Sponseret indhold

Corona har sat skub i de digitale sundhedsløsninger

Af:

Coronapandemien har med raketfart sendt os ind i en ny online tidsalder, og det har fremskyndet behovet for udvikling af smarte digitale sundhedsløsninger, som på sigt ikke kun er en kæmpe fordel for patienterne men også vejen til en langt mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. 

Vi har i en lang periode skulle holde mest mulig afstand og begrænse fysisk kontakt, og vi vender næppe tilbage til den hverdag, vi kendte før Corona, selv når alle er vaccinerede, og COVID-19 er historie.

Tvunget af omstændighederne har danskerne fået øjnene op for, hvor nemt, enkelt og tidsbesparende det er at klare dagligdagens mange gøremål online, så de har for alvor taget online services til sig i alt fra indkøb af dagligvarer og elektronik til samtaler med læger, psykologer og undervisere. Det handler om ”convenience”, og den nye normal stiller store krav til effektive digitale sundhedsløsninger, der kan lette vores hverdag.

”De digitale sundhedsløsninger har nærmest fået væksthormoner under pandemien, og konsultationer med læger og psykologer på skærmen er eksploderet. Vores forventning er en tredobling af online konsultationer i 2021 på vores Aleris-Hamlet Online app. Samtidig har det vist sig, at vi på kvalificeret vis kan håndtere meget mere online, end vi troede. Jeg er derfor overbevist om, at vi vil se flere og flere digitale sundhedsløsninger også på den anden side af pandemien”, mener Michael Gram Kirkegaard, adm. direktør for Aleris-Hamlet Hospitaler.

Digitalt når muligt – fysisk når nødvendigt
Michael Gram Kirkegaard mener, at vi træder ind i en ny virkelighed med sundhedsydelser, der tilbydes digitalt, når det er muligt – og fysisk, når det er nødvendigt.  

”Perspektiverne for online sundhedsydelser er store. I fremtiden vil vi kunne diagnosticere meget via telemedicin med hjælp fra diverse devices. Det kommer til at fylde mere og mere i hele sundhedsvæsenet, og det er min overbevisning, at det f.eks. kan være med til at afhjælpe det store pres og mangel på praktiserende læger f.eks. i udkantsområder, hvor vi faktisk har en del opkald fra”, siger Michael Gram Kirkegaard.

Henvendelserne til online-lægen spænder utrolig bredt fra spørgsmål vedr. Corona, kløe, udslæt, bihulebetændelse og øjenbetændelse til personer, som vil have en vurdering af, om det er nødvendigt at tage på skadestuen med et sår eller smerter efter et fald.

”Mange kontakter os, fordi de vil undgå ventetid på skadestuen, hos vagtlægen eller hos egen læge, hvor der generelt kan være lang ventetid på ikke-akutte undersøgelser. Online-lægen er let tilgængelig, og man kan få en hurtig afklaring og få bekymringer ud af verden i en fart, så man kan komme videre i teksten. Man er uafhængig af tid og sted, og det appellerer til mange,” fortsætter Michael Gram Kirkegaard.

Vi har aldrig været mere interesserede i egen sundhed
Pandemien har været en læreproces for samfundet på mange fronter. Også for borgerne, der i forvejen var velinformerede mennesker, når det handler om indblik i egen sundhed, helbredsrisici og sygdomme, men Corona har rykket betydningen af fokus på sundhed endnu tættere på.

”Vi har bevæget os ind i en tidsalder, hvor ’patienten ved bedst’ forstået på den positiv måde. Tidligere havde patienter en blind tiltro til autoriteter på det sundhedsmæssige område, men i dag går folk mere ind og tager ansvar for sig selv og søger information om sundhed. Vi så allerede i kølvandet på den første nedlukning en markant stigning i interessen for vores forebyggende helbredsundersøgelser, og vi har ikke tidligere oplevet generationer, der har haft så megen viden og sat sig så meget ind i deres egen sundhedsmæssige situation”, siger Michael Gram Kirkegaard. 

