Sponseret indhold

Danmark skal være i front med innovative løsninger

Foto: Unsplash

Af:

Corona-krisen har fremskyndet udbredelsen af digitale løsninger, og især på kronikerområdet er der nu mulighed for at udnytte teknologien til at give borgerne et bedre liv, frigøre kapacitet i sundhedssystemet – og gøre Danmark til et udstillingsvindue for udlandet.

De seneste mange år har vi talt om værdien af digitale sundhedsløsninger og øget brug af monitorering i form af behandling og opfølgning af patienterne i eget hjem. Da coronakrisen ramte verden i foråret, så vi, hvordan nogle af de innovative digitale løsninger, som vi alle så for os, blev gennemført i løbet af få uger. Vi var alle sammen nødt til hurtigt at tænke i nye baner og bruge de løsninger, der var, for at give patienterne de bedste muligheder for behandling i den nye situation. Og efterfølgende har det vist sig, at der er rigtigt meget at tage med sig, også når Covid19 ikke længere er en trussel for folkesundheden, mener Director of Governmental Affairs Naomi Pagh fra medicovirksomheden Medtronic. ”Det gælder blandt andet virtuelle konsultationer og monitorering af patienter hjemmefra. Vi er et lille land, hvor der ofte ikke er langt fra tanke til handling, når det virkelig gælder. Det er til fordel for både sundhedsvæsenet og patienterne, og den dynamik skal vi holde fast i, også fremover”.

Danmark som et udstillingsvindue 
Danmarks tradition for tætte samarbejder mellem virksomheder og sundhedsvæsen har stor betydning for medicotekniske virksomheder som Medtronic, der er globalt førende inden for medicoteknologi. Virksomheden har valgt at investere i medarbejdere, kliniske studier og videreuddannelse af sundhedsfagligt personale i Danmark, netop fordi vi har et stærkt og kompetent sundhedsvæsen, der hører til blandt de bedste i verden.

“Vi skal blive ved med at udvikle det danske sundhedsvæsen og hele tiden være på forkant med udviklingen, når det gælder innovative løsninger, offentlige-private samarbejder og værdibaserede indkøb. Det bliver især vigtigt i den situation, vi står overfor, når vi skal genoprette økonomien og sundhedsvæsenet efter COVID-19 krisen”. 

Tænk i fulde patientforløb
Kronikerområdet er et af de steder, hvor det bliver meget tydeligt, at innovative teknologiske løsninger og medicinsk udstyr kan gøre en forskel, både for den enkelte borger og for samfundet. Området lægger beslag på en stor del af sundhedssystemet, og der er intet der tyder på, at opgaven bliver mindre fremover.

“På kronikerområdet foregår den primære regulering hos patienten selv, og med innovative digitale løsninger kan borgerne selv aflæse og uploade resultaterne til sygehusene. Med det rette udstyr kan de følge deres egne niveauer i realtid og reagere, hvis der opstår behov for fysisk konsultation. Det åbner for mere individualiserede og differentierede behandlingsmuligheder”, siger Naomi Pagh og fortsætter: ”Det kommer i fremtiden i højere og højere grad til at handle om at foretage så meget som muligt uden for hospitalerne ved hjælp af teknologier som AI og diverse apps. Og skal vi fremme det, er vi nødt til at tænke i gode incitamentsmodeller for indkøbsorganisationerne, så vi sikrer os, at der bliver købt ind på den værdi, som innovative løsninger og udstyr bringer til såvel patienter som sundhedsvæsnet. Der bør i høj grad tænkes i fulde patientforløb og integrerede løsninger”.

Går forrest på diabetesområdet
Et af de helt store kronikerområder er diabetesbehandlingen, hvor Medtronic allerede har udviklet innovative løsninger til at forbedre patientforløbet, hvor kronikere med diabetes løbende kan monitorere deres sygdom digitalt hjemme fra. Det betyder, at kronikerne har bedre forudsætninger for at opnå en bedre sundhedstilstand. En sidegevinst ved de virtuelle konsultationer og innovative løsninger er, at der frigøres kapacitet til de patienter, der har de største behov.

