Et af Henning Langbergs første træk som ny innovationschef på Rigshospitalet var at bede hospitalets topforskere om at sende fem linjer med deres bud på et konkret produkt, en procedure eller en løsning, der kan udvikles på baggrund af deres forskning. Tilbagemeldingerne kom prompte med gode bud på potentielle produkter. Og han tilføjer løbende ideer til listen.
”Der er ikke tvivl om, at Rigshospitalet har et kæmpe potentiale, når det gælder innovation. De mange dygtige topforskere tænker imidlertid ikke naturligt i kommercialisering og patenter. De er primært fagligt drevet af at behandle patienter. Vi skal derfor arbejde med at indarbejde innovation og produktudvikling tidligt i processen i langt højere grad. Det kræver et skift i mindset. Men jeg oplever, at ideerne spirer, når man udfordrer forskere og klinikere,” siger Henning Langberg.
Ifølge Region Hovedstadens forskningsdata PURE, som er baseret på hospitalernes og forskernes egne indberetninger, er det de seneste tre år fra 2017 til 2019 lykkedes ansatte på Rigshospitalet at opnå i alt syv patenter på nye opfindelser. I samme tre-årige periode har ansatte på Rigshospitalet sendt patentansøgninger på i alt 23 opfindelser, viser tal fra Københavns Universitets patentkontor (Tech Trans Kontoret). Potentialet er ifølge Henning Langberg til mange flere.
”Som et førende universitetshospital bør det være en ambition at innovere og kommercialisere langt flere nye procedurer og løsninger til gavn for patienter og samfund. Vi skal udvikle nye start up-virksomheder og udtage flere patenter på opfindelser til brug i Danmark og i resten af verden,” siger Henning Langberg.
Han ser et behov for at skabe et miljø på hospitalet, hvor processen fra forskningsresultat til produkt er transparent og overskuelig.
”I en travl hverdag skal der ikke mange bump på vejen, før man som kliniker eller forsker giver op. Vi skal strømline alt fra ansøgningsprocesser over usikkerheder om rettigheder til slutprodukt og kommercialisering.”
Et af grebene er tætte samarbejder, og Henning Langberg har god erfaring med at etablere partnerskaber med deltagelse af klinikere, forskere og virksomheder, der sammen hjælpes om at realisere forskningsidéer til sundhedsteknologiske produkter.
Innovation med afsæt i sundhedsdata
Et specifikt område, som Henning Langberg vil fokusere på, er kunstig intelligens. Rigshospitalet har allerede taget de første store skridt i anvendelsen af kunstig intelligens til forbedringen af patientforløb og har formuleret en strategi 4.0, som skal sikre implementeringen af kunstig intelligens i alt fra billeddiagnostik til personaliseret medicin og forskning i den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen. Ifølge Henning Langberg er det oplagt, at meget innovation kommer til at tage afsæt i bedre anvendelse af data til gavn for patienterne.
”Der er god grund til at tro, at vi relativt hurtigt kan udvikle en række innovationsprojekter inden for brug af medicinske billeder, sundhedsdata og kunstig intelligens, som vil kunne tegne hospitalet i mange år frem,” siger Henning.
Han fremhæver, at hospitalet er begunstiget af data og indgående kendskab til patienter på tværs af stort set alle højt specialiserede behandlingsområder. I flere år har hospitalet anvendt genomanalyser i diagnostik af en række sygdomme, hvilket har ført til færre bivirkninger og en mere optimeret, individualiseret behandling.
De klare skillelinjer mellem forskning og klinik bliver ifølge Henning Langberg udvisket, fordi man kan stille computeralgoritmer til rådighed for klinkere, der i nuet skal hjælpe en bestemt patient. I fremtiden kan vi kombinere data fra de unikke danske blod- og biobanker med data fra tidligere patienters indlæggelser og behandling. Nye teknologier gør det muligt at udvikle algoritmer, der løbende kan hjælpe og understøtte sundhedspersonalet til optimering af patienters behov.
”Sundhedsdata udgør grundstammen i personlig medicin, og på Rigshospitalet er der et stort bagkatalog af databaser og biobanker, som man kan udvikle fremtidens medicin ud fra,” siger Henning Langberg.
Den klassiske opfinder
Som supplement til udvikling af personlig medicin og kunstig intelligens med brug af store datasæt er det i Henning Langbergs optik også vigtigt, at der er hjælp at hente for den klassiske opfinder, som har en idé til et nyt medicoteknisk redskab eller en ny forbedret arbejdsgang.
Her er forudsætningerne på Rigshospitalet også optimale, fordi hospitalet har et tæt samarbejde med DTU og Københavns Universitet, der bl.a. har ført til forankring af en ny sundhedsteknologisk uddannelse på Rigshospitalet. Men mange innovationsprojekter strander stadig, fordi forskere ikke kan finde finansiering, når de fx skal udvikle en prototype af nyt redskab.
”Mit håb er, at vi kommer til at se flere opfindelser fra Rigshospitalet, som får støtte fra fx Novo Nordisk Fondens BioInnovation Institute, der tilbyder accelererede forløb til start up-virksomheder.”
Man skal turde at tænke stort. For Henning Langberg handler innovation også om at udvide horisonten og sikre skalering ud over Rigshospitalet og Danmark. Ambitionen er at gøre Rigshospitalet til et af verdens førende hospitaler indenfor forskningsbaseret innovation.
”Vi skal udvikle løsninger, som ikke kun kommer vores egne hospitaler og patienter til gavn. Derfor skal vi være bedre til at implementere, skalere og kommercialisere løsninger, så de nemt kan overføres til andre hospitaler i Danmark og resten af verden,” siger han.