Vi har aldrig søgt så megen indsigt i det sundhedsfaglige område og udforsket nye muligheder. F.eks. er der stor interesse for genetiske tests, og selv om man kan diskutere validiteten, så ser direktøren det som udtryk for en vigtig interesse i, at menigmand forsøger at tage bedre vare på egen sundhed og i højere grad end tidligere er villig til at udfordre egne vaner på kost, motion og samværsvaner for at bevæge sig hen imod en sundere udgave af sig selv. 

”Det er en udvikling, der stiller større krav til de sundhedsprofessionelle. Der efterlyses altid de mest effektive behandlingsforløb, og vi må indstille os på, at god patientkontakt kræver empati og tid. Patienterne ved mere og har et udpræget behov for, at der bliver taget udgangspunkt i netop deres situation. Vi skal tænke i mest mulig sundhed for danskerne og have en konstruktiv debat om, hvordan vi får mest mulig sundhed for pengene” siger Michael Gram Kirkegaard. 

”Under Corona har vi vist, at det offentlige og det private har kunnet rykke tættere sammen, og der ligger et stort potentiale i et tættere samarbejde ikke kun på behandlingsområdet, men også på uddannelsesområdet, hvor privathospitalerne også har meget at byde ind med. Kan vi finde et fælles fodslag, kan vi opnå en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer og den professionelle ekspertise,” slutter Michael Gram Kirkegaard.    

Aleris-Hamlet Hospitaler, der i Danmark har omkring 1.200 medarbejdere, er en del af Aleris-koncernen, der er blandt Skandinaviens førende private sundhedsvirksomheder. Aleris-Hamlet Hospitaler driver i Danmark landets største kæde af privathospitaler og har afdelinger i København, Ringsted, Herning, Esbjerg, Aalborg og Aarhus. Derudover har Aleris-Hamlet en Fertilitetsklinik ”Aleris-Hamlet Fertility” og Patologivirksomhed ”IN-LAB” i København.

Læs mere på www.aleris-hamlet.dk 

De digitale sundhedsløsninger har nærmest fået væksthormoner under pandemien, og konsultationer med læger og psykologer på skærmen er eksploderet.

Seneste nyt

hdrtistpro
Transaktionsmarkedet i 2025 var godkendt, men ketchup-effekt i december udeblev
Taulov
Taulov Dry Port melder udsolgt og har fået godkendt næste udviklingsskridt
Skejlby
Stort, topmoderne kontor-domicil eller flerbrugerhus skal bygges og udlejes i Skejby
Nuuk
Bygherrer i Nuuk lader sig inspirere af den arktiske natur
b4eccc79-d811-4421-8a43-7771d33c3897
Birkerød Gymnasium og Team Danmark vil styrke talentudviklingen i Nordsjælland

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Ejendomsbranchen samledes til topmøde under temaet ’Nutiden’
bd dec25
Boligmarkedet 2025: Rekordhandel, højere priser og færre boliger at vælge imellem
thumbnail_bldg E outside
Da danske Dako blev til amerikanske Agilent
Redaktionel bæredygtighed credit Food Nation
Fremtidens danske fødevareeksport handler om bæredygtige løsninger og sikre fødevarer
SupplyChain_02
Lad os bruge Covid-19 til sammen at gøre sundhedsvæsenet bedre
Nexus_1_CMYK
Ny digital kultur i offshore-industrien
_LEE4735
Port of Aalborg udforsker delekoncepter til industrien
Bruun Hjejle
Syntetiske W&I-forsikringer
_12A9980 sRGB 72--
MEDICOINDUSTRIEN: BÆREDYGTIGHED BULDRER FREM

Læs også

IMG_0297
Life science– Der er mange fordele ved at være børsnoteret
Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt...
Unavngivet
Medicinalindustrien holder hånden under dansk økonomi
Det er fortsat medicinalindustrien der driver væksten i dansk økonomi, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I en tid med...
IMG_6028
Fertilitetsforskning kræver fortsat politisk opbakning
I takt med at fertiliteten falder på verdensplan, bliver konsekvenserne stadig tydeligere – både menneskeligt og samfundsøkonomisk....