“Medtronic har gode erfaringer med at bringe nyskabende løsninger på markedet inden for diabetesområdet. Borgere med diabetes kan i dag anvende vores telemedicinske produkter i samråd med deres læge og sygehus på en måde, så der holdes øje med, hvor velregulerede de er i realtid. Covid-19 har ledt os til udvikling af en cloud care-løsning til diabetes, der vil give personer med diabetes mulighed for, gennem virtuelt teknologi og cloudcoaching, at opnå deres egne mål fra deres egne stuer. Vores ambition er at simplificere nuværende patientforløb for sygehuse og samtidigt give personer med diabetes en grad af både tryghed og frihed i hverdagen – også for pårørende, eksempelvis forældre til børn med diabetes”, siger Rasmus Kofoed, der er Sr. Regional Business Director Diabetes hos Medtronic.

FAKTA

Medtronic er globalt førende inden for medicoteknologi, der lindrer smerte, genopretter sundhed og forlænger livet for millioner af mennesker over hele verden. For syv årtier siden opfandt virksomhedens medstifter den batteridrevne pacemaker. Med aktiviteter i 150 lande og mere end 90.000 medarbejdere hører Medtronic i dag til blandt verdens største virksomheder inden for medicinsk udstyr. Virksomheden udvikler og producerer en bred vifte af produkter til behandling af hjertekarsygdomme, kranie-, smerte og rygsøjlelidelser, diabetes, minimal invasive kirurgiske indgreb, patientovervågningssystemer og mere.

Se mere på www.medtronic.com

Vi skal blive ved med at udvikle det danske sundhedsvæsen og hele tiden være på forkant med udviklingen, når det gælder innovative løsninger, offentlige-private samarbejder og værdibaserede indkøb

Seneste nyt

hdrtistpro
Transaktionsmarkedet i 2025 var godkendt, men ketchup-effekt i december udeblev
Taulov
Taulov Dry Port melder udsolgt og har fået godkendt næste udviklingsskridt
Skejlby
Stort, topmoderne kontor-domicil eller flerbrugerhus skal bygges og udlejes i Skejby
Nuuk
Bygherrer i Nuuk lader sig inspirere af den arktiske natur
b4eccc79-d811-4421-8a43-7771d33c3897
Birkerød Gymnasium og Team Danmark vil styrke talentudviklingen i Nordsjælland

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Ejendomsbranchen samledes til topmøde under temaet ’Nutiden’
bd dec25
Boligmarkedet 2025: Rekordhandel, højere priser og færre boliger at vælge imellem
thumbnail_bldg E outside
Da danske Dako blev til amerikanske Agilent
Redaktionel bæredygtighed credit Food Nation
Fremtidens danske fødevareeksport handler om bæredygtige løsninger og sikre fødevarer
Intro 2
Mod til at være inkompetent
Energinet. Hedensted. Solceller i villahave.Børnene er modeller
Fleksibelt elforbrug gavner pengepungen og klimaet
facade-1
Rosborg Møbler har vokseværk
Bruun Hjejle
Ejendomsadvokaten: Anvendelse af hensigtserklæringer i ejendomstransaktioner
Hugin_1--
Har life science brug for nye betalingsmodeller?

Læs også

IMG_0297
Life science– Der er mange fordele ved at være børsnoteret
Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt...
Unavngivet
Medicinalindustrien holder hånden under dansk økonomi
Det er fortsat medicinalindustrien der driver væksten i dansk økonomi, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I en tid med...
IMG_6028
Fertilitetsforskning kræver fortsat politisk opbakning
I takt med at fertiliteten falder på verdensplan, bliver konsekvenserne stadig tydeligere – både menneskeligt og samfundsøkonomisk....