Sponseret indhold

Interoperability udfordrer hele medico-branchen

Peter Astrup,

Nye devices i medico- og biotech-industrien kan kommunikere og overføre data i langt højere grad, end for blot få år siden. Det skaber store udfordringer for både designproces, projektledelse og risk management, da der nu stilles meget større krav fra myndighedernes side.

Vi har på få år bevæget os ind i en verden, hvor devices af alle slags er forbundne til apps, smartphones og andre apparater via bluetooth, NFC eller wifi. Det er typisk med til at gøre hverdagen nemmere og kommunikationen mere effektiv, men når høreapparatet, injektionspennen, pacemakeren eller noget så basalt som blodtryksmåleren kan videreformidle data, indgår det pågældende apparat pludselig i en konkret, medicinsk diagnosticering – og det stiller helt nye og meget strammere krav til sikkerheden og datahåndteringen end tidligere.

Udviklere og producenter af medicinsk udstyr er ansvarlige for at sikre, at udstyret er sikkert og effektivt ift. dets tilsigtede brug. Derfor er det altafgørende for producenter af stort set alle former for medico- og biotech-udstyr med medicinsk formål at tænke denne form for ‘interoperability’ ind i designfasen og risk management-processen fra start. 

“I dag forventer de fleste, at apparater kan udveksle information, men det gør producenternes verden meget sværere, for nu skal man som producent også tage højde for, hvordan de forbundne devices anvender data. Hvis man fx fremstiller en blodtryksmåler, der sender data til en app, forventer myndighederne, at man kan redegøre for cybersecurity og risikoscenarier hos modtageren af dataene – fx en smartphone. Og det er et voldsomt skridt, hvor mange producenter meget hurtigt kommer uden for deres comfort zone og kan få brug for hjælp til evaluering af løsninger og formulering af robuste rationaler”, forklarer Peter Astrup, Senior Project Manager i Andreasen & Elmgaard A/S.

Tænk interoperability ind fra start
Andreasen & Elmgaard A/S er en rådgivende ingeniør- og konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i at hjælpe producenter i medico- og biotech-industrien med at overholde de stadig strammere krav til produkter, og her anbefaler man at sørge for at tænke interoperability ind fra starten af, så man undgår fordyrende tilbageløb i processen. Og da reglerne strammes på EU-niveau pr. 26. maj 2021, er det nu, der skal handles, råder Peter Astrup: 

“Hvis man ikke er opmærksom på, hvor stor impact interoperability kan have, risikerer man at stå med forskellige problemstillinger. Hvis man fx vælger at ignorere interoperability i risikoanalysen, så vil myndigheden sige stop – og så skal man i værste fald lave sit produkt fundamentalt om, eller som minimum foretage en række fordyrende tests. Det kan fx være, at man skal implementere kryptering af data i sin software, og er man ikke en softwarebaseret virksomhed, kan det være en tung opgave at løfte. Det er ganske enkelt nemmere, billigere og mindre risikofyldt at tage interoperability seriøst fra starten af – fra den tidlige designfase og overførslen til produktionen, og i hele sin risk management”, siger Peter Astrup.

Udnyt konsulenternes erfaring
Andreasen & Elmgaard A/S rådgiver alle typer virksomheder på området, for selv store, velrenommerede virksomheder kan stå i en situation, hvor man ikke internt har erfaringen eller kompetencerne med de nye processer.

“Vi rådgiver projektledere, risiko managere og andre interessenter, så de kan træffe beslutninger på et mere robust grundlag. Det er ofte en fordel, at vi kommer udefra, for vi ser tingene på en anden måde og kan tillade os at stille de dumme spørgsmål. Vi har prøvet processen i mange sammenhænge og i mange discipliner, og vi kan bl.a. hjælpe med evaluering af den produkttekniske dokumentation, inden man skal inspiceres af FDA, Lægemiddelstyrelsen eller notified body, så man ved, at alt er i orden og at man er forberedt til at forklare sine beslutninger og rationaler. Og har man allerede observationer, der kan medføre designændringer efter inspektionen, kan vi også sørge for at facilitere processen for evaluering og udbedring af de observationer eller påbud, man har fået”, siger Peter Astrup. 

Hvis du vil vide mere om Andreasen & Elmgaard A/S, kan du klikke ind på www.aoge.dk eller kontakte virksomheden direkte – for som deres motto lyder: “Det koster ikke noget at spørge”.

Andreasen & Elmgaard A/S er en rådgivende ingeniør- og konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i at hjælpe producenter i pharma-, medico- og biotech-industrien med rådgivning indenfor bl.a. Risk Management and Development Planning, Design Review, Design Verification, Design Validation, Design Transfer, Product Maintenance, UDI (Unique Device Identifier) samt fortolkning og implementering af relevante ISO-standarder, EU’s Medical Device Regulation og FDA’s regulativ om Design Controls.

Læs mere på www.aoge.dk

Seneste nyt

Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen
bkjuni26
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv
Esben Trier Edtech
EdTech i nye rammer
_S0A0395
Nye tider på Admiral Hotel
Henning Langberg 6
Innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets top-forskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
image003
Automatisering giver HR større strategisk værdi
Technicon_1_CMYK
Technicon gør robotteknologi til hvermandseje

Læs også

Customers been waiting on the queue in drug store
Dansk firma mærker vægttabsbølge: Salget accelererer på apotekerne
Den stigende interesse for vægttab og vægtregulering kan mærkes hos Pharmovital, der hæver forventningerne efter stærkt salg af vægttabsproduktet...
Xellia_Portraits_Michael_DSF7833
Antibiotika er blevet et spørgsmål om europæisk sikkerhed
Antibiotika er en grundpille i moderne medicin, men først når forsyningen svigter, bliver betydningen tydelig. Uden effektive antibiotika...
IMG_0297
Life science– Der er mange fordele ved at være børsnoteret
Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt...