Lægemiddelindustriens klassiske forretningsmodel er under digital forvandling. Brug af kunstig intelligens og simuleringsmodeller baseret på data spiller en stadig større rolle i alle led i produktudviklingen, for jo bedre de teknologiske muligheder beherskes, jo større er chancen for at få nyt lægemiddel på markedet hurtigt med lavere risiko for fiasko undervejs.
Samtidig med digital forandring i lægemiddelindustriens forretningsmodel øges fokus på udvikling af mere snævre produkter til specialiserede sygdomme med færre patienter, hvor der tidligere har været større fokus på blockbusters til de store folkesygdomme.
”De mere snævre sygdomme kan være meget alvorlige. For eksempel vil vi rigtig gerne knække koden på forskellige typer cancer. Når du har brugt mange penge på at udvikle et lægemiddel, vil du også gerne tjene dine penge ind igen, og lige nu arbejder lægemiddelindustrien intensivt på at implementere bl.a. kunstig intelligens og nye datakilder i deres forretningsmodel. Det kan blandt andet være med til at reducere, hvor længe et nyt lægemiddel er under udvikling, og dermed spare omkostninger,” forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm, direktør i kursus- og rådgivningsvirksomhederne Atrium og DLI MI, som er ejet af Lægemiddelindustriforeningen.
Fra laboratorium til marked: Chance 1 til 10.000
Den relativt lave succesrate i udvikling af ny medicin giver ifølge Søren-Ulrik Rolsted Fangholm lægemiddelindustrien et kæmpe incitament til at anvende kunstig intelligens og få data til at arbejde for sig.
”Sat på spidsen, så har værdikæden i den globale lægemiddelindustri set nogenlunde uforandret ud i 50 år. Det starter i laboratoriet, hvor forskere forsøger at finde nye molekyler, der kan blive til salgbare lægemidler. Men tommelfingerreglen siger, at ud af 10.000 molekyler, laboratoriet finder, når ét (1) frem til markedet. Der er er altså en stor risiko forbundet med forskning. Derudover koster det i milliardklassen i dollars at få et nyt globalt lægemiddel udviklet, testet og godkendt, før man når markedet. Rejsen fra laboratorium til marked kan nemt tage 10-12 år.”
Derfor efteruddanner Atrium lægemiddelindustriens ansatte i at forstå, hvordan de forskellige led i lægemiddelindustriens værdikæde kan optimeres fx i forhold til digitaliseringsmuligheder, ny lovgivning og europæiske regulativer. Det hænger godt sammen med aktiviteterne i DLI MI, hvor man netop leverer dataløsninger og rådgivning til lægemiddelvirksomheder bl.a. indenfor Market Access.
”Det vil gavne både samfund, patienter og lægemiddelindustrien selv, hvis vi med kunstig intelligens kan nedbringe både risikoen ved at udvikle nye produkter samt omkostningerne og den tid, det tager at komme på markedet.”
Mere effektive studier med kunstig intelligens
Digitaliseringen forandrer og effektiviserer også de kliniske forøg, hvor nye potentielle lægemidler testes.
”Forskning og klinisk udvikling varer flere år og involverer mange forsøgspersoner. Det er et komplekst og ofte meget dyrt led i udviklingsprocessen. Vi har en forventning om, at vi fremtidigt kan øge succesraten i kandidatscreeningen i laboratoriet med øget brug af kunstig intelligens. Det betyder, at vi måske kan skære flere år af udviklingsperioden, så nye lægemidler når til patienterne hurtigere – men det er en gradvis forandring, og kunstig intelligens løser ikke udfordringerne i morgen. Lovgivningen skal også følge med”.
Data i salgsarbejdet
Data har også enorm betydning for processen i at få et nyt lægemiddel solgt på markedet, når det er blevet godkendt af myndighederne. I gamle dage sendte lægemiddelvirksomheden en sælger ud til lægen for at fortælle om et nyt produkts fordele og bivirkninger – så var det op til lægen selv at udskrive produktet eller ej. I dag er arbejdet med at komme ud på markedet mere systematiseret.
”Det handler i høj grad om at kunne demonstrere værdi af lægemidlet – både i forhold til behandling af patienterne, men også en mulig samfundsøkonomisk gevinst. Det skal den enkelte lægemiddelvirksomhed kunne demonstrere på baggrund af valide data over for nogle få og meget centrale beslutningstagere. I Danmark er det for eksempel Medicinrådet, der endeligt afgør, om et nyt lægemiddel skal godkendes til behandling på sygehusene, og i den sammenhæng er data i form af dokumentation af patientstudier, lægemidlets effekt og økonomi helt afgørende. Hvis data ikke findes fyldestgørende til en godkendelse, kan din lange produktudvikling og investering i udviklingen af lægemidlet være spildt,” siger Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.
Online-begrænsninger
Atrium og DLI MI beskæftiger sig med, hvordan lægemiddelindustrien kan digitalisere og effektivisere salgsprocessen og adgangen til markedet mest muligt trods de begrænsninger, branchen er underlagt.
”I modsætning til USA må lægemiddelindustrien i Europa jo ikke markedsføre sine receptpligtige produkter over for ikke-sundhedsfagligt personale, hvorfor vi ikke ser reklamer for receptpligtig medicin herhjemme på de gængse digitale platforme. Derfor er vi i lægemiddelindustrien udfordret i forhold til at komme med på den bølge og lave online markedsføring eller andre digitale initiativer, som andre brancher kan og gør. Lødig tilgang til salg og marketing er helt fundamental for lægemiddelindustrien,” udtaler Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.
