”Moderne velfærdsteknologi har borgerens behov i centrum, og derfor ser vi ingen modsætning mellem varme hænder og øget brug af velfærdsteknologi. Vi taler i stedet om ’kloge hænder’ – og de er stadig også varme,” siger Maj Britt Weidinger, projektleder i Videnscenter for Velfærdsteknologi/Øst under SOSU H.
Her bliver både nye SOSU-elever og nuværende SOSU-medarbejdere, der tager SOSU H’s nye AMU-forløb (uddannelse), klædt på til at arbejde med velfærdsteknologi på et højere kompetenceniveau end tidligere.
Kræver nye kompetencer
I dag handler det at arbejde med velfærdsteknologi ude hos borgeren om meget andet end evnen til at betjene et apparat.
Filosofien bag moderne velfærdsteknologi er, at borgeren er centrum i sit eget liv og derfor er en aktiv deltager – ikke en passiv modtager. Velfærdsteknologi skal understøtte den enkelte borgers egen indsats, og det kræver nye kompetencer.
”Hardcore teknologiforståelse er stadig vigtig, men det er blevet mere væsentligt, at SOSU-personalet selv kan analysere sig frem til borgerens behov og derefter vælge den teknologi på markedet, der med hensyntagen til værdighed og etik kan gøre borgeren mere selvhjulpen.”
Det nye syn på velfærdsteknologi kræver andre kompetencer af såvel SOSU-hjælperne som SOSU-assistenterne.
”De skal være kritisk tænkende og kunne forholde sig til ny teknologi med fagprofessionelle øjne, og de skal være kreative i forhold til løsningsforslag. De skal også kunne kommunikere med borgere og hjælpe med at løse tekniske udfordringer. Samtidig skal SOSU-medarbejdere lære at opdage blinde punkter ved brug af velfærdsteknologi. De skal spørge sig selv, hvilke andre ting hos borgeren de skal være opmærksomme på, når de inddrager en specifik velfærdsteknologi i plejen og relationen til borgeren,” siger Maj Britt Weidinger.
Teknologi som karrierevej
SOSU H har i samarbejde med Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning udviklet Velfærdsteknologisk Akademi, der blandt andet består af et AMU-forløb for nuværende SOSU-hjælpere.
Uddannelsen består af fire moduler, hvoraf det sidste afvikles på akademiniveau i samarbejde KEA – Københavns Erhvervsakademi. Hvert modul afsluttes med en prøve, der som undervisningen har fokus på deltagerens egen praksis. En stor del af uddannelsen består også af simulationsundervisning, så deltagerne øver sig i at formidle, vejlede og kommunikere med borgeren, kolleger og tværprofessionelle samarbejdspartnere om velfærdsteknologierne.
”Målet er at øge deltagernes kompetenceniveau, så de til sidst kan fungere som velfærdsteknologiske ressourcepersoner, lige som der allerede er ressourcepersoner på demensområdet og andre områder i kommunerne. På den måde gør vi det til en mulig karrierevej at specialisere sig i velfærdsteknologi, og kommunerne får nogle dygtige medarbejdere, der kan bidrage aktivt til implementeringen af velfærdsteknologi i praksis,” siger Ida Kristine Scheel, konsulent i SOSU H’s kursusafdeling.
Hvordan oplever borgeren situationen?
”Velfærdsteknologi har altid været en del af SOSU-uddannelsen, og der har også tidligere været (AMU-) uddannelser med fokus på velfærdsteknologi. Det nye er, at der nu er endnu større fokus på den enkelte medarbejders vurderingskompetence og teknologiforståelse,” siger Ida Kristine Scheel.
Efter endt uddannelse skal medarbejderne være i stand til aktivt at vælge teknologi til og fra ud fra borgerens behov og de løsninger, der er til rådighed for borgeren.
”Udfordringen er, at al velfærdsteknologi, du bruger, kan skabe afstand mellem dig og borgeren. Derfor har vi fokus på, hvordan velfærdsteknologiske løsninger ændrer medarbejderens relation til borgeren. For mange ældre borgere er velfærdsteknologi stadig et nyt fænomen, der måske kan skabe usikkerhed eller være svært at forstå, så det handler om hele tiden at have fokus på, hvordan borgeren oplever situationen,” siger Ida Kristine Scheel.
