Hvad kan få verden på fode igen, når en pandemi har lagt kloden ned? Life science-industrien. Eller som Hans Schambye, formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK og CEO i Galecto, formulerer det:
”Den ultimative løsning på et samfundsproblem som coronakrisen består ikke i at gemme sig under bordet derhjemme. Nej, den kommer fra biotek og lægemiddelindustrien i form af vacciner og nye behandlinger.”
Life science-branchen og ikke mindst biotekselskaber er afgørende for, at vi kan komme ud på den anden side.
”Den første behandling af covid-19 var Remdesivir fra det amerikanske biotekselskab Gilead, og når vi ser på de vacciner, der er længst fremme, så er det bl.a. Pfizer, hvor teknologien i virkeligheden kommer fra biotekselskabet Moderna. Herhjemme er biotekselskaber som ExpreS²ion, AGC Biologics, og Bavarian Nordic involveret i vaccine-initiativer, og Union Therapeutics arbejder på behandling af covid-19. Det understreger endnu engang, hvorfor det er vigtigt for Danmark at have en biotek-branche,” siger Hans Schambye.
Milestones tager længere tid
De danske biotek-virksomheder er blevet ramt af corona-nedlukningen på deres egen måde.
”Vi er jo en lidt speciel branche, fordi mange af os har ikke produkter, som vi sælger på markeder. Vi laver forskning og udvikling. Det er aktiviteter, som koster en masse penge. Når sygehusene pludselig lukker ned for kliniske afprøvninger, og laboratorier lukker, så står alt stille, men det holder ikke op med at koste penge. Så i øjeblikket bruger vores medlemmer mange penge, uden at de kommer frem mod næste milestone i det ønskede tempo. Det giver os store udfordringer. Derfor har vi blandt andet være glade for initiativet til at give Vækstfonden flere penge, samt fremrykning af udbetalingen fra skattekreditten. Den slags tiltag kan hjælpe os på den korte bane.”
Rammevilkår skal forbedres
På den lange bane skal life science-industriens rammevilkår dog forbedres mere grundlæggende, hvis Danmark stadig skal være førende inden for life science, påpeger Hans Schambye.
”Vi ser meget på forsknings- og udviklingsfradraget, som er blevet midlertidigt sat op. Men vi kan ikke agere ud fra et enkelt år, når det tager 10-12 år at udvikle et lægemiddel. Det er også ekstremt vigtigt, at forsknings- og udviklingsfradraget bliver koblet sammen med skattekreditten, som ikke er fulgt med forsknings- og udviklingsfradraget op til de 130 procent. Det giver ingen mening. Det er også meget vigtigt at fastholde de offentlige investeringer i forskning – det er derfor godt at se, at regeringens finanslov for 2021 fastholder midlerne til forskning, selv om BNP falder pga. coronakrisen.”
Lavere aktieskat ville batte
På sin brancheforenings vegne gør Hans Schambye sig ingen illusioner om at ændre aktieavancebeskatningen i det nuværende politiske landskab, selv om det ville gøre en stor forskel.
”Jeg vil blot stilfærdigt påpege, at Danmark er et af de steder i verden, hvor det er allerdyrest at tjene penge på aktier. Det skræmmer folk væk fra at investere, og det gør, at virksomhederne mangler kapital. I Sverige betaler de det halve i skat på aktier. Det har betydet, at Sverige har et levende aktiemarked, og at 60 procent af alle svenskere ejer aktier.”
Fra ny erkendelse til produkt
En vedvarende styrkelse af forskningen er helt afgørende for ikke bare life science, men mange af de brancher, der skal drive dansk økonomi i fremtiden.
”Danmark har virkelig stærk forskning, men for lidt af den bliver faktisk til ny innovation og nye firmaer, hvis vi sammenligner os med de førende lande i verden. Vi håber meget, at det element får opmærksomhed i en eventuelt kommende vækstplan for life science-branchen. Det er i biotekbranchen, at mange af de fremtidige eksporteventyr bliver skabt. Ny erkendelse er altid vigtig, men hvis vi skal have ny erkendelse til at forbedre livet for en masse mennesker, skal den blive til et produkt, og næsten 70 procent af nye lægemidler og behandlinger kommer fra biotekselskaber. Dér mister Danmark guld i øjeblikket, og det skal vi have lavet om på.”
