Det har taget et opfinderhold fra Rigshospitalet omkring syv år at udvikle et meget lovende system, der løser det hidtil uopnåelige: At udføre elektrostimulerende behandling i en MR-scanner, hvis magnetfelt er 66.000 gange så kraftigt som Jordens magnetfelt.
I innovationsøjemed er de et mønstereksempel på, hvordan man med en god idé fra den kliniske virkelighed og en god portion teknisk snilde kan opfinde noget, som potentielt kan komme til at gavne patienter med en række forskellige sygdomme som fx Parkinsons Sygdom, kroniske smerter og ved genoptræning.
Objektive data fra billedundersøgelser kan være afgørende for at dokumentere effekten af elektrostimulerende behandlinger med fx pacemakere og forskellige typer neurostimulatorer, som er et kraftigt voksende marked. Men indtil for nyligt har MR-scannerens kraftige magnetfelt ødelagt alle forsøg på at lede elektriske signaler ind og ud af scannerrummet. Opfinderholdet har bygget et nyt, meget lavteknologisk system fra bunden, og blandt andet ved at bytte elkablet ud med et lyslederkabel kan de nu monitorere hjernens aktivitet uden signalforstyrrelser, mens de er i gang med en elektrostimulerende behandling.
De tre opfindere er neurokirurg Louise Møller Jørgensen fra Neurobiology Research Unit og Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, professor Carsten Thomsen fra Radiologisk Klinik og forskningsingeniør Anders Ohlhues, som tidligere var ansat på Rigshospitalet, men i dag er forskningsingeniør ved Sjællands Universitetshospital.
De har nu fået støtte på en million kroner fra Novo Nordisk Fondens BioInnovation Institute (BII) til at bygge en forbedret prototype af deres opfindelse med hjælp fra R&D ingeniørvirksomhederne Kapacitet A/S og TekPartner A/S. Med denne bevilling tager de et stort skridt i den rigtige retning mod en senere CE-mærkning, så opfindelsen kan blive til gavn for flere forskere og – ikke mindst – klinikere, som ønsker at bruge MR-scanning som markør for behandling med elektrisk stimulation.
Guldalder for elektrostimulation
Deres opfindelse rammer ind i en mulig guldalder for elektrostimulationsbehandlinger – eller såkaldte electroceuticals – hvoraf pacemakere til hjerne og hjerte er de mest kendte. Men opfindelsen er også yderst relevant til udviklingen af forskellige typer smertebehandling, hvor man bruger elektroder på fx hud eller i rygmarven.
I dag styrer man patientbehandling med fx neurostimulatorer og pacemakere ud fra patientens egne subjektive tilbagemeldinger af, hvordan det virker. Men for al stimulation kan det derfor være værdifuldt at kunne koble det med en objektiv MR-undersøgelse af effekten, og det voksende behov kan opfinderholdet hjælpe med at løse.
De får i øjeblikket hjælp fra Lars Nørgaard fra Tech Trans Kontoret på Københavns Universitet. Han har i et meget tæt samarbejde med opfindergruppen hjulpet med at videreudvikle projektet og formulere strategien for kommercialiseringen af det kommende produkt. Projektet, herunder en patentansøgning som er indleveret på baggrund af gruppens arbejde, ejes i fællesskab af Københavns Universitet, Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital.
