Lad os bruge Covid-19 til sammen at gøre sundhedsvæsenet bedre

Covid-19 har været en hård tid, men på den positive side har pandemien gjort os mere innovative, fremskyndet den digitale omstilling i lyntempo og nedbrudt barrierer som aldrig før mellem det private og offentlige samarbejde. Lægemiddelvirksomheden Janssen opfordrer til, at vi bruger erfaringerne fra krisen til at skabe et endnu bedre sundhedsvæsen.

Testtelte, håndsprit, værnemidler, digitale løsninger og hjælpende hænder. Det er bare nogle eksempler på den hjælp, som danske virksomheder har bidraget med under Covid-19. Pandemien satte turbotempo på innovationskraften og samarbejdet mellem offentlige og private aktører, og det har givet store, positive resultater. Lægemiddelvirksomheden Janssen mener, at vi skal bruge erfaringerne fra pandemien til at forbedre det offentlige-private samarbejde og i endnu højere grad udnytte de digitale muligheder. Janssen har selv sat gang i en stor digital transformation, som skal øge virksomhedens bidrag til det danske sundhedsvæsen.

Digital patientbehandling fra den ene dag til den anden
Covid-19 muliggjorde det, som mange har arbejdet forgæves på i årevis: Fra den ene dag til den anden kunne danskerne gå til lægen hjemmefra via video. Flere end 800.000 danskere har downloadet app’en ’Min læge’, hvor man bl.a. kan sende fotos af fysiske symptomer eller tage konsultationen med lægen via video.

”Det sparer både patient og samfund mange ressourcer, at patienten ikke behøver tage fri fra arbejde, ligesom samfundet ikke skal sørge for transport af patienter, der ikke selv kan komme til hospitalet. Videokonsultationer skal ikke stå alene men kan være et supplement og kan forbedre behandlingen af sårbare og udsatte borgere. Det kan være uoverkommeligt for mennesker med depression eller angst at komme ud ad døren og hen til lægen, og de kan nu få god behandling derhjemme, ligesom danskere med kræft eller andre sygdomme, som er yderst sårbare i forhold til at blive smittet med coronavirus eller infektionssygdomme, også post-corona kan have glæde af muligheden for fjern-konsultation,” siger Julie Enevold Brooker, adm. direktør i Janssen.

De digitale værktøjer giver også mulighed for bedre patientbehandling. Janssen har netop lanceret en podcast: ’Mødet med patienten’ til mennesker med knoglemarvskræft og andre typer hæmatologiske kræft (se boks). Her kan patienterne lære af andre patienter og få råd til en god dialog med deres behandlere. Apps, hvor patienten selv indtaster data om sin kroniske sygdom, kan også hjælpe til at forebygge forværringer i sygdommen og dermed bidrage til et bedre liv som patient.

Lægerne kan opdatere sig på international viden digitalt
Også lægerne har fået øjnene op for de digitale muligheder. Under Covid-19 har forsamlingsforbud og de globale rejserestriktioner aflyst de fysiske lægevidenskabelige kongresser over en bred kam. Mange har i stedet holdt konferencerne virtuelt.

”Det betyder, at læger og sygeplejersker kan blive opdateret med ny og vigtig viden uden at skulle tage mange rejsedage ud af en travl vagtkalender.

Her kan vi i virksomhederne bidrage med ressourcer og praktisk set-up af transmissionerne. På den måde kan vi hjælpe til, at flere sundhedspersoner, end dem der normalt rejser af sted, får del i internationale kollegers viden blot ved at følge med på en skærm på hospitalet og diskutere præsentationerne og betydningen for danske patienter med deres kolleger,” siger Julie Enevold Brooker.

Hun peger desuden på muligheden for, at lægemiddelvirksomhederne kan arrangere, at bestemte forskere gøres tilgængelige for danske læger i skræddersyede webinarer og andre typer online præsentationer for på den måde at hente den nyeste viden til Danmark.

Virksomhederne kan hjælpe med at styrke sundhedsvæsnet
Det enorme samarbejde, som blev skabt mellem det offentlige og private virksomheder under pandemien, skal fortsætte, hvis det står til Julie Enevold Brooker og Janssen.

