Coronakrisen har understreget, hvor afgørende life science-industrien er for dansk økonomi. Aktuelt er life science en af de brancher, der kan bidrage økonomisk til at føre Danmark helskindet igennem krisen, og i fremtiden vil – eller rettere bør – life science spille en endnu større rolle end i dag for vores eksport og samfundsøkonomi. Men det kræver, at vi spiller vores kort rigtigt, påpeger Henriette Søltoft, vicedirektør i Dansk Industri.
”Life science er jo en bred betegnelse og dækker i DI-medlemskredsen over virksomheder indenfor lægemidler og biofarmacutiske lægemidler, medicinsk udstyr, healthtech, biotek og diagnostik og rådgivning. Særligt inden for medicinsk udstyr – eksempelvis høreapparater – har en del virksomheder haft det svært under corona, men når vi ser på den danske eksport samlet set under krisen, er det i høj grad life science, som sammen med fødevarer har sikret, at udviklingen i eksporten ikke har været så slem som frygtet.”
Et vigtigt udstillingsvindue
”Life science-industrien sikrede samfundsvigtige forsyninger og viste stor omstillingsparathed i forhold til sundhedsvæsenets behov og prioriteringer under coronakrisen. Dertil kommer sektorens betydning for eksporten og hele vores økonomi. Coronakrisen har vist os vigtigheden af, at vi inden for life science har nogle lokomotiver i erhvervslivet, men også at life science er stærkt afhængig af vores sundhedsvæsen.”
For selv om de store danske life science-virksomheder primært lever af eksport, har hjemmemarkedet og samarbejdet med det hjemlige sundhedsvæsen og landets forskningsinstitutioner afgørende betydning som udstillingsvindue.
”Vi skal stimulere, at både danske og udenlandske virksomheder vil investere i Danmark gennem et styrket samarbejde mellem life science og den offentlige sektor. Udstillingsvinduet er meget vigtigt. For mange virksomheder i life science er det danske marked ikke stort nok i sig selv, men det er alligevel afgørende for dem, at de kan udvikle og afprøve nye lægemidler og løsninger her i Danmark, og afsætte dem til det danske marked, og dermed vise nye kunder og markeder, at de har et godt samarbejde med sundhedsmyndighederne og formår at lave forskning og nye løsninger til gavn for patienterne. Hvis ikke vi kan vise det i vores egen baghave, kan vi heller ikke sælge det ude i verden,” siger Henriette Søltoft.
Store potentialer
For at hjælpe danske eksportvirksomheder har regeringen i samarbejde med erhvervslivet nedsat Forum for genstart af dansk eksport. I genstartsteamet for life science og biotek er der ifølge Henriette Søltoft bordet rundt enighed om, at potentialerne i life science er meget store, og at de ikke bliver udnyttet godt nok.
”Når vi i dag står i en situation med vigende eksport, er vi nødt til at se på, hvor vores nye guldæg skal findes henne, og dansk life science kan vokse meget mere. Derfor har vi i genstartsteamet ikke kun fokus på tiltag, der hjælper eksporten to-tre måneder frem. Vi må også tage de lange briller på og få skabt grundlaget for, at branchen kan udløse sit potentiale. Derfor er det positivt, at ministeren i forbindelse med arbejdet i genstartsteamet har givet tilsagn om, at der skal laves en egentlig vækststrategi for branchen. Så vi vil arbejde for en super ambitiøs vækststrategi, og at der sættes politisk handling bag.”
Det må ikke blive en sovepude, at det samlet set går meget godt i branchen her og nu trods krisen.
”Life science-industrien kaster ekstremt meget værdi af sig til det danske samfund i form af arbejdspladser, forskning, udvikling og mange andre afledte effekter. Hvis vi skal bevare de mange forskellige styrkepositioner, life science har, kræver det massive investeringer fra landets side fremadrettet.”
Fradrag skal gøres permanent
Blandt andet ønsker DI, at den midlertidige forhøjelse af fradraget for forskning og udvikling til 130 procent i 2020 og 2021 bliver gjort permanent.
”Det er et vigtigt incitament for mange virksomheder til at investere i mere forskning. Vi skal huske, at disse virksomheder ikke arbejder med 1-5 års perspektiv, men 10-20 års perspektiv. Derudover er vi meget optaget af den udhuling, der lige nu sker af den offentlige forskningspulje. Vi har et mål om, at vi skal bruge 1 procent af BNP, og i og med at BNP falder i øjeblikket, bliver forskningsmidlerne færre. Det er problematisk, for det er det, vi skal leve af i fremtiden. Det vil også stimulere eksporten her og nu, hvis vi kan få mere kapacitet til at godkende medicinsk udstyr, hvor der er en stor flaskehals i øjeblikket,” siger Henriette Søltoft.
