Flotte strategier og ambitiøse visioner for life science-industrien er ikke nok

Den nye strategi er seneste skud på stammen, men listen er lang, når det gælder politiske initiativer på life science-området. Genstartsteam, vækstteams, partnerskaber og strategier for life science nedsættes og præsenteres på samlebånd. De høje ambitioner for branchen er velansete og velfortjente. Men de rækker ikke alene. Den politiske imødekommenhed fra Christiansborg skal udmønte sig i konkrete incitamenter i den virkelige verden.

Det er ikke uden grund, at life science-industrien – bestående af medico, lægemidler og bioteknologi – de seneste år er blevet betegnet som et guldæg, en vækstmotor og en styrkeposition. Branchen har en årlig omsætning på 211 mia. kr., eksporttal på omkring 108 mia. kr. og et skattebetalingsbidrag på omtrent 21 mia. kr. Samtidig beskæftiges over 47.000 mennesker i industrien. 

Life science-industriens eksplosive vækst, sektorens robusthed under finanskrisen og senest industriens bidrag til det danske samfund under corona-krisen har skabt en stor og velfortjent politisk anerkendelse, som nu udmøntes i en betydelig imødekommenhed. Regeringen ønsker at række ud til industrien med lovende tiltag og politiske initiativer, der skal bidrage til en fortsat vækst.

Profilerede vækstteams, genstartsteam og partnerskaber nedsættes, mens ambitiøse life science-strategier udarbejdes med få års mellemrum. Snart kommer der forhåbentlig en til. Politikerne står i kø for at rose life science-industrien og tage del i succeshistorien, industrien er i kridthuset i Erhvervsministeriet, og der satses stort med brede armbevægelser og ambitiøse målsætninger. 

Det er berettiget, og det er naturligvis også med stor tilfredshed, at vi oplever, at politikerne har blikket stift rettet mod branchen og er ambitiøse på branchens vegne. Men det er samtidig nu, vi skal sikre os, at skåltalerne og de flotter initiativer udmønter sig i konkrete incitamenter i den virkelige verden. 

Virkeligheden er en anden – indkøbsstrukturen halter 
Vi ser desværre en tendens til, at der ikke sker nok, når de store strategier skal implementeres i de forskellige grene af det politiske system. Der er mange ting, der har stor betydning for, om industrien fortsat skal lykkes. På medico-området tæller det blandt andet konkurrencedygtige rammevilkår for forskning, forudsigelige godkendelsesrammer og totaløkonomiske, værdibaserede betragtninger i forbindelse med ibrugtagning af ny teknologi og indkøb af medicinsk udstyr. Hvis de ca. 1500 virksomheder, der tilsammen udgør life science-industrien i Danmark, ikke kan få solgt deres produkter, kan de politiske strategier og vækstteams ikke forslå. 

Fra vores side virker det paradoksalt, at vi går til møder på Slotsholmen om formiddagen til bobler og festfyrværkeri, mens vi om eftermiddagen sidder til Teams-møder eller bliver ringet op af medlemmer, der oplever, at virkeligheden er en helt anden, når det handler om indkøb i kommuner og regioner. Hvor er det, kæden hopper af? 

Hverken kommunerne eller regionerne bærer ansvaret alene. Eksempelvis har corona-krisen netop fremvist et velkoordineret, velfungerende indkøbssystem i regionerne i forbindelse med tilvejebringelsen af værnemidler, kritisk udstyr, test mv. Men i det daglige er det vanskeligt for kommuner og regioner at agere under den økonomiske styring og rammerne i ØA og budgetloven.

Etårige, siloopdelte budgetter og det forhold, at der alene måles på indkøbsbudgetterne, samt at indkøb og drift på nuværende tidspunkt ikke sammenkobles, er problematisk, og det er en stopklods for de ellers gode toner, der kommer fra det politiske landskab på Christiansborg og i Danske Regioner. 

Sammentænk drift, indkøb og politiske ambitioner 
Rigiditeten hvormed den økonomiske styring pt. finder sted, er en medvirkende årsag til, at vi i dag ser en afkobling mellem de store visioner for life science, som vi hører fra Christiansborg og den virkelighed, som rammer virksomhederne mandag morgen, når de igen skal i berøring med et presset indkøbssystem, som næsten alene fokuserer på produkternes priser og ikke på den samlede økonomi og kvalitet af behandlingerne. 

Hvis politikerne for alvor vil satse stort på life science-området og rent faktisk har ambitioner om, at himmelflugten fortsætter og branchens kolossale potentiale indfries – og hvis vi samtidig skal sikre patientbehandling i verdensklasse og en bæredygtig økonomi i sundhedsvæsenet – kræver det at drift, indkøb og life science-ambitionerne sammenkobles. Skab incitamenter, som gælder på tværs af sektorer, således at vi sikrer implementering af værdibaserede indkøb.

Visionen bør være, at vi kan bruge det danske marked som udstillingsvindue for de gode løsninger, og at selve vores indkøbsmodel bliver et eksempel til efterfølgelse for andre lande. Vi ønsker at bidrage til det danske samfund og samtidig fremvise et dansk indkøbssystem, der går forrest – hvor der er en sammenkobling mellem driften, indkøbene og de politiske målsætninger og initiativer.  

På den måde kan vi reelt sikre, at ambitionerne for life science-industrien bliver til virkelighed.