Hvis vi tænker bare et år tilbage, er der næppe mange, der havde troet at test, testkapacitet og testresultater skulle komme til at fylde så meget i vores samfund, som det gør i dag. Lige nu anbefales det, at alle der går i skole eller på arbejde testes to gange om ugen for Covid-19, og vi skal fremvise en negativ test, hvis vi skal til frisøren. Rundt om hjørnet venter selvtest, hvor vi hjemme på badeværelset kan teste os selv. Flere lande – herunder Tyskland – har allerede åbnet op for selvtest, som kan købes i håndkøb i det lokale supermarked.
Det lyder nyt og banebrydende, og det er på sin vis også. Men i flere år har vi set en stigende tendens i retning af både hjemmetest, selvdiagnostik og hjemmemonitorering. Tænk bare på graviditetstesten, selv-måling af blodsukkerniveauet for diabetikere og HPV-hjemmetest. Hertil kommer mængden af apps og udstyr, der måler hjerterytme, overvåger ICD-enhed (pacemaker), vores søvn, scanner modermærker og så videre.
Vi har kun set toppen af isbjerget i forhold til, hvad vi kan forvente i form af selvdiagnostiseringsmuligheder og apps til monitorering af vores helbred. Når vi kender vores præcise sundhedstilstand, og vi kan stille en hurtig foreløbig diagnose, kan vi også sætte ind med mere effektive behandlingsforløb til gavn for både patienter, pårørende og sundhedsvæsenet.
Corona har om noget lært os, at vi med hyppig og præcis diagnostik hurtigt kan skille raske fra syge – og med hurtig opsporing sikre at vores sundhedsvæsen håndterer sygdommen, før den løber løbsk. Og ser i vi ind fremtiden, kan vi godt regne med, at forventningerne til hurtig udredning og diagnose kun bliver større. Men det kræver, at vi anerkender, at den digitale understøttelse af sundhedsvæsenet er nødvendig og skal udbygges.
Behov for dataunderstøttelse
Mængden af information, som borgerne selv opsamler via app’s og udstyr, som i stigende grad kan tale med omverden, eksploderer. Alle disse data vil i fremtiden give fantastiske nye muligheder og medføre en markant ændring af sundhedssektoren, hvis de bliver bragt i spil på den rigtige måde. Hvis det, som borgerne selv monitorerer, opsamles digitalt vil man ved brug af kunstig intelligens i fremtiden ganske præcist kunne forudsige, hvem der har behov for at komme på hospitalet, og hvem der kan spare turen.
Derfor bør vi forholde os til, hvordan vi for eksempel opsamler og integrerer data, når borgere hjemmetester og selvdiagnosticerer. For det er data, som er vigtige og kan være med til at kvalificere det samlede sundhedsvæsen og dermed styrke både behandling og forskning.
Big Data og machine learning gør, at vi kan håndtere data på en helt ny måde. Borgerne kan blive mere selvhjulpne, og vi kan opdage og behandle sygdomme langt hurtigere, fordi borgernes sundhedsdata fanger de allertidligste indikationer af, at noget er galt. Og vi kan derfor hurtig frigøre ressourcer til dem, der har mest brug for hurtig hjælp og behandling. Men det kræver, at vi har de rette ressourcer til at understøtte og se systematisk på data og have et samlet overblik, f.eks. hvis der er udsving på en prøve eller test. Sådanne datastøttecentre vil kunne bruges til at sikre den rette viden og sikkerhed for, hvilken type og hvor hyppigt en analyse skal udføres.
Bedre brug af data vil i sidste ende kunne omsættes til bedre patientbehandling, øget patientsikkerhed og reduktion af indlæggelsestid, færre ambulante besøg og mere effektive patientforløb og/eller besparelser på de samlede sundhedsudgifter i patientforløbet. Er der så ikke nogen faldgruber? Jo, vi skal sikre at kvaliteten af de selvmonitorerings- og selvdiagnostiske redskaber er i orden og til enhver tid lever op til en bestemt kvalitet Og vi skal sikre, at data altid bruges på en forsvarlig måde.
I fremtidens sundhedsvæsen er vi meget bedre til at bruge de muligheder, der ligger i selvdiagnostik og monitorering, og med erfaringerne fra COVID-19 er vi kun rykket tættere på den fremtid. Det rummer en myriade af muligheder, men er faktisk også nødvendigt, hvis vi skal sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen, som i fremtiden kan rumme et meget større sundhedsbehov grundet en aldrende befolkning og flere kronikere.
Fremtiden er lige om hjørnet – og med den, en ikke bare interessant, men også nødvendig udvikling af vores sundhedsvæsen.
