Sponseret indhold

Jubilæum hos rådgivende ingeniører: Andreasen & Elmgaard A/S fejrer 20 år med fokus på kvalitet og fleksibilitet

Af:

For 20 år siden ændrede en enkelt opringning retningen for det rådgivende ingeniørfirma, Andreasen & Elmgaard A/S, der siden da har hjulpet alle de største medico- og pharma-producenter i Danmark med kvalitetssikring af produkt og produktion.

Det stod ikke skrevet nogen steder, at den rådgivende ingeniørvirksomhed Andreasen & Elmgaard A/S i løbet af ganske få år skulle blive fast leverandør til stort set alle de store spillere i den danske pharma- og medicinalindustri.

Da de to stærkstrømsingeniører, Brian Andreasen og Per Elmgaard Rasmussen, tilbage i 2000 etablerede deres egen virksomhed, var det nemlig med primært med henblik på at rådgive om produktionsanlæg inden for off-shore industrien. Men så kom der en opringning fra Novo Nordisk, som ændrede alting, fortæller Per Elmgaard Rasmussen.

– De havde via forskellige kanaler hørt om os, og spurgte, om vi ikke havde lyst til at tage til Schweiz for at hjælpe en underleverandør med at optimere produktionen. Det indvilgede vi i, selvom det var lidt udenfor vores felt, siger han og tilføjer, at det, der skulle have været en mindre opgave – endte med at vare to år og resultere i en helt ny fabrik. Og det var også en opgave, der gjorde indtryk, fortsætter Per Elmgaard Rasmussen:

– Det åbnede vores øjne for, hvor alsidig og spændende lægemiddelindustrien er, så allerede under opholdet i Schweiz besluttede vi os for, at det var her, vi hørte til, siger han.

Bredt og komplekst
I dag kan de to ingeniører så se tilbage på 20 år med et væld af forskellige kunder indenfor medicinalindustrien – en industri, der med Per Elmgaard Rasmussens ord spænder fra fremstilling af stomiposer – til medicin fremstillet ved hjælp af genmodificerede hamsterceller.

– Der findes et hav af forskellige lægemidler, og næsten lige så mange forskellige måder at fremstille dem på. Det er variationen, bredden og kompleksiteten i branchen, der gør den så utroligt spændendende og udfordrende, siger Per Elmgaard Rasmussen.

Det er da også lige præcis kompleksiteten og de mange regler og kvalitetskrav, der i mange tilfælde gør at medicinalvirksomhederne indhenter hjælp og rådgivning fra firmaer som Andreasen & Elmgaard A/S.

– Vi hjælper grundlæggende vores kunder med at sikre, at deres produkter er i orden og altid lever op til lovens krav. Dybest set handler det jo om, at patienten kan være sikker på, at der kun er det i tabletterne, som der står på indlægssedlen, hverken mere eller mindre, siger han og fortsætter:

– Dermed arbejder vi for en industri, der har som formål at øge livskvaliteten hos syge mennesker. Det er et mål, som også er med til at gøre branchen til noget helt særligt og meningsgivende.

Fra start til slut – og helt til dørs
Typisk kommer Andreasen & Elmgaard og deres medarbejdere ind i billedet, når en virksomhed f.eks. skal anskaffe nyt produktionsudstyr. I den forbindelse udarbejder de kravspecifikationer, vurderer indkomne tilbud og udvælger leverandører.

– Derfra følger vi den helt til dørs – forstået på den måde, at vi udarbejder tidsplaner, udfører FAT- og SAT-test osv. – og bagefter kvalificerer både udstyr og proces. Hele vejen igennem handler det om at sikre, at vores kunder kan leve op til de mange forskellige krav, der stilles af myndighederne. Det er kvalitets-mindset’et, der er afgørende for alt arbejdet, siger Per Elmgaard Rasmussen og nævner, at Andreasen & Elmgaard har sit eget kvalitetssikringssystem, der er certificeret i henhold til ISO 9001:2015.

