Sponseret indhold

Det store spring fra big business til biotek start-up

Af:

For et år siden brød Anne Reker Cordt ud af etablerede rammer i stor farma for at blive selvstændig biotek-iværksætter. En vigtig trædesten ud i den store biotekverden er inkubatoren BII.

Det kan godt lade sig gøre at tage springet fra en høj stilling i medicinalbranchen til at få fod under eget bord. Det gjorde Anne Reker Cordt, som for et lille år siden etablerede biotekselskabet PokeAcell, der arbejder på at dokumentere og kommercialisere en ny type immunterapi imod kræft.

Firmaet er baseret på teknologi, der er opfundet hos Danmarks Tekniske Universitet af ingen ringere end Anne Reker Cordts søster, professor Sine Reker Hadrup, som er humanbiolog. Søsteren er samtidig medejer af firmaet, hvor hun er forskningsdirektør, men det er en anden historie.

Som et godt kollegium
Anne Reker Cordt valgte at gøre brug af inkubator, BioInnovation Institute (BII) i København, som har til formål at bringe ny biotek forskning tættere på markedet ved hjælp af eksperthjælp, netværk, unikke finansieringsmuligheder og adgang til laboratorie- og kontorfaciliteter.

”BII tilbyder en helt unik assistance og er en god trædesten for et ungt biotekselskab som vores. Der er god sparring, og bofællesskabet med de øvrige biotekselskaber bibringer nærmest daglig erfaringsudveksling fordi vi ser hinanden på tværs af virksomhederne hver dag. BII besidder desuden en masse kompetence og inkubatoren byder også på en stor kontaktflade til ventureselskaber som mulige investorer,” siger Anne Reker Cordt, og fortsætter: ”At have kontor hos BII svarer nærmest til at bo på et godt kollegium – som en overgang mellem det trygge liv hjemme til det selvstændige voksenliv,” forklarer Anne Reker Cordt.

Finansiering og værdiansættelse
PokeAcell har desuden formået at lande finansiering som del af BII’s Creation House-program  i form af et 10 mio. kr. stort konvertibelt lån. ”På fornuftige vilkår,” som Anne Reker Cordt udtrykker det.

”Værdiansættelse af start-up virksomheder er naturlig nok meget vanskelig, og også her er det en stor fordel, i en ret tidlig fase, at kunne trække på rådgivere med relevant erfaring med lige netop biotek. Og med et rygstød i den første fase kan vi blive klar til ’rigtig’ funding om ikke så længe,” siger Anne Reker Cordt.

Om skiftet fra big business
Anne Reker Cordt kommer senest fra en stilling i Chr. Hansen, hvor hun bestred området Strategi og M&A. Og hos Novo havde Anne Reker Cordt som Vice President ansvar for en trediedel af Novos samlede leverancer af insulin.

Hvordan har det været at tage det store spring fra en høj stilling i et stort veletableret farmaselskab til den usikre tilværelse som iværksætter?

”Det er en helt anden oplevelse, at skabe det hele fra bunden. Der er både et kæmpe frirum og stor uvished, men du kan sige, at jeg tager det bedste med mig fra de etablerede processer i big Pharma. F.eks. det at skabe struktur og rammer og sætte mål om, hvor selskabet skal være om tre-fem år,” siger Anne Reker Cordt.

”Det nye er at være meget tættere på de videnskabelige processer. Til forskel for de fleste andre af mine ’bofæller’ ved BII, som har en videnskabelig baggrund, så kommer jeg med den forretningsmæssige baggrund og forståelse”.

Mangfoldigt team
Og så har biotek-iværksætteren erfaring for at bringe forskellige kompetencer sammen. Det afspejler sig i medarbejdersammensætningen i det unge biotekselskab, som tæller personer med baggrund i universitetsverdenen, biotek og større farma-selskaber. Mangfoldigheden gælder også geografi og kultur idet firmaets otte ansatte i PokeAcell er fordelt på hovedlokationen ved BII-inkubatoren i København og to satellitter i Tyskland og Schweiz. Medarbejderne er rekrutteret via regulære opslag og især via kontakter i netværk.

”Min tid hos McKinsey, Novo Nordisk og Chr. Hansen har lært mig styrken ved at arbejde med de allerbedste i deres felt. Derfor er teamet er det allervigtigste for PokeAcell og vi er kommet godt fra start med et erfarent internationalt team”.

Næste skridt
Næste skridt for biotekvirksomheden er klinisk afprøvning i 2021 med Herlev Hospital, der er internationalt førende på området for celle terapi af kræft. 

To år senere er det planen at indlede fase-I/II afprøvninger i Europa og USA, hvor der er stor volumen og centraliserede testcentre. Parallelt hermed skal PokeAcell afsøge markedet for større venturefonde, som kan finansiere de nødvendige videre kliniske forsøg.

FAKTA

PokeAcell udvikler en ny form for fuldt personificeret T celle terapi til behandling af patienter med metastatisk kræft.

T celler fra patientens blod stimuleres uden for kroppen, så de T celler, der genkender kræften, vokser frem i stort antal og gives tilbage til patienten som behandling. Behandlingen simulerer det naturlige immunrespons som kræftpatienter ikke selv kan mønstre for at bekæmpe kræften.

Det første produkt er planlagt til indledende kliniske fase 1-forsøg i 2021. Det er første skridt på vejen, der skal vise, at metoden er sikker og har potentiel effekt over for modermærkekræft. PokeAcells ambition er at udbrede produktet til andre kræftformer og skabe en behandling for patienter, der i dag står uden behandlingsmuligheder.

Læs mere på www.pokeacell.com

Seneste nyt

Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
IMG_5365
Hvad skal kommunerne gøre i en krisesituation?
Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Dansk industri kan sikre et effektivtforsvar
Skib
Det stærkeste våben i hybridkrigen er intelligent brug af data
esg foto
Cirkulær økonomi som forretning: Fra affald til værdi

Mest læste på BusinessReview.dk

AI Regulation and Justice. Legal and Technology concept
AI rykker ind i den juridiske verden: Jurister skal lære at spørge på ny
Legalhero--
Digitalisering og personlig service skal gå hånd i hånd
Billede 3
Bioneer definerer udviklingsprogrammer for de næste fire år
Peder Søgaard-Pedersen ny
Life science og biotek er en hjørnesten for et konkurrencedygtigt Europa
2 (4)
Højt afkast kræver indsigt i hele værdikæden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Læs også

European Biosolutions Coalition
DI samler biosolutionssektoren i nyt branchefællesskab
På en stiftende generalforsamling d. 6/2-25 blev DI Biosolutions officielt etableret som et branchefællesskab under Dansk Industri....
Technologist using laptop for entering test results while sitting in the lab. In background his assistant testing cosmetic products
Life science-branchen er et væksteventyr, men mangel på medarbejdere truer i horisonten
Vi dykker ned i Pharmadanmarks life science-barometer med opdaterede tal for branchen og får formand for Pharmadanmark, Stine Hasling...
Digital transformation, IoT, Internet of Things, Software techno
Dansk-japansk kvanteteknologi baner vejen for fremtidens medicin
Erfaren kvantesoftware-virksomhed skal bringe dansk kvantecomputer forrest i feltet inden for kemiske beregninger i nyt projekt, som...