It-udstyr på rette sted – og helt klar til brug

NoteBoxes fra LEBA Innovation monteret hos Hjemmeplejen Vest i Hvidovre Kommune.

Af:

Kabelsalat på gulvet og mobile enheder uden strøm på skal være fortid. Den danske virksomhed LEBA Innovation hjælper digitaliseringen og den gode patientoplevelse på vej med løsninger, der sikrer nem opbevaring og opladning af de mange mobile enheder, der er blevet helt afgørende for arbejdet i sundhedssektoren.

Nye generationer af smartphones, tablets og bærbare computere kan være nok så smarte at kigge på og bruge, men de fungerer ikke uden strøm, og hvis de lige frem bliver væk, kan de ikke gøre gavn overhovedet.

I lyset af, hvor stor en rolle brugen af mobile enheder efterhånden spiller i det moderne sundhedsvæsen, er det blevet stadig mere vigtigt, at enhederne opbevares og oplades effektivt.

Dén opgave har den danske virksomhed LEBA Innovation gjort til sin mission – først i uddannelsessektoren og nu også i sundhedssektoren.

”Skåret ind til benet er vores fornemste opgave at sørge for, at hjemmehjælperen, sygeplejersken, lægen og alle de andre medarbejdere i sundhedssektoren kan fortsætte med at gøre det, de er uddannet og ansat til. De skal kunne koncentrere sig om det faglige og skal ikke nødvendigvis være it-geeks for at kunne få deres hverdag til at fungere til gavn for patienterne og borgerne.”

Det siger Anders Marschall, Senior Vice President i LEBA Innovation, som gennem to årtier har udviklet it-opbevaringsløsninger af høj kvalitet, skræddersyet til skoler, institutioner og virksomheder.

LEBA Innovations grundlægger og stadig meget aktive Lasse Christiansen så problemet med ”kabelsalat” for mere end 20 år siden, hvor han var blandt pionererne til at udstyre danske skoler med de første bærbare computere. 

Lasse løste problemet ved at udvikle it-opbevarings- og opladningsløsninger, hvor kablerne havde deres faste pladser uden at filtre sammen.

Udvikling sammen med kunderne
Udviklingen sker i tæt dialog med kunderne, fordi det er deres behov og ønsker, der skal tilfredsstilles, så deres opbevaring og opladning af mobile enheder bliver en driver for det daglige arbejde – og ikke en hæmsko for effektiviteten.

”Vi arbejder med brugerdrevne behov, og det er vigtigt at huske på, at det ikke er teknikken, der skal styre udviklingen. Det er brugerne, der skal fortælle os, hvordan de arbejder, og hvilke ønsker de har, og så præsenterer vi dem undervejs i udviklingsarbejdet for forskellige løsninger, så de er med til at bestemme udformningen af det endelige produkt. Hvis ikke vi har særlig fokus på det, har vi ikke noget at gøre på så komplekst og samfundsvigtigt et område som sundhedssektoren,” siger Anders Marschall.

Løsninger til forskellige behov
LEBA Innovation leverer sine sikre og fleksible opbevaringsløsninger i flere forskellige udgaver, fordi virksomheder og institutioners behov er forskellige.

De tre største produktgrupper er NoteCart, NoteBox og NoteCase, hvoraf NoteBox har slået mest an i sundhedsvæsenet.

NoteCart serien er for kunder, der har behov for at oplade og opbevare samt eventuelt flytte et større antal enheder på en gang.  En NoteCart er en mobil og robust vogn til opbevaring og opladning af mellem 12 og op til 32 laptops, Chromebooks, tablets og iPads samtidigt.

NoteCase serien er til de kunder, som har brug for at kunne transportere enheder mellem bygninger, etager eller flere lokationer. En NoteCase er en robust og transportabel kuffert til opbevaring og opladning af 10 og op til 20 enheder samtidigt.

Blandt de sikre og fleksible opbevaringsløsninger, LEBA Innovation tilbyder, er NoteBox slået mest an i sundhedsvæsenet.

Det skal være nemt at udføre sit arbejde
NoteBox serien er målrettet kunder, der har behov for at opbevare enheder samlet i et lokale, og den løsning har der været stor efterspørgsel på i sundhedssektoren, hvor mobiler, tablets og andre enheder, der bruges i det daglige arbejde, typisk har fast plads i forbindelse med møde- og personalefaciliteterne på en afdeling.

NoteBox serien består af kompakte stationære opbevarings- og opladningsskabe til forskellige enheder, og de forskellige NoteBox produkter kan opbevare mellem 1, 5, 16 eller 32 enheder.

At LEBA’s NoteBox-serie tilmed er modulær, så du kan skifte imellem opladning og opbevaring af forskellige elektroniske enheder på forskellig vis i samme produkt, gør det meget alsidigt at arbejde med løsningen.

”I sundhedssektoren bliver der stort set ikke taget et notat på papir længere. I stedet bliver der registreret og videregivet informationer på telefoner, tablets og laptops, som kan skifte hænder flere gange på en dag, og som skal lades op undervejs. Målet med vores løsninger er at gøre det så nemt som muligt for den enkelte medarbejder at udføre sit arbejde i tråd med rutiner og aftaler, så enhederne altid er klar til brug. Vores løsninger skal fungere lige nemt for den unge medarbejder på 24 og den ældre kollega på 64. Der er grænser for, hvor små vores løsninger kan blive, men i princippet er vores mål, at vores produkter bliver en slags ”flue på væggen”, som medarbejderne ikke tænker over, men bare bruger på en nem og helt naturlig måde”.

Endelig er det ifølge Anders Marschall meget vigtigt at huske, at der er forskellige brugergrupper, der skal have adgang til en nemmere daglig arbejdsgang med elektroniske enheder. 

”Én gruppe er de medarbejdere, der dagligt står foran patienterne i sundhedssektoren såsom hjemmehjælpere, sygeplejersker og læger. 

En anden og lige så vigtig gruppe medarbejdere i sundhedssektoren er it-administratorerne, der har brug for at kunne fordele elektroniske enheder til medarbejderne på en nem måde. De skal kunne administrere opladning og i nogle tilfælde individuel opbevaring af elektroniske enheder til mange medarbejdere på forskellige lokationer samtidigt. Dette sikres blandt andet ved hjælp af avancerede låsesystemer i de forskellige opbevaringsløsninger fra LEBA Innovation.”

UV-belysning er næste skridt
Som eksempel på, hvordan LEBA Innovation udvikler sine produkter i samarbejde med kunderne, har virksomheden kastet sig over udviklingen af en opbevarings- og opladningsløsning, der integrerer UV-belysning, som kan dræbe Coronavirus og andre vira.

”Når enhederne ligger og får lys i en periode, kan vi stoppe smittekæderne ved det it-udstyr, som jo netop er noget, der skifter hænder mellem medarbejderne og udgør en særlig smittebærer. Det er umiddelbart Coronakrisen, der har fostret idéen om UV-belysning, men i princippet vil det jo være mange forskellige vira, vi kan bekæmpe på den måde. Vi vil nok i almindelighed blive mere opmærksomme på hygiejne og smitterisiko i fremtiden, og den udvikling skal vores løsninger understøtte. Vi arbejder blandt andet med løsninger, hvor laptops er åbne, når de stilles ind, fordi UV-lyset ikke kan sterilisere berøringsfladerne, når den bærbare er klappet sammen,” forklarer Anders Marschall.

Dansk it-ordenssans er en sag for hele verden

Både herhjemme og i udlandet rækker institutioner i sundheds- og plejesektoren ud efter produkterne fra LEBA Innovation.

Udenlandske delegationer, der gæster det nye nationale besøgscenter Healthcare DENMARK i Odense for at blive inspireret af det danske sundhedsvæsen, møder blandt andet produkter fra LEBA Innovation. ”Vores løsninger kan ikke sammenlignes med avancerede scannere og robotter, der kan operere, men de spiller alligevel en rolle for kvaliteten i sundhedssektoren ved at gøre arbejdsdagen nemmere og mere effektiv for medarbejderne. For at sikre nærhed og opmærksomhed under besøget hos Healthcare DENMARK bliver gæsterne tilbudt at lægge deres egne telefoner til opladning i vore løsninger. I stedet får de en midlertidig smartphone, der er sat op til de services, der skal demonstreres for dem. Det benytter mange sig af, og så har de jo ved selvsyn oplevet, hvad vores løsninger kan,” siger Anders Marschall.

