Sponseret indhold
Merck Danmark: Danmark kan blive internationalt hub for innovation og klinisk forskning
Louise Bek, Medicinsk Direktør i Merck Danmark.
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

De flotte eksporttal bør følges op af lige så flotte udenlandske investeringer i den danske life science-sektor. Udenlandske selskabers investeringer i det danske life science-miljø stiger år for år. Men hvis dansk life science skal bevare sin tiltrækningskraft, er der stadig plads til vigtige forbedringer. Især når det gælder offentlig-privat samarbejde og godkendelse af kliniske studier og lægemidler, mener Merck Danmark.

Det er mere end 20 år siden, at den globale, tyske medicinal- og kemivirksomhed Merck etablerede sig i Danmark med salg af lægemidler inden for områder som neurologi, kræft, fertilitet og stofskiftesygdomme samt med salg af produkter og teknologier til udvikling og produktion af lægemidler.

Merck har ambitioner om at intensivere sine aktiviteter i Danmark, fordi her er gode muligheder for samarbejde med læger og sundhedspersonale om udvikling af nye teknologier og lægemidler.

Men det gode danske life science-miljø skal fortsat passes og plejes med omhu, hvis det skal bevare sin store tiltrækningskraft i fremtiden, påpeger Merck. 

”Der er mange eksempler på, at det danske forskningsmiljø er blandt de førende i verden. Selv om vi er enige i, at der generelt set lige nu er gode rammevilkår for at bedrive forskning i Danmark, er der stadig en række udfordringer, som vi er nødt til at gøre noget ved, hvis en virksomhed som vores skal kunne retfærdiggøre vores investeringer og tilstedeværelse i Danmark,” siger David Mouyal, Direktør for External Affairs i Merck Danmark. 

Udenlandske investeringer stiger støt
David Mouyal påpeger endvidere vigtigheden af, at den danske life science-sektors succes ikke kun gøres op i eksporttal.

”I 2020 ser 22 procent af den danske eksport ud til at komme fra life science-industrien. Det er meget flot og noget, vi kan være stolte af. Men det er også nødvendigt at se på de massive investeringer, der er gjort i det danske life science-miljø af udenlandske virksomheder. Siden 2014 er de udenlandske investeringer steget støt år for år, fordi her er gode vilkår for at bedrive life science-forretning. Hvis det skal fortsætte – til gavn for patienterne og det danske samfund – skal vi løse de udfordringer, branchen støder på.”

Ifølge David Mouyal er den danske life science-sektor især udfordret på tre områder: For det første bliver det en stadig større udfordring at introducere nye lægemidler i Danmark til gavn for patienterne. For det andet lever de offentlig-private samarbejder ikke op til det oprindelige ambitionsniveau. For det tredje bør den kliniske forskning styrkes gennem kortere sagsbehandlingstid og deltagelse af flere læger gennem en ny incitamentsstruktur. ”I forbindelse med udarbejdelsen af den nye life science-strategi, som formentlig lanceres inden længe, har vi haft en række rigtig gode og frugtbare drøftelser med erhvervsministeren herom. Det sætter vi stor pris,” siger David Mouyal.

Prisen vejer tungere end før
Når det gælder nye lægemidler, ser Merck en stigende tendens til, at Medicinrådet træffer sine beslutninger hovedsageligt ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv og ikke det evidensbaserede, lægefaglige perspektiv.

”Det er dybt problematisk for patienterne, som derfor ikke får adgang til bedste behandling. Når man ser på Medicinrådets beslutninger siden 2017, kan man se, at det inden for udvalgte terapeutiske områder er blevet sværere at bringe ny innovation til Danmark. Årsagen er, at Medicinrådet i stigende grad lader prisargumentet veje tungere end de lægefaglige eller forskningsmæssige analyser og på det grundlag afviser at anbefale et nyt lægemiddel til standardbehandling,” siger David Mouyal.