”Vi kan bidrage med meget mere end medicin. Vi har stor erfaring med processer og arbejdsgange og kan hjælpe til med viden, vigtige projekter og ressourcer til sundhedsvæsnet, hvor personalet løber stærkt og stadig kæmper med de pukler, der er opstået af at al planlagt behandling blev sat på pause under nedlukningen i foråret,” siger Julie Enevold Brooker.

Hun peger desuden på, at udviklingen af både digitale teknologier og medicinske behandlinger i sig selv kan bidrage til at indrette sundhedsvæsnet mere smidigt i takt med, at flere medicinske behandlinger kan tages enten af patienten selv og følges op med tele- eller videokonsultation med sundhedspersonalet.

”På den måde skal personalet løbe knapt så hurtigt, når nye behandlinger indføres i det danske sundhedsvæsen, ligesom patienten kan få sin behandling i trygge omgivelser derhjemme,” siger Julie Enevold Brooker.

Brug erfaringerne i fremtidens sundhedsvæsen
Lægemiddelvirksomhederne har spillet en stor rolle i bekæmpelsen af pandemien. Dels ved at forske og udvikle vacciner og behandlinger – men også ved at stille sundhedsfagligt uddannede medarbejdere til rådighed til at hjælpe rundt om i samfundet, f.eks. i forbindelse med indretning af medicinrum under Covid-19.

”Jeg håber, at sundhedsmyndighederne vil arbejde med, at disse erfaringer bruges bedst muligt fremover i den kommende sundhedsaftale, som politikerne har bebudet. Vi skal som virksomheder ikke kun bidrage med medicin, men også med et bredt samfundsengagement baseret på den viden og de samarbejder, vi allerede har, så vi sammen kan gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre,” siger Julie Enevold Brooker.

Seneste nyt

Foto BRLS 080426
Data ændrer spillet i life science
gettyimages-2007576784
Derfor kræver fremtidens arbejdsmarked overblik over arbejdstid
Shipping in the Straits Of Hormuz
Krige i Iran er en relativt beskeden trussel mod ejendomsmarkedet
Frederiksberg
COPI vil transformere kendt Frederiksberg-ejendom til studieboliger
Paris
Pariserne bakkede op om udvidet cykel-infrastruktur ved borgmestervalg

Mest læste på BusinessReview.dk

7609
AI accelererer automatiseringen i e-conomic
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
301121_EDC2022_9677
Spændende TECH-nyhed introduceres i erhvervsmæglerbranchen
Erik Østergaard portrætfoto copy
Omstilling kræver gode rammer
Nordport-forsidefoto - original
Danica Ejendomme køber kontorejendom i Nordhavn for 440 mio. kr. af Urban Partners
Whitepaper: Building the Infrastructure backbone for AI & Quantu
Kvanteteknologi rykker ud af laboratoriet - infrastrukturen bliver afgørende
www.jakoblerche
Køb ro i maven som en service
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: AFSTÅELSESRET OG : ”CHANGE OF CONTROL”-KLAUSULER I ERHVERVSLEJEKONTRAKTER

PODCAST

Hvad sker der, når alvorlig sygdom vender tilværelsen på hovedet? Når man ikke længere kun er familiemedlem, ven eller medarbejder – men også patient? Janssen har produceret en podcastserie om, hvordan man håndterer en livstruende diagnose, der f.eks. hedder kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Hvad har man brug for som patient – og som menneske? Og hvordan bevarer man styringen og magten over sit eget liv, når journaler, systemer og hvide kitler bliver en del af en ny hverdag med kræft som en del af livet? Podcasten: ’Mødet med patienten’ kan høres på Spotify, Apple Podcasts eller Google Podcasts

Læs også

IMG_0297
Life science– Der er mange fordele ved at være børsnoteret
Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt...
Unavngivet
Medicinalindustrien holder hånden under dansk økonomi
Det er fortsat medicinalindustrien der driver væksten i dansk økonomi, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I en tid med...
IMG_6028
Fertilitetsforskning kræver fortsat politisk opbakning
I takt med at fertiliteten falder på verdensplan, bliver konsekvenserne stadig tydeligere – både menneskeligt og samfundsøkonomisk....