Sponseret indhold

I fremtiden bliver data vigtigere for folkesundheden end medicin

Sisse Ostrowski, professor og overlæge samt studieleder for masteruddannelsen i personlig medicin

Sundhedsdata rummer nøglen til at udvikle, effektivisere og styrke sundhedsvæsenet, da data kan bruges til at opspore og forebygge sygdomme og lidelser og sikre bedre behandlinger. Københavns Universitet udbyder en helt ny masteruddannelse i personlig medicin,fordi data er nøglen til fremtidens folkesundhed.

Tal fra Danske Regioners undersøgelse ”Borgerskabte data i sundhedsvæsenet,” viser, at 41% af danskerne aktivt har indsamlet sundhedsdata i nogen eller høj grad via app’s eller smartwatch. Sammenholdt med de rige mængder af data, som sundhedsvæsenet råder over, og de unikke registerdata vi har i Danmark, er vejen banet til at udnytte data intelligent og skabe fremtidens sundhedsvæsen.  

”Et datadrevet sundhedsvæsen kan forbedre rammerne for præcis, tidlig opsporing af sygdom, diagnosticering samt en bedre behandling og forebyggelse af sygdomme. Data kan dermed bidrage til at reducere omkostninger for samfundet og uhensigtsmæssigt lange forløb for patienterne,” siger Sisse Ostrowski, professor og overlæge samt studieleder for masteruddannelsen i personlig medicin. Sisse Ostrowski uddyber: 

”I dag findes guldkornene i sundhedsvæsenet ikke længere blot i laboratorierne, men også i høj grad bag computerskærmene.”

Data definerer fremtidens sundhedsvæsen
For at kunne forstå og udnytte sundhedsdata bedre er der behov for uddannelse. De fem sundhedsvidenskabelige fakulteter på hhv. Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet samt Danmarks Tekniske Universitet har arbejdet tæt sammen om at udvikle masteruddannelsen i personlig medicin. 

”Masteruddannelsen klæder kandidaterne på til at arbejde med data inden for områder som diagnostik, behandling og forskning i personlig medicin,” forklarer Sisse Ostrowski, og uddyber:

”Implementeringen af datadrevne løsninger stiller nye krav til måden vi kommunikerer på, så vi tager hensyn til både patienternes behov og de sundhedsprofessionelles arbejdsforhold. Vi har også brug for at sikre, at de etiske retningslinjer for brug af data bliver overholdt. Disse emner kommer uddannelsen også rundt om.”

Hvem bør tage master i personlig medicin?
Masteruddannelsen henvender sig til kandidater i sundhedsvidenskab fx læger, eller kandidater der beskæftiger sig med naturvidenskab, biovidenskab, farmaci og teknik mv. Uddannelsen kan også være relevant for kandidater med en samfundsvidenskabelig, juridisk eller humanistisk baggrund. 

”Vi har en unik mulighed i Danmark for at gribe og bruge vores unikke sundhedsdata til at løfte og forbedre vores sundhedsvæsen og sætte patienterne i centrum. Det skal vi udnytte, ellers bliver vi distanceret i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med,” understreger Sisse Ostrowski. 

Tag hele uddannelsen eller et enkelt kursus
Til efteråret bliver de første studerende færdige med deres master i personlig medicin, og man kan stadig nå at ansøge om optagelse inden tilmeldingsfristen den 1. maj 2023. Uddannelsen kan tages på deltid på 2-6 år. Du kan også nøjes med at tage de kurser, du har behov for.

Master i personlig medicin er en videreuddannelse for fagfolk, der arbejder klinisk med eller forsker i personlig medicin. Masteruddannelsen udgør 60 ECTS point fordelt på obligatoriske kurser, valgfri kurser og et masterprojekt.

Du får kompetencer inden for:

  • Sundhedsdata herunder omics og real-world data, databehandling og fortolkning af
    komplekse data
  • Kommunikation, samarbejde og klinisk
    beslutningsproces og beslutningsstøtteværktøjer, evidens for klinisk anvendelse af personlig
    medicin og dokumentationskrav
  • Organisatoriske, etiske, retslige, sociale
    samt patientsikkerhedsmæssige aspekter og implikationer af personlig medicin.

Anbefalet studieforløb
Vi anbefaler, at du følger kurserne i kronologisk rækkefølge, da du derved opnår en naturlig
progression i undervisningen.
Ansøg inden 1. maj 2023, der er stadig ledige pladser.

Tag hul på fremtiden allerede nu og læs mere om uddannelsen her: https://personligmedicin.ku.dk/

Et datadrevet sundhedsvæsen kan forbedre rammerne for præcis, tidlig opsporing af sygdom, diagnosticering samt en bedre behandling og forebyggelse af sygdomme.

Seneste nyt

IMG_7775_Solveig Rannje_Velliv (2)
Velliv giver tidligere bankdomicil nyt liv med genbrug af materialer
Renovering--
Renoveringspuljen
Gregers Nytort Rasmussen, presse
Colliers Danmark udnævner Head of Research til partner
IMG_8337 komprimeret
Unik fusionerer med hollandske Zig for at styrke den AI drevne digitale transformation af ejendomsbranchen
Foto BRE 070526
Vi tager vand for givet

Mest læste på BusinessReview.dk

SiteHub 3--
Materialelogistik er sund fornuft for både miljø og bundlinje
ellen-marie-friis1-NHltVW9uTk90N3F0TkhoREUyTkpSU3R0NTEwPQ2
Status for CSRD og hvad med de nye bæredygtighedsstandarder?
kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger
1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd
LagurbyMajaKaren
Den kemifri vej til færre kalkgener
Processed with VSCO with a6 preset
Pentabase smed alt og gik fra cancer-diagnostik til Corona – så længe det er nødvendigt
20260409_134556
Nordens sundhedsmodel gemmer på et uforløst potentiale

Læs også

Customers been waiting on the queue in drug store
Dansk firma mærker vægttabsbølge: Salget accelererer på apotekerne
Den stigende interesse for vægttab og vægtregulering kan mærkes hos Pharmovital, der hæver forventningerne efter stærkt salg af vægttabsproduktet...
Xellia_Portraits_Michael_DSF7833
Antibiotika er blevet et spørgsmål om europæisk sikkerhed
Antibiotika er en grundpille i moderne medicin, men først når forsyningen svigter, bliver betydningen tydelig. Uden effektive antibiotika...
IMG_0297
Life science– Der er mange fordele ved at være børsnoteret
Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt...