Sponseret indhold

Med kunstig intelligens og andre teknologier accelererer IQVIA forskning, lægemiddeludvikling, kliniske forsøg, bedre diagnosticering og effektive, personaliserede behandlinger i det globale sundhedsvæsen.

Stefan Ohlsson, General Manager IQVIA Nordics

”Hver dag i denne tid ser vi, hvordan sundhedspersonale i hele verden arbejder ekstremt hårdt og med en utrolig energi på at behandle patienter. Den globale covid-19 pandemi gør det tydeligt for os alle, hvor vigtigt det er, at vi har velfungerende sygehuse og sundhedsvæsener,” siger Stefan Ohlsson, General Manager Nordics i IQVIA, der både er verdens største data-aktør på sundhedsområdet og verdens største kontaktforskningsvirksomhed.

IQVIA’s bidrag til det globale sundhedsvæsens konstante udvikling er forsknings- og teknologiløsninger, der dækker lægemiddeludviklingen fra molekyle til marked, og som med kunstig intelligens og maskinlæring styrker klinisk forskning og diagnosticering – alt sammen med målet om at skabe det bedst mulige sundhedsvæsen, der arbejder mere effektivt og prædiktivt og kan forbedre behandlingsresultaterne gennem så individualiserede behandlinger som muligt.

Human data science
IQVIA blev til i 2016 ved en fusion af verdens største kontraktforskningsvirksomhed Quintiles og verdens største data- og rådgivningskoncern inden for sundhed, IMS Health.
IQVIA (udtales I-Q-via) forener og viderefører de to selskabers arv og ekspertise inden for det fælles felt, IQVIA i dag definerer som human data science.

Kombinationen af medicinsk indsigt og computer science driver meget innovation på sundhedsområdet, og IQVIAs globale erfaringer på området indikerer, at der er stort potentiale at høste i Danmark. Derfor glæder det Stefan Ohlsson, at danske kommuner og regioner nu skal afprøve kunstig intelligens på blandt andet sundhedsområdet igennem en række signaturprojekter.

”Vi ser på disse projekter med stor interesse og tror, at vi har en rolle at spille i flere af dem. Det er områder, vi som virksomhed har både løsninger til og stor erfaring med,” siger Stefan Ohlsson.

Signaturprojekterne undersøger blandt andet brug af kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik, kvalitetsudvikling af almen praksis, realtidsprognoser og essentiel information til klinikere, forebyggelse af sygelighed efter kirurgi og tilrettelæggelse af behandlingsstrategi.

Kunstig intelligens og diagnosticering
Teknologien til at arbejde med kunstig intelligens har været kendt i mange år, men har først i de senere år fået sit gennembrud i sundhedsvæsenet.

”Brugen af kunstig intelligens er modnet, men er ikke omfavnet fuldt ud endnu af sundhedsvæsenerne. Kunstig intelligens er først og fremmest en måde at effektivisere en kompliceret medicinsk beslutningsproces, for der er mange elementer i en analyse, der kan automatiseres. Men kunstig intelligens vil aldrig kunne erstatte den personlige kliniske ekspertise, der skal træffe en beslutning,” siger Stefan Ohlsson.

Studier med større evidens
IQVIA kan lave løsninger, der på samme tid udnytter globale, anonymiserede patientdata og lokale journaler, hvilket er en fordel i arbejdet med sjældne sygdomme, hvor det er svært at finde tilstrækkeligt med patientmateriale nationalt.

”Vi kan lave et såkaldt hybrid study, som bruger en kombination af etisk godkendt lokale data og vores egen globale database af helt anonymiseret information. Vores globale database indeholder data fra mere end 800 millioner anonymiserede patienter. Derved kan vi skalere findings og kvalificere studiets evidens, selv om det drejer sig om en sjælden sygdom og få lokale patienter. Det er en metode, som vi har set en stigning i de senere år, og den er nøglen til at lykkes, når vi arbejder med sjældne sygdomme og personlig medicin.”

Fart på kliniske studier
Ny teknologi baseret på kunstig intelligens er også afgørende for, at forskere og læger med IQVIA’s hjælp nu skal bruge langt mindre tid på at finde egnede patienter til kliniske forsøg.

”I stedet for, at lægen som hidtil selv skal bruge tid på at finde egnede patienter i sine egne registre af patienter, kan vi gøre det meget hurtigt ved hjælp af vores automatiske data extraction tool. Hvor det tidligere kunne tage flere uger at komme frem til en target list, tager det nu minutter at finde frem til de patienter, der kandiderer til at være med i forsøget. Men i sidste ende er det lægen, der beslutter, hvem der er bedst egnet til at være med. Det hele kræver minimal interaktion fra lægens side. Danmark har et stort potentiale på dette område, fordi Danmark var tidligt ude og fik digitale journalsystemer og patientlister længe før mange andre lande i verden,” siger Stefan Ohlsson.

IQVIA udbygger og forbedrer løbende sine databaser, og en væsentlig del af arbejdet består i at rense data og strukturere information, som oprindeligt er ustruktureret som data betragtet.

Det gælder for eksempel dokumentation og thought leadership fra medicinske lægeskrifter.
Derudover oversætter IQVIA sprog og nomenklaturer, så firmaets produkter kan fungere på alle markeder.

Ny genom-platform
Et eksempel på rækkevidden af IQVIA’s løsninger er samarbejdet med Genomics England om at udvikle en platform, som skal forbinde kliniske data med ikke-identificerede gener for at accelerere behandlingsfremskridt, fremskynde udvikling af ny medicin, skabe mere robust evidens og øge adgangen til personaliseret medicin.

Projektets mål er at scanne i alt 100.000 genomer. Et lignende initiativ kunne man ifølge Stefan Ohlsson forestille sig i Danmark for at understøtte den nationale strategi om personlig medicin.

IQVIA blev til i 2016, da Quintiles (kontraktforskning) og IMS Health (data- og rådgivning inden for sundhed) fusionerede. Hver især var de verdens største på sit felt.

Cirka 120 af IQVIA’s 67.000 medarbejdere globalt sidder i Danmark.

Se mere på www.iqvia.com

Brugen af kunstig intelligens er modnet, men er ikke omfavnet fuldt ud endnu af sundhedsvæsenerne

MEST LÆSTE