Efter Covid-19 vil vi have lært, at der er nye veje for at tilbyde den rigtige patient det rette lægemiddel.
I pandemiens skygge har vi investeret voldsomt i at holde vores kurs og fart tæt på uændret. Vi har ændret vores syn på flere grundlæggende elementer, og fx diskuterer vi nu forebyggelse og er parate til at gældsætte os. For fremtidens sundhedsteknologi og lægemidlers vej til patienten, må det betyde, at lægemiddelproducenterne skal kunne opfange de signaler, der viser sundhedsvæsenets behov, og forstå at omsætte dem.
”Lighed i sundhed”?
Som samfund kommer vi til at genoverveje betydningen af en lang række principper efter pandemien. Det første er ”lighed i sundhed”, et nøgleelement i den danske velfærdsmodel og særdeles vigtigt for producenternes væsentligste kunde: Sundhedssektoren. Det har været lidt overset, men er baggrundstæppet for, at innovation og vækst kan gå hånd i hånd finansieret af skatteyderne.
I en tid med ned- og oplukning afsøger vi nye muligheder. På et tidspunkt vil vi se fremad, og hvad der i dag er nyt, vil en være en naturlig del af vores normale liv – vores New Normal. Vi har bærende principper for sundhed og velfærd, som altid former vores adfærd. Men vi vil se, at noget af det der var, ikke længere kan stå.
Samarbejde må og skal være løftestang
Vores dygtige lægevidenskabelige miljø finder veje til mere effektiv behandling af syge, og vi har lang tradition for, at lægerne samarbejder med industrien for at gøre de landvindinger tilgængelige for alle med et behov. Vores velfærd bygger på, at uanset om vi bor i hytte eller på slot, så kan vi være sikre på at vi får den rette behandling.
Sundhed er stadig hjørnestenen i velfærd, men vi vil forvente at sammenhængen mellem omkostninger og effekt er fuldt belyst. I dag tager det – desværre – måneder og år at finde på lægemidler, der kan slå virus ned samt implementere og dokumentere effekten. Vi synes, at det er frustrerende, og det er uholdbart at vi i længden skal være lukket ned.
Aktørerne, dvs. sundhedsvæsenet og industrien må stå sammen og samarbejde: Når det gælder de første trin i at komme frem til en løsning, ser vi, at forskerne tager alle nye teknologiske muligheder i brug for at komme i mål så hurtigt som muligt. Når vaccinen skal nå den brede befolkning, må vi ikke tabe momentum. Der findes ikke en gylden standard – ”en bedste praksis” som producenterne kan tilbyde, men i fremtidens samarbejde mellem offentlige og private aktører vil vi have lært, hvordan vi kan udnytte de nye muligheder.
Brug af tilgængelige data bliver nøglen.
Vi er i Danmark verdensmestre i dokumentation af sundhedsydelser. Den enkelte borgers konkrete behov for behandling kan lægemiddelindustrien dokumentere til gavn for hele samfundet. Vi kan vise, hvordan vi så effektivt som muligt udnytter de tilgængelige behandlinger sundhedsvæsenet registrerer allerede data, og vi har dygtige specialister, som kan trække den viden ud. Herved kommer vi ind i en positiv spiral: Den viden, vi skaber, vil blive en drivkraft for udvikling af nye ideer. I tillæg vi vil få en kilde til forståelse af borgernes behov.
Risiko i innovationens tegn?
Vi er vant til, at sundhedsydelser er forbundet med en meget lille og velbeskrevet risiko og betaler gerne for den ekstra dokumentation, der bringer os den sikkerhed. Vi må også erkende, at med ny innovation kommer vi ud i ukendt land.
Ved at bruge data klogt, kan industrien i samarbejde med sundhedsvæsenet samarbejde om at øge sikkerheden. Vi vil se forslag til nye aftalestrukturer, som vi kan skabe, fordi moderne teknologi sætter os i stand til at følge og analysere store og komplekse mængder af data: I vores tradition er det god tone, at vi følger meget velbeskrevne patienter, helst uden andre sygdomme.
Vi vil helst, at andre kan reproducere vores resultater. I den dagligdag, der møder lægerne, ser patienterne noget anderledes ud: Patienterne kommer med mange sygdomme samtidigt eller behandles med komplekse kombinationer af medicin. Den virkelighed kan vi ikke genskabe.
Som med vejret må vi finde os i, at vores verdensbillede er meget komplekst. Her er de store tilgængelige datamængder en mulighed for at danne os et mere retvisende billede, hvis vi følger effekten løbende, efter vi har taget lægemidlet i brug i almindelig praksis, dvs. efter vi har givet en markedsføringstilladelse. I den hverdag vil det være naturligt, at aktørerne indgår aftaler ud fra, hvad effekten reelt er.
New Normal er ikke her endnu, men hos DLI-MI ser vi tegningen til nye muligheder, og aktørerne må ud fra deres egne individuelle opfattelser danne deres billede af, hvad der skal ske. Vi ser allerede mange ideer og endnu flere vil komme til.