Medicinrådet er blevet et prioriteringsorgan
Ifølge Louise Bek, som er medicinsk direktør i Merck Danmark, viser de stigende økonomiske hensyn i beslutningerne, at Medicinrådet er blevet et prioriteringsorgan – i tråd med udviklingen i store dele af sundhedsvæsenet.

”Der har ikke været tradition for at prioritere så tydeligt i sundhedsvæsenet på den måde, som man bliver nødt til at gøre i dag. Spørgsmålet om, hvorvidt det er en multipel sklerose-patient eller Fru Jensens hofte, der skal prioriteres, rykker tættere på, for der er ikke råd til det hele. Det er blevet de reelle vilkår. Når det er sagt, er det stadig frustrerende, når et nyt lægemiddel med 10 års forskning bag, der kan øge overlevelsen hos svært syge patienter med halvandet år, bliver fravalgt til fordel for ibrugtagning af en gammel kemoterapeutisk behandling med multiple bivirkninger og ubehag for patienterne, blot fordi den er billigere. Det er den virkelighed, vi ser ind i, og som vi, som lægemiddelvirksomheder, skal forholde os til og navigere i.” siger Louise Bek.

Siden 2014 er de udenlandske investeringer steget støt år for år, fordi her er gode vilkår for at bedrive life science-forretning. Hvis det skal fortsætte – til gavn for patienterne og det danske samfund – skal vi løse de udfordringer, branchen støder på.

David Mouyal, Direktør for External Affairs i Merck Danmark. 

OPS’er afvises for tit 
Ifølge Merck Danmark har COVID-19 demonstreret, at den offentlige og private sektor godt kan arbejde tæt og effektivt sammen, når samfundet har akut brug for det, men i de daglige offentlig-private samarbejder (OPS) halter Danmark efter flere andre europæiske lande som England, Belgien og Schweiz.

”Alle parter har bakket op om det høje ambitionsniveau for udveksling af viden og deltagelse i ekspertmøder og advisory boards, men på trods af de fem meget klare samarbejdsaftaler mellem Lif og hver region ser vi stadig flere eksempler på, at offentlig-private samarbejder bliver afvist af regionerne med henvisning til den hypotetiske mulighed for, at lægerne i de enkelte regioner kan blive tilknyttet Medicinrådet i fremtiden. Det rammer ikke kun os. En nylig undersøgelse har vist, at 60 procent af Lifs medlemmer har oplevet at få afvist et samarbejde. Det er meget sørgeligt og uheldigt, for det er ikke helt i tråd med den ånd, aftalerne oprindeligt blev indgået i. Det vil vi gerne drøfte med regionerne,” siger David Mouyal.

Vi er her for patienternes skyld
Merck Danmarks medicinske direktør Louise Bek tilføjer, at det også er vigtigt, at industrien kigger indad, hvis denne udvikling, som forhindrer nyttige og nødvendige offentlig-private samarbejder, skal stoppes.

”Life science-industrien har naturligvis et stort ansvar for, at det går anderledes. Lægers integritet og spørgsmålet om, hvorvidt de kan interagere med industrien og samtidig sidde med i nogle beslutnings- og prioriteringsorganer er med rette helt centralt. I Merck Danmark vil vi gerne se konstruktivt fremad og gøre alt for at være et firma, der først og fremmest sidder på videnskab og data. Vores vigtigste opgave er at bygge bro mellem patienterne og den aktuelle og effektive videnskab, der findes. Vi må aldrig glemme, at det er på grund af patienterne, at vi er her. Det er på grund af patienterne og vores mulighed for at påvirke deres sygdomsforløb, behandle og eventuelt kurere sygdomme, at vi har et enormt fokus på klinisk forskning i forbindelse med udvikling og fortsat markedsføring af lægemidler,” siger Louise Bek.

Læger skal tilskyndes til klinisk forskning
Netop klinisk forskning er en kerneprioritet for Merck Danmark i de kommende år. Det handler ikke kun om, at Merck vil placere flere kliniske studier i Danmark. Merck ønsker også at intensivere samarbejdet med det lægefaglige personale. 

Men der er plads til forbedring inden for klinisk forskning, mener Merck, som håber, at regeringens kommende life science-strategi vil adressere de justeringer af området, som Merck argumenterer for.

”Vi har længe foreslået, at der implementeres en incitamentsstruktur i Danmark. Vi skal tilskynde det lægefaglige personale til at blive mere involveret i klinisk forskning. Ude i regionerne i dag er klinisk forskning noget, lægerne må finde tid til ud over deres normale arbejde. Det er ikke svært at forestille sig, hvad det giver af udfordringer. Vi har foreslået en model med inspiration fra Norge, som i år har introduceret en ny incitamentsstruktur, som vi synes der er mange gode overvejelser bag,” siger David Mouyal.

Den norske model er godt tænkt
Det norske sundhedsministerium har for nylig lanceret en national handlingsplan med mål om i 2025 at have fordoblet antallet af kliniske studier i forhold til i dag, og det skal ske via en ny incitamentsmodel, hvor fordelingen af statslige forskningsmidler sker efter et aktivitetsbaseret pointsystem for både de forsøg, hospitalerne selv sætter i gang, og dem, som de laver i samarbejde med virksomhederne.

I Norge udgør de statslige forskningsmidler 500-600 mio. norske kr. årligt, og af dem bliver 15 pct. med den nye plan allokeret til kliniske studier, hvor dem, der laver flest studier og indrullerer flest patienter, får flest penge.

”Det er et pointsystem, hvor man får et antal point, afhængigt af hvor mange studier, man sætter i gang, hvor meget koordineringssansvar, man har for studiet i sin egen region, og hvor meget ansvar man har for at drive studier på tværs af de forskellige regioner i Norge. Det er godt tænkt,” siger David Mouyal.

I Danmark forhandler staten og regionerne hvert år om regionernes budget, herunder for sundhedsområdet, i den såkaldte økonomiaftale, og Merck så gerne, at en lille bid af den kage øremærkes til at belønne klinisk forskningsaktivitet efter norsk forbillede.

For at afgøre hvilke hospitaler, der skal belønnes, foreslår Merck at udvide de otte nationale sundhedsmål med yderligere et sæt konkrete mål for klinisk forskning.

Ventetider skal ned
Merck mener også, at der skal gøres noget for at forkorte sagsbehandlingstiden på godkendelse af kliniske studier.

”Der er i flere regioner meget lang sagsbehandlingstid for at få godkendt kliniske studier, særligt Region Hovedstaden, hvor vi har set ventetider på fire-fem måneder. Der bør afsættes ressourcer til at ansætte af flere sagsbehandlere, så vi kan få nedbragt sagsbehandlingstiden, for der er desværre eksempler på, at virksomheder helt dropper deres ansøgninger og placerer deres kliniske studier i andre lande,” siger David Mouyal.

Merck Danmark ligger i Søborg lige udenfor København og er en del af den globale lægemiddel- og kemivirksomhed, Merck, som blev grundlagt i 1668 i tyske Darmstadt, hvor koncernen stadig har hovedkvarter.

Merck investerer hvert år cirka 20 procent at sin globale omsætning i forskning og udvikling.

Merck præsenterede i 2020 tre store målsætninger for sit arbejde med bæredygtighed. 1) I 2030 skal Merck skabe fremskridt for mere end 1 milliard mennesker via bæredygtige produkter og teknologier. 2) I 2030 er bæredygtighed integreret i alle Mercks værdikæder, lige fra selve produktet og dets indpakning til fremstilling og kontorfaciliteter. 3) Senest i 2040 er Merck 100% Co2-neutral.

Se mere på www.merckgroup.com

Vores vigtigste opgave er at bygge bro mellem patienterne og den aktuelle og effektive videnskab, der findes. Vi må aldrig glemme, at det er på grund af patienterne, at vi er her.

MEST LÆSTE