Sundhedsvæsenet er i rivende udvikling, og i hele landet pibler små tiltag, store forskningsprojekter og alt derimellem frem som forårsblomster i haven. Men det er også tiltrængt, for sundhedsvæsenet er hårdt spændt for – selv uden coronapandemien.
Vi ser ind i en fremtid, hvor velfærdsklemmen begynder at kunne mærkes. Vi bliver flere og flere ældre, og vi lever længere, selvom vi har kroniske sygdomme. Det er jo dejligt for os hver især, men det vil unægtelig betyde mere arbejde for sundhedspersonalet. Og de løber allerede stærkt.
Samtidig er de næste generationer på arbejdsmarkedet små, så i fremtiden vil der være færre ansatte til at tage sig af de syge, gamle og tilskadekomne. Den klemme giver anledning til at finde teknologiske løsninger, som kan hjælpe patienterne og aflaste personalet. I sundhedsvæsenet er de fuldt ud bevidste om udfordringerne, og de piblende ideer og projekter er alle små skridt på vejen til et fremtidssikret sundhedsvæsen. Men meget tyder på, at de små skridt ikke fører os langt nok med tilstrækkelig fart.
Godt på vej
Lige midt i Danmark i vores tredjestørste by ligger et af landets største universitetshospitaler – og et nyt er ved at tage form i direkte forbindelse med byens universitet. Her er iderigdom og projekter i forskellig størrelsesorden, men odenseanerne har også erkendt, at det ikke er nok at vandre ad små veje mod fremtiden. Hvis vi vil bevare niveauet i vores sundhedsvæsen og sikre os tidssvarende behandlingsstilbud også i fremtiden, så skal vi ud i overhalingsbanen.
Direktør på Odense Universitetshospital (OUH) Bjarne Dahler-Eriksen forklarer: ”Det betyder noget, hvordan vi går til opgaven med at forny og forbedre vores sundhedsvæsen. Vi har i en årrække arbejdet på at fokusere vores innovationsindsats, så vi bruger kræfterne der, hvor de gør mest gavn, og hvor behovet er størst. Derfor arbejder vi strategisk med innovation og har puljet vores viden om forskellige teknologier, så vi hurtigt kan matche et behov fra en klinisk afdeling med en mulig løsning”.
Denne tilgang har udmøntet sig i tre forsknings- og innovationscentre på tværs af Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. I CAI-X er indsatsen for kunstig intelligens samlet, CCR er centeret for robotteknologi og CIMT er Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, som bl.a. fokuserer på evaluering af de nye teknologier for at sikre effekt og patientsikkerhed.
Kunstig intelligens og robotter er en del af fremtiden
Kunstig intelligens (også kendt som artificial intelligence eller AI) er et af de områder, der er rykket ud i overhalingsbanen mod fremtidens sundhedsvæsen.
I takt med at teknologien bliver stadigt mere moden, vokser ideerne, mulighederne og antallet af mulige anvendelsesområder. Især billeddiagnostiske områder som radiologi, hvor man studerer scanningsbilleder, eller patologi, hvor man studerer vævsprøver, har et godt øje til kunstig intelligens. Med kunstig intelligens kan billeder vurderes hurtigt og med stor sikkerhed og derved imødegå den mangel på personale, som begge områder ser i fremtiden.
Tilsvarende er robotteknologien et område med stort potentiale for sundhedsvæsenet – både som en del af behandlingen i direkte kontakt med patienterne og bag kulisserne til automatisering og transport af medicin, udstyr osv.
Hospital med en digital vision
Men Odense Universitetshospital har sat ind på flere områder for at blive klar til fremtidens sundhedsvæsen. ”Vi har efterhånden opbygget en del erfaring med strategisk innovation og moderne teknologi på en stor del af vores afdelinger. Det, vi skal blive bedre til nu, er at få de nye ideer og teknologi integreret i organisation og arbejdsgange, så ny teknologi ikke blot er projekter, men bliver en varig og integreret del af hospitalets drift” forudser Bjarne Dahler-Eriksen. Derfor har de på Odense Universitetshospital i et par år arbejdet med et forsøg, hvor de griber digitalisering og forandring an på en ny måde; én enkelt klinisk afdeling har i løbet af tre år fuldt fokus på digitalisering med det overordnede mål at blive klar til rammer og arbejdsvilkår på det nye hospital.
Projektet hedder Digital Vision, og selvom det er for tidligt at sige noget om resultaterne, ser det lovende ud, mener hospitalsdirektøren: ”Digital Vision kører på en af de afdelinger, der af flere årsager tidligere var mindst digital. Vi startede med at sikre grundig implementering af de IT-systemer, som vi egentlig troede var i fuld drift. Alene det var en stor læring for os; vi skal ikke komme med ny teknologi til personalet, før der er styr på det, de allerede har. Men derfra har det taget fart med ny teknologi i afdelingen, fordi personalet selv er med til at matche behov og løsninger i deres hverdag”.
