Sponseret indhold

De store fremskridt skabes sammen

Af:

I vores generelle data- og teknologi-begejstring må vi ikke glemme at prioritere ressourcerne og tiden til at samarbejde, påpeger Siemens Healthineers, for de nye løsninger inden for sundhedsdata, præcisionsmedicin og andre områder, hvor den nye teknologi kan gavne patienterne, kan kun skabes i fællesskab.

Samarbejde på tværs af sektorer og mellem private aktører er vejen frem for dansk life science. Ikke mindst når det gælder to områder, hvor Danmark har potentiale for at blive førende globalt: Sundhedsdata og præcisionsmedicin. Det mener Christian Graversen, som ud over at være Country Manager Digital i Siemens Healthineers også er næstformand i Danish Life Science Cluster.

Mere tid til arbejdet med sundhedsdata
”Det er godt at se, hvor meget vi allerede arbejder med sundhedsdata i Danmark. Den offentlige sektor vil gerne, og der er god politisk opbakning. Det skal vi holde fast i, for sundhedsdata er grundlaget for, at vi kan udvikle bedre løsninger til de sundhedsprofessionelle til gavn for patienterne,” siger Christian Graversen.

Men i vores begejstring for sundhedsdata har vi tendens til at glemme, hvor afgørende det er, at klinikere har tid i dagligdagen til at arbejde med sundhedsdata.

”Vi oplever, at mange af de systemer, som klinikere benytter til at arbejde med sundhedsdata, er relativt langsomme. I dag er vi mennesker generelt forvænt med, at digitale services får ting til at ske øjeblikkeligt, men i nogle regioner kan det måske tage en halv time at få de billeder, der skal bruges for at diagnosticere en patient. Selv om billedfiler er tunge at få frem, er det alt for lang tid.”

”Hverdagen for de kliniske medarbejdere, der arbejder med sundhedsdata, skal gøres lettere, og så skal vi huske på, at private leverandører ikke kan skabe nye produkter til at arbejde med sundhedsdata på egen hånd. Det sker altid i samarbejde med forskere og klinikere, for de ved, hvilke data, der har værdi, og hvordan de skal fortolkes og præsenteres.”

Ventetid på databehandleraftaler
Radiologen skal ikke kun bruge arbejdstid på at beskrive et scanningsbillede for sin lægefaglige kollega, men skal også videregive en værdifuld praksiserfaring, som den private leverandør og siden de sundhedsprofessionelle og patienterne har glæde af.

”Det er en lidt overset problemstilling, som sundhedsvæsenet bør have mere fokus på, fordi det kan bidrage til, at sundhedsvæsenet kan levere ydelser af endnu højere kvalitet og være mere produktiv.”

En helt anden udfordring er den lange sagsbehandlingstid for at få den nødvendige databehandleraftale, som nogle løsninger om brug af sundhedsdata kræver.

”Vores første databehandleraftale med Region Hovedstaden tog næsten et år at få på plads. Hele persondataloven og den måde, som den fortolkes på, har gjort vores samarbejde tungere. Vi har oplevet, at samarbejder, der krævede databehandleraftaler, blev droppet, fordi de sundhedsprofessionelle, der skulle deltage, ikke havde tålmodighed til at vente på, at aftalen kom i stand.”

Stort dansk potentiale for præcisionsmedicin
Løsninger båret af kunstig intelligens, der gør det nemmere for sundhedsprofessionelle at overskue store mængder data hurtigt, spiller en stor rolle både inden for sundhedsdata og præcisionsmedicin, hvor en behandling tilpasses den enkelte patient.

”Vi kan blive rigtig stærke til præcisionsmedicin i Danmark, fordi vi har så stor og kompetencerig en life science-sektor, der supplerer hinanden. Vi har både etablerede og lovende medicinalvirksomheder, mange virksomheder inden for medico, healthtech og sundheds-it, en dygtig offentlig sundhedssektor, der er internationalt anerkendt, og universiteter på et meget højt niveau med sundhedsforskning i den globale top. Det er sådan en smeltedigel, der er brug for, hvis vi vil skabe bedre løsninger for at hjælpe den enkelte patient.”

Når der skal sættes en behandlingsplan sammen, benyttes i stigende grad avanceret software, der kan håndtere de store mængder data fra prøver og undersøgelser.

”Der bruges også intelligent software til at gå ud i referencebiblioteker for at sikre, at den medicin, man sætter sammen, ikke vil have bivirkninger. Det er et meget kompliceret beslutningsgrundlag, som flere og flere løsninger kan bidrage til at belyse. Enhver tråd af information i denne proces kan optimeres til gavn for patienten. Præcisionsmedicin er et område med enormt potentiale i Danmark, som vi kan forløse, hvis vi samler kræfterne og øger samarbejdet i fortsat tillid til hinanden,” siger Christian Graversen.

Små og store virksomheder i samarbejde
Private aktører som Siemens Healthineers er ikke kun afhængige af samarbejde med fagfolk i sundhedssektoren. De private virksomheder samarbejder også i stigende grad med hinanden om nye løsninger.

