Sponseret indhold
Politisk chef for forskning og innovation i Lægemiddelindustriforeningen, Anders Hoff.

Danmark er rigtig godt med på verdensplan inden for life science, men det kræver fokus og investeringer at bevare førerpositionen, mener man hos Lægemiddelindustriforeningen. Til gengæld kan gevinsten være stor – både økonomisk og sundhedsmæssigt.

Danmark er lidt af en duks i Europa, når det gælder life science. Kombinationen af et godt og effektivt sundhedsvæsen, grundforskning af høj kvalitet på universiteterne, en unik samling af sundhedsdata samt et sundt miljø for biotek start-up-virksomheder gør, at vi ligger helt i top på verdensplan – både når det gælder udenlandske investeringer og antal beskæftigede i branchen (begge dele målt pr. indbygger). Det er med andre ord attraktivt for mange af de store, internationale pharma- og biotek-virksomheder at lægge en del af deres kliniske tests og udvikling her, og det skal vi naturligvis glæde os over – men samtidig skal vi være opmærksomme på, at det ikke er en position, vi er kommet sovende til, og at det kræver både politisk fokus og offentlige investeringer at bibeholde den. Det mener man i hvert fald hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif), hvor politisk chef for forskning og innovation, Anders Hoff, opfordrer politikerne til at blive ved med at investere i et velfungerende sundhedssystem og forskning på alle niveauer: “I regeringens egen life science-strategi er målsætningen, at vi skal eksportere for 345 mia. kr. i 2030 eller hvad der svarer til 40 pct. af den samlede danske eksport. Det er ambitiøst, men det kan lade sig gøre, hvis vi kan fastholde det momentum, branchen har haft de sidste 5 år. Det forudsætter dog massive investeringer fra det offentlige at skabe grundlaget for de 30.000 ekstra stillinger, det kræver. Der skal kigges på hele økosystemet, for vi får brug for alt lige fra faglærte til phd’er, så der skal skabes en uddannelsespolitik og forskningspolitik, der kan følge med ambitionerne – men så er ‘the sky the limit’”. 

Erhvervsmæssig styrkepositionLægemiddelindustriforeningen (Lif) er en brancheforening for lægemiddelvirksomheder i Danmark, der forsker, udvikler, producerer og markedsfører lægemidler. Branchen er en af de mest forskningstunge overhovedet, og derfor er det vigtigt med et godt offentligt-privat samarbejde på forskningsområdet.

“Vi har i Danmark en erhvervsmæssig styrkeposition inden for life science. Det er sådan, at ⅔ af al forskning på området udføres i virksomhederne, mens ⅓ foregår i offentligt regi, fx på universiteterne. Samtidig finansieres en stor del af den offentlige forskning af private dels gennem fælles projekter, dels gennem de private fonde. I 2008 finansierede det offentlige for ca. halvdelen af al universitetsforskning i sundhedsvidenskab, men i dag er andelen altså nede på en tredjedel. På samme måde er branchen dog afhængig af et velfungerende sundhedssystem, der kan tiltrække internationale virksomheder, der er parate til at lægge forskning og udvikling her. Der er med andre ord en gensidig afhængighed mellem en stærk life science industri og den offentlige indsats”, siger Anders Hoff og fortsætter: “Det er vigtigt, at der hele tiden skabes nye virksomheder, som de internationale giganter kan se potentiale i at samarbejde med eller investere i – eller direkte opkøbe. Nogle vil sidenhen flytte til udlandet, men en del vil blive hængende her i Danmark. Denne fødekæde er vigtig, fordi det er én ting at få en idé til et nyt produkt eller en ny behandlingsform, men derefter følger et langt, sejt udviklingsarbejde, og det forudsætter stærke virksomheder, som kan løfte opgaven. Senest har vi jo i Tyskland set et fantastisk eksempel omkring BioNtech og Pfizer, der førte til den hurtigt udviklede vaccine mod Covid19”.

Investeringer er til gensidig gavn
De nødvendige investeringer i forsknings- og uddannelsesområdet skal ifølge Anders Hoff være fokuserede, men ikke nødvendigvis målrettede. Der er nemlig behov for den styrke, der ligger i grundforskningens brede, undersøgende tilgang. ”Helt konkret så mangler vi lige nu arbejdskraft inden for bioinformatik, og vi ved, at hvis ikke virksomhederne kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft, så flytter de. Det er et helt konkret sted at sætte ind. Men ellers handler det generelt om at investere bredt i grundforskning inden for life science. Jeg kan ikke sige noget om kausaliteten, men jeg kan konstatere, at de lande, der investerer mest i offentlig forskning på området, også er de lande, der tiltrækker flest investeringer fra udlandet. Så tingene følges ad, og det er en vigtig pointe, når man bedriver forsknings- og uddannelsespolitik”.

Pointen er her, at København ikke konkurrerer med fx Aarhus, men med Boston, Stockholm og Kina. Og dén konkurrence er hård.

“Kina er interessant fordi det er så stort, og vi må forvente, at de kommer buldrende. I absolutte tal er Kina det land, der investerer mest i hele verden, og kigger man isoleret på de storbyer, hvor det foregår, er de med helt i front. Man har også officielt meldt ud, at det er et strategisk område, så der kommer til at ske meget. Deres fordel er, at de har så meget data, hvilket giver komparative fordele. Hvis vi i Danmark skal konkurrere med det, skal kvaliteten være i top og vi skal videreudvikle vores sundhedssystem, så det er opdateret og løbende kan tage nye behandlingsformer i brug. Men så vil det også være til gensidig gavn, for borgerne vil kunne få den mest optimale behandling, samtidig med at vi kan styrke life science-branchen ved at gøre Danmark til det perfekte sted at teste og forfine nye behandlingsformer. Det er rent ud sagt en win win-situation at gøre Danmark til et udstillingsvindue for life science”, slutter Anders Hoff.

Potentialet for life science-eksporten frem mod 2030

MEST LÆSTE