Skandinavien og Danmark
Lige nu bliver bliver løsningen fra LEBA Innovation implementeret på Stavanger Universitetshospital i Norge. Herhjemme har blandt andet Hvidovre Kommune haft gode erfaringer med trådløs opladning af mobiltelefoner på sine ældrecentre.

”Vi er dagligt mange gode medarbejdere i Hvidovre Kommune, der anvender arbejdstelefoner til styring af medicinforbrug, rapportering m.v. på vores forskellige ældrecentre i kommunen. LEBA hjalp os med fremstillingen af specifikke NoteBoxes indeholdende trådløs opladning, så vores daglige brugere blot lægger deres arbejdstelefoner ind på en hylde i et ladeskab, når arbejdsdagen er omme, hvorefter telefonerne oplades trådløst og hurtigt er klar til brug igen,” fortæller Casper Österdahl, der er it-systemadministrator i Hvidovre Kommune.

LEBA Innovation A/S er en dansk virksomhed grundlagt i 2005 med hovedkontor og showroom på det gamle Gisselfeldkloster i Haslev, syd for København.

Virksomheden udvikler, designer og producerer sikre og fleksible opbevaringsløsninger af høj kvalitet, der er skræddersyede til skoler, institutioner og virksomheder, som dermed får hjælp til en mere effektiv hverdag gennem nem opbevaring og opladning af enheder.

Se mere på www.leba-innovation.dk

Skåret ind til benet er vores fornemste opgave at sørge for, at hjemmehjælperen, sygeplejersken, lægen og alle de andre medarbejdere i sundhedssektoren kan fortsætte med at gøre det, de er uddannet og ansat til.

Seneste nyt

hdrtistpro
Transaktionsmarkedet i 2025 var godkendt, men ketchup-effekt i december udeblev
Taulov
Taulov Dry Port melder udsolgt og har fået godkendt næste udviklingsskridt
Skejlby
Stort, topmoderne kontor-domicil eller flerbrugerhus skal bygges og udlejes i Skejby
Nuuk
Bygherrer i Nuuk lader sig inspirere af den arktiske natur
b4eccc79-d811-4421-8a43-7771d33c3897
Birkerød Gymnasium og Team Danmark vil styrke talentudviklingen i Nordsjælland

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Ejendomsbranchen samledes til topmøde under temaet ’Nutiden’
bd dec25
Boligmarkedet 2025: Rekordhandel, højere priser og færre boliger at vælge imellem
Redaktionel bæredygtighed credit Food Nation
Fremtidens danske fødevareeksport handler om bæredygtige løsninger og sikre fødevarer
thumbnail_bldg E outside
Da danske Dako blev til amerikanske Agilent
Billede1
Nye EU-regler for medicinsk udstyr: Må ikke blive en stopklods
NY Nadja Kostow og Rasmus Emsvang
Fremtidens speditører uddanner sig i Danmarks energimetropol
Peder Søgaard-Pedersen_3371 frit
Danmark skal bidrage til mere sundhed i verden
Johnni på Roskilde station--
Fremtidens arbejdsplads er hybrid – og det stiller nye krav til virksomhederne
2G7A1146_NY--
lundgrens: Få IP-strategien på plads fra start

Læs også

IMG_0297
Life science– Der er mange fordele ved at være børsnoteret
Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt...
Unavngivet
Medicinalindustrien holder hånden under dansk økonomi
Det er fortsat medicinalindustrien der driver væksten i dansk økonomi, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I en tid med...
IMG_6028
Fertilitetsforskning kræver fortsat politisk opbakning
I takt med at fertiliteten falder på verdensplan, bliver konsekvenserne stadig tydeligere – både menneskeligt og samfundsøkonomisk....