Fra venstre øverst: Gitte Raaby Møller, Camilla Hjørlunde Hannecke, Nanna Susé, Fra venstre nederst: Charlotte Bak Michaelsen, Marietta Annie Petersen, Katrine Louise Vilien, Caroline K. Grøn
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Sundhedsvæsenet kan ikke hænge sammen uden personale. Realiteten er barsk, for lige nu kan hver anden opslået sygeplejerskestilling ikke besættes, og et væsentligt løft af grundlønnen er nødvendigt for at kunne fastholde og rekruttere personale, lyder det fra interesseforeningen Danske Sygeplejersker.

Manglen på sygeplejersker er blevet påtalt gennem flere år. Vi er nået til et punkt, hvor det ikke er et spørgsmål om, hvad der Kan gøres for at fastholde og rekruttere personale, det er at spørgsmål om, hvad der Skal gøres.”

Sådan lyder det fra foreningen Danske Sygeplejersker, der ser sig selv som et aktivistisk supplement til den etablerede fagbevægelse. ”Foreningen er dannet ud af et vakuum, hvor mange sygeplejersker har været frustrerede over, at grundlønnen i sygeplejefaget ikke matcher andre fag i det offentlige med samme ud- dannelsesniveau,” lyder det. Og den ”udspringer sig af et behov for at lægge et massivt pres på politikerne i forhold til at tage sundhedsvæsenets tilstand alvorligt,”

Nanna Susé – medstifter og bestyrelsesmedlem i Danske Sygeplejersker – påpeger, at det rigtige sted at starte er at hæve lønnen. ”Den skal hæves, så den kommer på niveau med de traditionelt mandsdominerede fag med samme uddannelses- længde,” siger hun.

Et akut problem
Hun peger på en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der viser, at hele 47 pct af sygeplejerske-rekrut- teringsforsøg var forgæves i perioden december 2020 til april 2021.

”Det er et akut problem, og som sundhedsvæsenet er lige nu, må vi erkende, at det lønniveau vi har, ikke matcher de kom- petencer, som man efterspørger fra arbejdsgivers side,” tilføjer hun. ”Vores primære formål er således at søge dialogen med politikere for at gøre opmærksom på, hvordan vi sygeplejer- sker på gulvet oplever sundhedsvæsenets tilstand. Vi har pligt til – gennem de sygeplejeetiske retningslinjer – at synliggøre de konsekvenser, som manglende politiske prioriteringer har for sundhedsvæsnet,” supplerer Katrine Vilien, som også er med- stifter og bestyrelsesmedlem.

Den nævnte sondring mellem kvindedominerede og mandsdo- minerede faggrupper er med henvisning til Tjenestemandsre- formen fra 1969. Heri besluttede man politisk at indplacere fag- grupper på det offentlige i forhold til hinanden i et lønhierarki. ”Forskning peger på, at indplaceringen tager afsæt i forældede kønsnormer, hvor kvindens indtægt blev anset som en biind- tægt til mandens. Meningen var at revurdere reformen i takt med fagenes udvikling og tiltagende kompetencer, men dette blev aldrig effektueret,” siger Nanna Susé.

Politikerne skal tage ansvar for vores fælles velfærd 
Interesseforeningen ser det som en pligt, at politikerne tager ansvar for de beslutninger, som er taget historisk set, men også de prioriteringer som sundhedsvæsenet har måttet lide under, lyder det.

”Foreningen peger både på den nuværende akutte mangel på sygeplejersker, men også et nødvendigt opgør med systematisk underbetaling af kvindedominerede fag på resten af det offent- lige område. Det er på tide at indføre ligestilling mellem de for- skellige faggrupper,” siger Nanna Susé og tilføjer:

”Nu og her er vores fokus at få hævet grundlønnen, så den pas- ser til år 2021. Vi har ikke brug for flere efteruddannelser og rekrutteringspuljer eller tillæg, vi har brug for at hæve lønnen og derigennem kunne få skabt et bedre arbejdsmiljø. Det kræ- ver, at vi kan fastholde dygtige og kompetente medarbejdere, men også at vi kan rekruttere – og der bliver vi nødt til at starte med grundlønnen.”

Arbejdsfeltet er blevet udvidet
Katrine Vilien samt de andre bestyrelsesmedlemmer oplever desuden, at arbejdspresset er blevet større – for samme løn – plus at kompleksiteten og opgavespændet er vokset over de seneste år.

”Vi laver alt fra at tørre op og gøre rent og dokumentere til at redde liv. Det er vi nødt til at tale om, og det skal være en helt legitim snak, for vi kan ikke blive ved med at have et fag, hvor vi hænger arbejdet op på de ansattes velvillighed til at være flek- sible og til at påtage sig opgaver, uden at der følger løn med,” siger Katrine Vilien.

Hun forklarer, at mange stabsfunktioner på er blevet sparet væk, således at sygeplejerskernes arbejdsfelt er blevet udvidet. Det store arbejdspres har gjort, at mange sygeplejersker finder arbejdet for hårdt, og at lønnen ikke matcher det ansvar, man står med i hverdagene, fortæller hun. Det fører desuden til, at mange vælger ansættelse på nedsat tid, da arbejdsvilkårene og de skiftende arbejdstider er svære at få til at hænge sammen med et familieliv, lyder det fra foreningen,  hvor  de forskellige kræfter arbejder frivilligt for at få sat fokus på de problematikker, der afstedkommes af manglen på sygeplejersker.

”Sygeplejerskerne har ikke bare været enormt fleksible, vi har også i høj grad effektiviseret gennem årene og fået flere opgaver, men lønnen er ikke fulgt med,” siger Katrine Vilien.

MEST LÆSTE