”Selv om vi er en stor global virksomhed med 50.000 medarbejdere, er det vigtigt for os at bidrage til det lokale økosystem og have nære lokale samarbejdspartnere, fordi vi ikke kan være de bedste til alle de elementer, der indgår i en ny avanceret løsning.”

Et eksempel er Siemens Healthineers’ samarbejde med den aarhusianske virksomhed Cercare, hvis software giver lægen et mere nøjagtigt værktøj til at diagnosticere og behandle en patient, der har fået et stroke.

”Selv om vi selv har lavet en lignende løsning, har vi taget Cercare ind og tilbyder dem til vores kunder. Vi hjælper Cercare på vej ved at gøre dem mere synlige over for vores kunder, og vores kunder kan nemt tage softwaren ned og teste, om den er noget for dem, uden at skulle installere en masse. Det er et godt eksempel på, hvor gavnligt det er, når store og små virksomheder arbejder sammen om den bedste løsning til kunden. Den mindre virksomhed evner typisk at forstå et behov, som for os måske er lidt smalt. Til gengæld er vi så den store spiller, som nogle kunder er mere trygge ved at handle med.”

Vi lærer af hinanden
Andre eksempler er Siemens Healthineers’ samarbejde med Open Tele Health om en telemedicin-løsning til kronikere og Covid-19 patienter. Desuden styrkes samarbejdet med Transpara i et projekt om brug af kunstig intelligens til forbedring af mammografiområdet på Odense Universitetshospital.

”Kernen i vores løsninger er lavet på åbne internationale standarder. Det gør det let for andre at integrere ind mod os, så vores kunder oplever en samlet løsning. Samtidig er vi private leverandører afhængige af at komme ud til vores kliniske partnere og få prøvet tingene af. Vi er meget ydmyge over for det, vi får at vide, og for eksempel har vores centrale udviklingsfolk i Tyskland lært meget af Herlev Hospital, der har testet vores kunstige intelligens til screening af lunger.”

Men sundhedsprofessionelle værner om deres tid. De har en travl hverdag, og de løsninger, de skal tage ind, skal forøge kvaliteten af deres arbejde.

”På så komplekst et område som sundhedssektoren er det vigtigt, at vi holder dialogen, for behovet ændrer sig hastigt hos sundhedsprofessionelle, og løsningerne ændrer sig også hos de private. Det bliver altid bedst, når de to ting møder hinanden. Så kan vi sammen hjælpe patienterne,” siger Christian Graversen.

På så komplekst et område som sundhedssektoren er det vigtigt, at vi holder dialogen, for behovet ændrer sig hastigt hos sundhedsprofessionelle, og løsningerne ændrer sig også hos de private.

Seneste nyt

BRE 130225 foto
Ejendomsbranchen i digitalt gear: Er vi klar til fremtiden?
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Bæredygtighedscertificering af kontorer vinder kun langsomt indpas
IMG_8773
Ny platformskal accelerere ejendomsbranchens grønne omstilling
Postterminal
Regeringen vil give kommuner lov til at stikke en kæp i hjulet for nedrivninger – men vil det virke?
Martin Ø hero
Kontor-udlejere harafstået fra at hæve huslejen som følge af inflationen

Mest læste på BusinessReview.dk

lri-TVRqanBJVXRtRHFNMDJHQlZZRDZ6czg5MFdrPQ2
Danmark har brug for et stærkt dansk fintech-økosystem
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Lejers fraflytningsforpligtelser i erhvervslejemål
KLIFO_DSCF6382inkl map
Integreret rådgivning baner vejen for nye lægemidler
1-sifflagship-01
Sif Jakobs Jewellery åbner sin første Flagship store i København
NY
Udland: Lejere efterspørger færre, men bedre kontorer
Data-centre_interxion--
Interxion sikrer dataudveksling, sikkerhed og bæredygtighed for missionskritisk IT
General 500x500
PANELDEBAT: Klima og miljøpåvirkninger skal fremgå af regnskaberne
marco-d-abramo-DVpnr8HbHsU-unsplash
Ny rapport slår fast: Digitaliseringen af ejendomsbranchen er for alvor skudt i gang
CPH Pulse 1
Strikse bæredygtighedskrav til både lejer og udlejer ved nyt markant kontorprojekt i København

Læs også

Øresundsbroen 208
Grænseoverskridende regionalt samarbejde burde medtages i nationale strategier
Skal Danmark øge sin styrkeposition i life science, så burde de kommende nationale life science strategier komplementeres med det grænseoverskridende...
Diana_1___
Sundhedssektorens komplekse udfordringer kan kun løses i partnerskaber – både kompetencer og funding skal samles
Hvis vi skal bevare niveauet af sundhed i Danmark, er der behov for at tænke nyt. Forpligtende partnerskaber på tværs af sektorerne...
Katrina Feilberg
Innovation og velstand skal være nøgleord i europæisk life science-strategi
Danmarks nye life science-strategi er lige på trapperne. Men hvis vi ønsker at fremtidssikre den branche, som er en hjørnesten i dansk...