En eventyrfortælling der gerne skal blive ved

Brian Mikkelsen, administrerende direktør Dansk Erhverv

Af:

Life Science er den samfundsøkonomiske snebold, der bliver større og større, forklarer Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen.

I denne søde juletid drømmer de fleste om en hvid jul, men faktisk nyder den danske samfundsøkonomi allerede godt af en stor snebold. For Life Science trækker et stort læs i dansk eksport. Derfor er det heller ikke overraskende at life science industrien ofte betegnes som lokomotivet i dansk eksport. Over de sidste ti år er eksporten på området fordoblet og dykker man ned i de gode tal, så er lægemiddeleksporten vokset næsten dobbelt så hurtigt i 2019 som den europæiske.

Med andre ord. Det går godt, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

”Life science står utroligt stærkt set med globale briller. Vi har en stor og bred talentmasse og firmaer på feltet i verdenseliten, men vi har på den gode måde kun set toppen af isbjerget. Der er mere i vente fra den danske life science branche som på mange måder ligner et nyt vindmølleeventyr,” siger han.

Den skjulte motor
Life science tager sjældent de store overskrifter i mediebilledet, men industrien er en dansk styrkeposition, som leverer et afgørende bidrag til samfundsøkonomien. Ifølge Erhvervsministeriets tal så sikrer industrien en årlig eksport på 108 milliarder kroner og står bag 83.000 arbejdspladser. Værditilvæksten i life science inklusive forskning og udvikling er således steget med 88 procent siden 2008.

Danmark er på få år blevet en førende nation på life science-scenen, hvor højindkomstlande som USA, Japan og Korea er afgørende markeder, men der er mere i vente, forventer Brian Mikkelsen.

”Det er klart, at USA er et afgørende marked for dansk eksport, men i takt med at middelklassen udvides i Afrika, så vil der også åbne sig døre der til et eksporteventyr. Efterhånden som verdensdele som Afrika får flere penge mellem hænderne, så vil de blandt andet i forhold til livsstilssygdomme få mulighed for at købe bedre medicin og her må man sige, at dansk medicin er i verdensklasse,” siger han og fortsætter:

”Der er også et asiatisk marked, der bliver mere og mere interessant med Kina som en stor fremtidig aftager af dansk life science,” siger han.

Snebolden ruller
En omfattende sundhedsreform i Kina sammenholdt med at kloden får flere og flere ældre borgere ventes at skrue op for blusset under den danske life science industri.

”Det er en sneboldeffekt. Hvis vi ser på Sverige for 25 år siden, så havde de førertrøjen på i Norden og var en global aktør, men af forskellige årsager tabte de pusten. Vi har overhalet dem i en sådan grad, at vi sådan med lidt kollegialt drilleri plejer at sige til dem, at vi snart køber dem tilbage. Så stærkt og godt går det i Danmark,” siger Brian Mikkelsen og tilføjer:

”Der er en lang række faktorer, der spiller ind som motorer her. Vi har Novo Nordisk, Novozymes, GN Store Nord, William Demant Holding og ALK for blot at nævne et par stykker – store virksomheder med global reach, der trækker helt fremme, men de står på en stærk underskov. Der er en stor talentmasse af veluddannede på arbejdsmarkedet samt dygtige og kompetente uddannelses- og forskningsinstitutioner. Samlet set har dansk life science opbygget et brand så stærkt, at store udenlandske virksomheder er begyndt at slå sig ned i København, fordi Danmark er stedet at være lige nu og mange år frem. Der er en god infrastruktur med nem adgang til resten af verden, hotel og konferencefaciliteter og talentmasse og godt samarbejde med universiteterne Danmark har i det hele taget gode rammer for life science, og det skal man jo huske smitter positivt af på de brancher, som læner sig op ad life science. Enten leverandører, men også hotelbranchen, restauranter, infrastruktur og en lang række andre områder.”

Flere snebolde
Det er ikke kun hovedstaden, der nyder godt af branchens fremgang. ”Det breder sig stille og roligt til andre dele af landet. Odense f.eks., som jo også indenfor robotindustrien har vist sig som en by med stort potentiale. Det gælder også indenfor life science.”

