Om noget, så har coronakrisen vist os, at vores samfund er sårbart. På få måneder har vi fået en new normal, som har ændret vores hverdag og det, som vi hidtil har taget for givet. Men krisen har også vist, at vi hurtigt kan skabe nye løsninger og finde nye veje. Med uset hastighed og effektivitet har vi taget nye digitale redskaber i brug, fået udviklet nye behandlinger og vacciner og testet dem. Det har været en stor investering, men omkostningerne ved ikke at investere vil være meget større både for borgernes sundhed og for samfundet.
Og det er vel den egentlige lektie her. Gevinsterne ved at investere i sundhed er større end omkostningerne ved at lade stå til.
Den pointe underbygget af i en ny analyse fra McKinsey Global Institute. Her peges der på, at for hver dollar, man investerer i sundhed globalt, får man 2-4 dollar tilbage, når man regner på en 20-årig horisont. Gevinsterne ved at investere i sundhed bredt set er meget større end omkostningerne. Det gælder for den enkelte patient, som får et længere og bedre liv. Men det er også tilfældet på samfundsniveau.
Også derfor skal vi investere i at skabe verdens bedste patientbehandling.
Vi står i Danmark samtidig i en unik position i forhold til at skabe verdens bedste patientbehandling og til at levere sundhed til resten af verden. For vi er allerede langt fremme, når det kommer til at udvikle nye innovative sundhedsløsninger. Og udover det sundhedsmæssige potentiale, så er forretningspotentialet også stort. Vi kan tredoble eksporten i 2030, hvis vi holder fast i vækstraterne, som vi har set i de sidste ti år. Det vil bidrage til at skabe nye jobs, mere velfærd og endnu bedre behandling til flere.
Vores styrkeposition er ikke kommet af sig selv. Den bygger blandt andet på, at virksomheder og det offentlige har investeret massivt i forskning og udvikling op igennem 00’erne. Det har skabt grobund for, at vi i dag er med helt fremme, når det kommer til udvikling af nye og innovative behandlingsmetoder.
Den private og den offentlige forskning følges ofte ad; for når vi investerer i offentlig forskning, så bidrager det til at skabe grobund for, at virksomhederne kan investere endnu mere. Det skyldes, at videninstitutionerne er inkubator for ny viden og nye ideer og for uddannelse af den højt specialiserede arbejdskraft, som virksomhederne har brug for til at udvikle nye, innovative løsninger og produkter. Det er et konstruktivt samspil, hvor ideer og kompetencer udveksles, og vi får ikke løst de udfordringer, som vi står med, uden at begge dele fungerer og uden at vi er i dialog.
Samarbejdet er til gensidig gavn. Udvikling af nye lægemidler bygger ikke sjældent på offentlig grundforskning, som er grebet og videreudviklet i virksomhederne. Og omvendt bliver udfordringer fra industrien grebet af nysgerrige universitetsforskere, som arbejder videre med at forstå problemet og komme med nye ideer til løsninger, som så skal udvikles.
Det er den dynamik, som vi skal leve af i fremtiden. Der er stadig meget, som vi får brug for at opdage. En aldrende befolkning, flere kronikere, antibiotikaresistens og nye globale virusudbrud kræver nye innovationer og nye løsninger. Derfor ser jeg og resten af den innovative lægemiddelindustri frem til den nye life science-strategi, som er lige på trapperne.
Den nye strategi skal skabe grobund for den gode idé og styrke incitamenter til at forske og udvikle i Danmark. Der er brug for at styrke den patientnære hospitalsforskning og afprøvningen af nye lægemidler. Og strategien skal sikre, at sundhedsdata ikke støver til i bureaukratiske procedurer, men bliver brugt sikkert og til at udvikle mere effektiv og skånsom personlig medicin, der er målrettet den enkelte patient.
Sundhedsdata kan ikke bare bruges til at udvikle nye behandlinger – det er også en væsentlig faktor for, at vi kan forebygge og opspore sygdomme og forbedre diagnostik og beslutningsstøtte til lægerne på den lange bane.
Der skal derfor etableres én nem adgang til sundhedsdata, for det er fortsat uigennemskueligt, kompliceret og langsommeligt at få adgang til data til forskning.
Og så skal strategien styrke samarbejdet mellem universiteter og virksomheder, så ideer hurtigere bliver til nye løsninger. Den skal understøtte et styrket samarbejde mellem life science-branchen og sundhedsvæsenet, som gør alle parter klogere, og som sikrer, at sundhedsvæsenet er klar til at tage de helt nye lægemidler og behandlingsformer i brug.
Verdens bedste patientbehandling og en stærk life science-branche går hånd i hånd. Det skal vi bygge videre på i den kommende life science-strategi.