En finger i jorden
Over de to årtier, der er gået, siden starten, er det ikke bare antallet af kunder og opgaver, der er vokset. Brian Andreasen og Per Elmgaard Rasmussen har i dag 25 medarbejdere, hvoraf mange er deciderede specialister og projektledere. På spørgsmålet om, hvad opskriften har været, svarer Per Elmgaard Rasmussen:

– Ud over, at vi selvfølgelig sætter en ære i at gøre et godt stykke arbejde, er vi meget fleksible og tilpasser os kundens organisation og arbejdsform. Vi synes, det er vigtigt, at man lige stikker en finger i jorden, og noterer sig, hvad det er for et sted, man er kommet til, når man er ude som rådgiver. Det tror jeg, vores kunder sætter rigtig stor pris på. For Brian Andreasen og Per Elmgaard Rasmussen går der dog ikke længe, før rollerne bliver byttet om, og man kommer til at modtage masser af gæster på adressen i Søborg. Det sker efter nytår, når virksomheden runder sit 20’ende leveår.

– Vi kommer selvfølgelig til at holde en reception, men ser egentlig hele 2020 som et jubilæumsår. Derfor planlægger vi en række gå-hjem-møder og faglige events hen over året med både interne og eksterne oplægsholdere. Det er alle samarbejdspartnere meget velkomne til at deltage i, lyder det fra Per Elmgaard Rasmussen.

Andreasen & Elmgaard A/S er en rådgivende ingeniør- og konsulentvirksomhed, der arbejder inden for den farmaceutiske industri. Vi har specialiserede kompetencer inden for Clean Utilities, Project Management, Assembly & Pack, IT/Automation, Medical Devices samt QA/RA.

Læs mere på www.aoge.dk

Seneste nyt

P1399644.MOV.00_02_56_07
Digitale løsninger, der gør det lettere at drive køkken med omtanke
Chef preparing food in kitchen
Nye emhætter fra Øland skal løfte indeklimaet i landets storkøkkener
JacobJensen-065
Det er nu, vi skal presse citronen
Foto,1
Avanceret visuel kvalitetskontrol - drevet af skarpe hjerner og stærke værdier
Foto BRL 160625
Når sundhedsdata redder liv – potentialet i dansk digitalisering

Mest læste på BusinessReview.dk

Foto-1
Hvordan transformerer kunstig intelligens (AI) ejendomsbranchen?
1 (24)
AR er brudt igennem i mange brancher
j876_1
Jaguar ure til enhver lejlighed
solveigtingey_larsmathiasen
Ældreboliger og seniorboliger – er de en misforståelse?
Industriegelände
CO2-reduktion er det nye sort i byggeriets grønne omstilling
1
Nu kan ingen se, du overhaler dem på en elcykel
Struenseegården (1)
3 HURTIGE
city-g631ff45e2_1920--
DBTA giver Startups en chance for at præsentere (rejserelaterede) produkter og ydelser
Hans Schambye_119s
Biotek og biosolutions rummer svaret på klimaudfordringerne

Læs også

European Biosolutions Coalition
DI samler biosolutionssektoren i nyt branchefællesskab
På en stiftende generalforsamling d. 6/2-25 blev DI Biosolutions officielt etableret som et branchefællesskab under Dansk Industri....
Technologist using laptop for entering test results while sitting in the lab. In background his assistant testing cosmetic products
Life science-branchen er et væksteventyr, men mangel på medarbejdere truer i horisonten
Vi dykker ned i Pharmadanmarks life science-barometer med opdaterede tal for branchen og får formand for Pharmadanmark, Stine Hasling...
Digital transformation, IoT, Internet of Things, Software techno
Dansk-japansk kvanteteknologi baner vejen for fremtidens medicin
Erfaren kvantesoftware-virksomhed skal bringe dansk kvantecomputer forrest i feltet inden for kemiske beregninger i nyt projekt, som...