Den personlige medicin, der ikke blot skal sikre skræddersyede og mere effektive behandlinger, men også en øget livskvalitet for patienten, skaber nye arbejdsgange i sundhedssektoren.
– Vi står i en udvikling, hvor farmaceutens fokus ikke længere ligger på lægemidlet alene, men på den effekt som lægemidlet har på den enkelte patients helbred og livskvalitet. Det er en radikal anden tilgang, hvor farmaceuten i tæt samarbejde med læger og sygeplejersker kan bruge sin faglige ekspertise til at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, fortæller Dorthe Tomsen, der er projektleder på Københavns Universitet og farmaceutisk konsulent.
Siloerne skal brydes ned
Sundhedssektoren står i et paradigmeskifte, hvor vi bevæger os fra udelukkende at behandle og medicinere indenfor opdelte faglige specialer til en mere holistisk tilgang, hvor patienten inddrages aktivt og sættes i centrum.
Det er jo sådan, at hjertelægen giver medicin mod blodtrykket, mens diabeteslægen ordinerer insulin uafhængigt af hinanden og ud fra de enkelte specialers guidelines. For mange patienter betyder det, at mængden af daglig medicin hurtigt er vokset samtidig med, at livskvaliteten falder på grund manglende overblik over bivirkninger på tværs af præparaterne.
– Patienterne skal inddrages mere aktivt i behandlingen. Det giver måske ikke mening at medicinere 87-årige Hans for at forebygge en blodprop, der kan komme ti år ude i fremtiden, hvis Hans ikke forventer at leve ti år mere, og medicinen påvirker livskvaliteten i en negativ retning, forklarer Dorthe Tomsen og uddyber:
– Det er vigtigt, at de lægefaglige specialer bryder siloerne ned og samarbejder om at møde den enkelte patients ønsker og behov i den givne livssituation. Farmaceuterne kan med deres lægemiddelfaglige viden hjælpe lægerne på tværs af specialerne med at vurdere og sammensætte medicinen, der sikrer effektiv behandling og styrker livskvaliteten markant.
Medicin skal matche den enkelte
Netop antallet af multisyge kommer til at stige i takt med, at vi lever længere, og de medicinske behandlinger bliver bedre. Omkring hver anden dansker over 65 år har mere end en diagnose, men multisygdom rammer også helt unge mennesker.
Dorthe Tomsen har gennem de seneste år fulgt udviklingen i Skotland tæt, hvor de i en årrække succesfuldt har arbejdet inden for rammerne af ”Realistic Medicine”, hvor læger i samarbejde med farmaceuter matcher medicinen til den enkelte patient:
– Vi ved fra Skotland, at det er vigtigt, at lægerne går i front i arbejdet med at sikre patienterne en effektiv behandling, men farmaceuterne skal også blive bedre til at vurdere og formulere risici for den enkelte patient.
Forbruget af uhensigtsmæssig medicin skal ned
I Skotland, hvor forventningen er, at alle patienter bliver behandlet med udgangspunkt i ”Realistic Medicine” fra 2025, har farmaceuternes rolle i nytænkningen af behandlingen også været med til at reducere spild i sundhedssektoren markant.
– Vi skal væk fra one size fits all til både patientens og samfundsøkonomiens bedste. Når vi behandler ”for en sikkerheds skyld”, risikerer vi at komme til at overmedicinere. Det, at der siden slut 1990’erne har været et øget fokus på lægemiddelrelateret patientsikkerhed, kommer naturligvis patienterne til gode. Men vi skal fortsat blive bedre til at skræddersy behandlingerne til den enkelte, så patienten undgår bivirkninger. Her kan farmaceuterne også være med til at reducere mængderne af uhensigtsmæssig medicinering, fortæller Dorthe Tomsen.
Farmaceutens mange roller
Farmaceutens rolle er ikke kun ændret i behandlingen af patienter, men også i fremstilling af medicin, hvor data revolutionerer forretningsmodellerne, og personlig 3D medicin er lige på trapperne.