Ikke overraskende ansætter life science mange med lange videregående uddannelser indenfor sundhedsvidenskabelige, tekniske eller naturvidenskabelige områder. Herunder ansættes en stor del udenlandsk arbejdskraft, hvilket ganske enkelt er en nødvendighed, hvis der skal smides brænde nok på det danske life science bål, der lyser op i hele verden.

Det kræver en bred indsats at øge tempoet for det eksportlokomotiv, hvor der også er muligheder for vækst andre steder end på den anden side af Atlanten og i Fjernøsten.

Kronprinseparret var således med en dansk delegation i Paris i begyndelsen af oktober for at åbne døre ind til det franske sundhedsmarked, som er det europæiske marked, hvor dansk life science har de bedste og mest oplagte muligheder for at øge engagementet. Frankrig er det ottende største marked for dansk eksport og delegationen besøgte den franske hovedstad under temaet Sundhed og Energi.

Brexit
Selvom meget er afhængigt af valget i Storbritannien d. 12. december, så tyder det på, at briterne forlader EU-samarbejdet. Det skaber en stribe udfordringer for life science-branchen. Særligt tilladelser og godkendelser kommer til at blive en reel barriere for eksporten til briterne og medføre fordyrende processer. Hvis briterne træder ud, så bliver den kommende handelsaftale helt afgørende, og her bør den danske regering lægge sig i selen for at life science-området bliver genstand for en aftale, der sikrer så få barrierer som muligt – det er klart i Danmarks interesse.

”Briterne forlader højst sandsynligt EU-samarbejdet og det kan man jo kun beklage, men næste fase bliver afgørende for, hvordan vi skal handle med dem fremover. Vi bør sætte alt ind på at sikre, at de områder, der er centrale for dansk økonomi -herunder life science – bliver omfattet af en dyb handelsaftale og dermed bliver forstyrret så lidt som muligt.”

Brian Mikkelsen har som bekendt en politisk baggrund som minister for de konservative, men skiftet om til den anden side af skrivebordet har ikke overrasket ham.

”Som erhvervsminister var jeg godt bekendt med udviklingen indenfor dansk life science og branchens betydning for den danske samfundsøkonomi, men jeg vil sige, at jeg om muligt er blevet endnu mere imponeret over den fremdrift, som branchens store virksomheder udviser. Det er ikke for sjov, at dansk life science nu er i verdenseliten. Der ligger hårdt arbejde bag,” siger han.

Bedre forhold
Og der ligger mindst lige så meget hårdt arbejde forude, for der er ikke noget, der tyder på, at dampen går af kedlen foreløbig, forklarer Brian Mikkelsen.

”Der er virkelig gode fremtidsudsigter for life science, men vi kan sagtens gøre det endnu bedre. Det kræver et øget samarbejde mellem den private og den offentlige sektor, det kræver et øget FoU-fradrag og en stærkere strategi for samarbejdet mellem erhvervsliv, regeringen og universiteterne. Den proces skal hjælpes på vej med højere brug af data; seed money skal have en lettere gang på jord, og det samme skal iværksættere og start ups. Vi ser en tendens til at en del start ups må give op, og der skal vi gøre det lettere at drive virksomhed og bygge op fra bunden. Gode og vellykkede start-ups bliver samtidig rollemodeller for andre, der sidder derude med en god ide i skuffen, og den proces må vi ikke kvæle. Den skal have gode vækstbetingelser,” siger han.

Herunder bedre mulighed for udenlandske tilflyttere for at starte virksomhed på dansk grund.

”Vi må ikke glemme at mange fra den udenlandske arbejdskraft, der kommer til landet, gerne vil blive som aktiv del af det danske samfund på grund af at Danmark er et life science hotspot og gerne bygge noget nyt op fra bunden. Det skal være lettere end det er i dag. Der er trods alt ingen, der har interesse i, at vi bremser den her snebold, der meget vel kan vise sig at være et stort guldæg.”

Life science står utroligt stærkt set med globale briller. Vi har en stor og bred talentmasse og firmaer på feltet i verdenseliten, men vi har på den gode måde kun set toppen af isbjerget. Der er mere i vente fra den danske life science branche som på mange måder ligner et nyt vindmølleeventyr

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
Armaflex_ isolering mod kulde
Teknisk isolering – den hurtigste vej til besparelser 

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...