De danske sundhedsdata hører til blandt de absolut bedste i verden og har potentialet til at sætte gang i en udvikling, der kan forbedre sundhedsvæsenet markant og samtidig skabe vækst og eksportmuligheder i danske virksomheder. Og der er behov for at gentænke det danske sundhedsvæsen.
Danmarks statistik anslår, at antallet af borgere over 80 år vil være fordoblet i 2040, og estimere også, at antallet af borgere med kroniske sygdomme vil være fordoblet allerede i 2030 sammenlignet med 2015.
Med en stigning i andelen af ældre borgere, betyder det også, at der i fremtiden vil være færre personer i den arbejdsdygtige alder, som kan være med til at løfte det øgede pres, som det danske sundhedsvæsen vil skulle kunne håndtere i fremtiden.
”Ud over at vi kan komme langt ved at anvende allerede kendt teknologi, ligger der også store potentialer i ny teknologi som f.eks. kunstig intelligens, Wearables og Blockchains til sikker udveksling af data og prædiktive analyser. Men det kræver, at sundhedsvæsenet begynder at arbejde anderledes med data,” udtaler Freddy Lykke, formand for IT-Branchens udvalg for sundheds-it og direktør i Sirenia.
Mere end blot en elektronisk patientjournal
Selvom Danmark er et af de lande i verden, der har flest sundhedsdata gemt om den enkelte borger, er vi på mange måder stadig bagud i forhold til, hvordan vi bruger disse data. Vigtig patient- og sundhedsdata ligger ofte asynkront gemt i forskellige systemer, og når de bliver brugt, så er det ofte kun til en her-og-nu-behandling af én enkelt patient.
Dermed går vi glip af en lang række muligheder, der ikke bare kan forbedre kvaliteten af det enkelte patientforløb, men som også kan være med til at styrke hele det danske sundhedssystem.
”Ved at bruge de mange data proaktivt, kan vi hurtigere forudsige, hvem der bliver syge, og dermed forstå og forudse behovene, inden de bliver et problem for det enkelte menneske og sundhedsvæsenet generelt,” udtaler Freddy Lykke.
Begynder vi også at screene borgernes egne data, kan vi f.eks. spore og inddæmme virusser, inden de bliver til epidemier, fordi vi får de nødvendige data til at kunne sætte ind med en tidlig og effektiv indsats.
Samtidig kan kunstig intelligens og automatisering mange steder skabe bedre sundhedsmæssige resultater. F.eks. findes der allerede nu AI’er, der er bedre end lægerne til at spotte kræftknuder, reagere på patienthenvendelser samt finde mønstre og løsninger på komplicerede sygdomsforløb.
Betydelig bedre adgang til anonymiserede data
Udfordringen er oftest ikke teknologien eller data, men at de mange digitale muligheder ikke bliver brugt optimalt i det danske sundhedsvæsen.
”Potentialet ved bedre anvendelse af teknologi og data er enormt, men det kræver en stor og fokuseret indsats af både leverandører og sundhedsvæsen at indfri. Udfordringer er ofte at det er svært at arbejde med og implementere innovative løsninger, når man samtidig skal løbe ekstra stærkt for at holde budgettet,” siger Freddy Lykke.
Skal man videreudvikle det danske sundhedssystem, skal der derfor først og fremmest sikres en bedre incitamentsstruktur, hvor man både lokalt og nationalt belønnes for at investere i, teste og anvende sundhedsdata og -teknologi på nye og bedre måder.
En anden mulighed, der kan styrke sundhedsvæsens digitale rejse, er ifølge Freddy Lykke og IT-Branchen, at man sikre stærke innovationsmiljøer, ikke bare med forskere, men også med de virksomheder der udvikler løsninger til sundhedsvæsenet.
Vi har brug for udviklings- og datafællesskaber, hvor det offentlige, private virksomheder og forskere arbejder tæt sammen om at skabe nye sundhedsløsninger på baggrund af betydelig bedre adgang til anonymiserede data om danskernes sundhed.
Den tilgang har man haft succes med i Israel, hvor it-leverandørerne har fået direkte adgang til sundhedspersonale og anonymiseret data, så virksomhederne i tæt samarbejde med sundhedspersonalet har kunnet udvikle, teste og tilrette nye sundhedsløsninger.
