Sponseret indhold

Globale og kundetilpassede løsninger er vejen frem

Som aktiv samarbejdspartner for den globale lægemiddelindustri gennem mere end 20 år, oplever transport- og logistikvirksomheden DSV en stærkt stigende efterspørgsel på kundetilpassede løsninger. En efterspørgsel, man er klar til at honorere.

Som global udbyder af transport- og logistikløsninger og med repræsentation i 90 lande, mærker danske DSV som nogle af de første, når lægemiddelindustriens behov ændrer sig.

Og lige nu peger pilen i retning af langt mere kundetilpassede løsninger – løsninger, som ikke blot varetages af en leverandør, men af en global samarbejdspartner, siger Susanne Rohde Edvardsen, der er manager for Pharma & Healthcare i DSV’s danske luftfragtsafdeling:

– Aktørerne i lægemiddelindustrien befinder sig i en skarp konkurrencesituation, hvor det er marginalerne, der tæller. Derfor har vi ekstremt meget fokus på lægemidlerne, så integriteten ikke kompromitteres. Det betyder også, at vi ikke spiser kunden af med en one-size-fits-all løsning, når det kommer til transport og logistik.

Skader opstår under transport
Susanne Rohde Edvardsen peger på at IQPC Cool Chain Conference tidligere har slået fast, at helt op mod 43 procent af alle alvorlige fejl og mangler på lægemidler, opstår i forbindelse med lagring og transport.

Og den slags er dyrt – for ikke at tale om de alvorlige konsekvenser, som disse fejl kan have for den enkelte slutbruger – altså patienten.

– Det er ikke gangbart i det lange løb, og slet ikke i en tid, hvor lægemiddelindustrien bliver mere og mere global, og dermed stiller endnu højere krav til en forsvarlig og velfungerende supply chain, siger hun.

Optimal monitorering
Susanne Rohde Edvardsen nævner i den forbindelse, at DSV allerede i dag tilbyder realtime tracking, som snart også vil inkludere realtime monitorering af forsendelser.

Indenfor den nærmeste fremtid kommer værktøjskassen også til at indeholde en effektiv og automatisk, risikobaseret proceskontrol af leveringsruterne, hvilket vil gøre det lettere at vælge den mest optimale rute. Vurderingen baseres b.la. på baggrund af vejrdata, leverandører og statistikker.

– Dermed er vi allerede gode til de sikre og kundetilpassede løsninger, men vi ønsker at blive endnu bedre i fremtiden, lyder det.

Fokus på kundens behov
Ud over et dedikeret globalt setup og specialuddannede medarbejdere, der arbejder med- eller håndterer lægemidler, lægger DSV vægt på den risikobaserede tilgang og kundeaccept, forklarer salgsdirektør i DSV’s danske Solutions-division, Per Hansen.

– Det handler igen om, at vi tilpasser os til kundens behov. Afhængigt af produktet kan nogle kunder have en differenceret risikoprofil for f.eks. temperaturudsving og omlæsninger med videre. Derfor er det afgørende for os at analysere og spørge ind til kundens behov, så vi kan præsentere de bedste løsninger.

Verdens fjerdestørste
Per Hansen fortæller desuden, at ønsket om mere individuelle løsninger går hånd i hånd med bestræbelserne på at gøre DSV til en endnu mere central aktør lokalt såvel som på den globale scene.

Af samme grund har DSV tidligere i år opkøbt den schweiziske logistikvirksomhed, Panalpina. Dermed er DSV Panalpina som koncern nu verdens fjerdestørste speditionsselskab med flere tusinde medarbejdere alene dedikeret til at servicere lægemiddelindustrien og sikre globale kundetilpassede løsninger.

– Vi oplever, at kunder kommer til os, fordi vi netop har et meget stærkt internationalt setup. Med opkøbet af Panalpina er vi blevet en endnu stærkere samarbejds- og sparringspartner med ekspertise i globale forsyningskæder.

Compliance er altafgørende
Det hele handler i grunden om tillid, fortsætter Per Hansen.

– I modsætning til f.eks. letfordærvelige varer kan du jo ikke se på lægemidler, om de er transporteret på den rigtige måde og under de rette temperaturer. Derfor er vores ønske, at være den samarbejdspartner, man med god grund har tillid til. Og ønsket om at være en troværdig samarbejdspartner vedrører ikke kun de meget facetterede transport- og logistiksystemer, som DSV har udviklet siden grundlæggelsen i 1976. Det drejer sig mindst lige så meget om transport- og logistikvirksomhedens øvrige aktiviteter – f.eks. indenfor oplagring og rådgivning.

Særligt inden for oplagring samt pluk-og-pak er forretningen nemlig vokset betragteligt de seneste år, og DSV i Danmark kan derfor tilbyde et dedikeret pharmalager-setup indenfor frost, køl og stuetemperaturer. I den forbindelse er lovgivningen altid i centrum:

– Vores global compliance framework bygger på de retningslinjer, som er udarbejdet af WHO. Det giver DSV en ensrettet praksis i hele verden, som er helt afgørende, siger Per Hansen.

Lykkes sammen med kunderne
Det betyder kort og godt, at al transport, oplagring og lageraktiviteter – om det er til lands, til vands eller i luften – naturligvis overholder de gældende kvalitetskrav og resulterer i effektive supply chain-løsninger helt fra producent til patient.

– Vi oplever, at vi lykkes rigtig godt, når vi arbejder sammen med vores kunder for at finde løsninger, der passer til netop deres behov. For DSV er det fortsat vejen frem og noget, vi kommer til at se meget mere af i fremtiden, lyder det fra Per Hansen og Susanne Rohde Edvardsen.

DSV – Global Transport and Logistics

Vi leverer og varetager supply chain-løsninger til tusinder af virksomheder hver eneste dag – lige fra det lille familieejede firma til den store globale virksomhed.

Vi dækker globalt, men samtidig er vi til stede lokalt og tæt på vores kunder. 60.000 medarbejdere i mere end 90 lande arbejder dedikeret med at skabe gode kundeoplevelser og yde service af høj kvalitet.

Læs mere på www.dk.dsv.com

Seneste nyt

towfiqu-barbhuiya-nApaSgkzaxg-unsplash
Investeringsstrategi 2026: Opbyg en robust portefølje i usikre tider
Foto Boligkvarteret Maj 2026
Boligmarkedet boomer mens danskerne renoverer mere end nogensinde før
ny
Danske virksomheder får større rolle i Europas oprustning
fea3513e-a1a5-48d9-a3df-c19915fd3799
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal Styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft
frame_01
Opruster Danmark en fremtidssikret flåde med de seneste teknologier?

Mest læste på BusinessReview.dk

260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
copenhagen_udsnit3_70cm_bbh_lille__
Hvordan får vi plads til flere på et glohedt boligmarked?
DSC00574
Forretning i Grønland kræver mere end en god businesscase

Læs også

Customers been waiting on the queue in drug store
Dansk firma mærker vægttabsbølge: Salget accelererer på apotekerne
Den stigende interesse for vægttab og vægtregulering kan mærkes hos Pharmovital, der hæver forventningerne efter stærkt salg af vægttabsproduktet...
Xellia_Portraits_Michael_DSF7833
Antibiotika er blevet et spørgsmål om europæisk sikkerhed
Antibiotika er en grundpille i moderne medicin, men først når forsyningen svigter, bliver betydningen tydelig. Uden effektive antibiotika...
IMG_0297
Life science– Der er mange fordele ved at være børsnoteret
Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt...