliserede lande. Vi skal have et mere datadrevet sundhedsvæsen, hvor patienter og sundhedspersonale har nem og sikker adgang til alle relevante sundhedsdata – på tværs af geografi og sektorer. Derfor bør en ny regering etablere én fælles sundhedsdatainfrastruktur, som kan håndtere al databehandling i sundhedsvæsenet på en sikker og effektiv måde.
Sundhedsforskning i verdensklasse
Forskning og udvikling er forudsætningen for udviklingen af al ny medicin, medicinsk udstyr og sundheds-it. Hvis Danmark skal fastholde sin position som førende life science nation, skal den offentlige investering i forskning og udvikling øges fra 1% til 1,5% af BNP med et stærkt fokus på sundhedsforskning, ligesom det er nødvendigt at finde finansiering til et konkurrencedygtigt permanent forskningsfradrag 130 pct. uden loft. Danmark er et lille land, der lever af store ideer. Hvis vi mister vores globale førerposition indenfor sundhedsforskning, skrider grundlaget for vores sundhedseksport.
Hvis det lykkes at gennemføre disse fire tiltag, vil det være med til at gøre både sundhedsvæsenet, patienterne og samfundsøkonomien sundere. Derfor bør en ny regering prioritere at få skabt et sundere Danmark, i tæt samarbejde med life science og sundhedsindustrien.
