Brugen af big data og kunstig intelligens i Life Science industrien er en naturlig del af evolutionen, men de resultater, data generer, kan betyde en revolution i måden, samfundet tænker sundhed på.
Det koster mellem en og to milliarder dollars at udvikle et lægemiddel, så det er afgørende, at det færdige produkt kommer på markedet hurtigt – så patienterne får gavn af ny forskning.
– Lægemiddelindustrien står i et paradigmeskifte, fordi brugen af big data og kunstig intelligens potentielt kan revolutionere forretningsgangene, forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm, der er direktør i Atrium og direktør, Marketing & Business Development, DLI Market Intelligence.
Et eksempel på, hvor meget dataanvendelse påvirker branchen, er, at tech virksomheder som fx Google har proklameret, at de ved at kombinere de enorme mængder data, de er i besiddelse af med kunstig intelligens, vil kunne opdage og diagnosticere cancer tidligere, end man kan i dag. Og det er en helt anden tilgang end traditionel forskning og diagnosticering.
– Som tommelfingerregel tager det ti år at udvikle et nyt globalt lægemiddel – og forskning er dyrt. Rigtigt dyrt. Men meget tyder på, at vi fremtidigt, med brug af kunstig intelligens til databaserede simuleringer, potentielt kan skære et par år af den proces. Det betyder, at nye lægemidler kommer hurtigere på markedet til gavn for patienter og samfund, samt der frigøres kapital i forskningsvirksomhederne til andre udviklingsprojekter. Og det kan vi alle få glæde af, forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.
Data skaber sundhed
Brugen af data er ikke blot positivt for udviklingen af lægemidler, men til fordel for hele forsyningskæden i sundhedssystemet.
– Det er nemt at forestille sig, at sundhedssystemet i Danmark vil øge forventningerne til, at industrien leverer real world evidence, fordi behandlinger og services baseres på bl.a. den livskvalitet og levetid, som patienten opnår på baggrund af behandlingen. Det betyder, at man bør se på prisen for patientens livskvalitet og levetid under og efter behandling fremfor primært at have fokus på de økonomiske udgifter forbundet med drift af sundhedssystemet; det er en anden form for balanceret prioritering, der bygger på en fornyet værdibaseret betragtning, fortæller Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.
Ud over de data, der lagres i sundhedssystemet via CPR-numre, opsamler danskerne selv en stor mængde data om eget helbred. Det sker typisk via motionsapps eller apps, der fx monitorerer blodsukkeret hos en diabetespatient. Fremover bliver det interessant at se, hvordan patienternes egne opsamlede sundhedsdata og sundhedsvæsnet patientdatabaser muligvis kan kombineres for at sikre patienterne en mere effektiv behandling og et endnu bedre liv.
– De nye spændende tendenser udfordrer samtidig den eksisterende lovgivning, så her hos Atrium og DLI Market Intelligence følger vi nøje med i, om lovgivningen og teknologiudviklingen følges ad. Vi har siden 1972 og frem til i dag sørget for at opkvalificere lægemiddelindustriens ansatte med viden om disse og andre væsentlige emner fx europæiske guidelines. Atrium og DLI Market Intelligence vil også være stedet man går til for at få viden herom fremtidigt, udtaler Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.
Kontinuerlig kompetenceudvikling
Data og digitalisering betyder også, at jobbeskrivelserne i hele Life Science industrien ændrer sig. Branchen efterspørger i stigende grad medarbejdere med kompetencer indenfor eksempelvis data science og sundhedsøkonomi.
– I dag skal de kommercielle enheder i virksomhederne forstå hele økosystemet omkring lægemidlets vej til markedet samt ibrugtagning af dette under hensyn til de mange stakeholders bl.a. hvordan Medicinrådet agerer, for at sikre, at produkterne kommer på markedet, forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm og uddyber:
– Lægemiddelproducenterne er ikke blot leverandører til sundhedssystemet, men indtager i højere grad rollen som samarbejdspartnere. Hos Atrium og DLI Market Intelligence arbejder vi netop med at levere viden, data, rådgivning, uddannelse og kompetenceudvikling til medarbejdere i lægemiddelindustrien, så branchen får en fælles referenceramme og et godt udgangspunkt for samarbejdet med sundhedssystemet.
Nye samarbejder på tværs
Digitaliseringen og data driver også en anden interessant udvikling i nye samarbejder, hvor siloerne brydes ned mellem fagområder.
– I fremtiden bliver det interessant at følge udviklingen i de helt nye partnerskaber mellem den klassiske lægemiddelindustri og frontløberne indenfor big data og kunstig intelligens bl.a. tech virksomheder der driver udviklingen med avancerende algoritmer. Måske bliver det til mere end en kontinuerlig evolution i værdikæden i vores industri, og vi får en egentlig revolution af hele branchens forretningsmodel. Det er set før i andre sektorer, at disruptiv innovation drevet af digitale kræfter overtager den eksisterende forretningsmodel, siger Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.