Forarbejdet til det nye Behandlingsråd, der fra næste år skal vurdere nye og eksisterende teknologier og behandlinger, er i fuld gang. For nylig besluttede Danske Regioner at tildele Medicoindustrien en observatørpost, således at industrien nu er repræsenteret direkte i rådet.
Medicoindustrien ønsker at medvirke til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med innovative og omkostningseffektive løsninger til gavn for patienter og samfund. Derfor glæder det os, at Medicoindustrien kan repræsentere life science-industrien i Behandlingsrådets arbejde, så vi kan sikre dialog med hele branchen om blandt andet ansøgningsprocesser, evidenskrav og metodiske overvejelser.
Med afsæt i vores løbende dialog med branchen om datagenerering, sundhedsøkonomi, klinisk evidens, regulatoriske forhold og indkøb, vil Medicoindustrien tilbyde at byde ind med branchespecifik viden om det samlede marked til behandlingsrådets drøftelser.
Med rådssammensætningen på plads flyttes fokus nu til de metodiske rammer og processer, som skal danne grundlag for rådets evalueringer. Djævlen ligger som bekendt i detaljen. Metoderammen beskriver de metoder, rådet skal bruge i evalueringerne, mens procesrammen beskriver de trin, en behandling eller teknologi skal igennem, når de bliver evalueret af Behandlingsrådet.
Den endelige udformning af både metode- og procesrammen bliver afgørende for mulighederne for, at behandlingsrådets arbejde vil fungere som katalysator for en mere værdibaseret tilgang i sundhedssektoren. Særligt tre forhold er afgørende: Behandlingsrådet bør bidrage til flere værdibaserede indkøb, alle virksomheder bør kunne søge om at få vurderet teknologi, og rådet må ikke føre til, at ibrugtagningen af medicinsk udstyr i Danmark udsættes.
Fokusér på værdi for patienterne frem for besparelser
Danske Regioners oplæg til proces- og metoderamme anlægger et bredt omkostningsbegreb, som er vigtigt, når Behandlingsrådet skal vurdere, om teknologiernes effekt – fx livskvalitet og patienttilfredshed – står mål med omkostningerne.
Et bredt omkostningsbegreb betyder, at omkostningerne ikke alene udgøres af prisen, men at også potentielle besparelser for personalet og patienterne, i form af sparet tid, medregnes. Det brede omkostningsbegreb sikrer dermed, at der tages højde for, at en teknologisk løsning fx medfører kortere indlæggelsestid, færre genindlæggelser, et lavere antal besøg på sygehuset osv.
Der er dog fortsat meget fokus på besparelser i oplæggene fra Danske Regioner. Det er væsentligt, at rådet kommer til at bidrage til behandlingskvaliteten ved at implementere værdiskabende løsninger hurtigt i hele landet. Knap 5 pct. af det samlede driftsbudget til sundhed anvendes til indkøb af medicinsk udstyr. Besparelser alene på indkøb af medicinsk udstyr kan derfor ikke ændre på sundhedsvæsenets samlede økonomiske udfordring. Indkøb af det rette medicinske udstyr kan derimod skabe bedre behandling, øget kvalitet, bedre ressourceudnyttelse og effektiviseringer, som vedrører langt større udgiftsposter i sundhedsvæsenet.
Medicoprodukter indkøbes derudover allerede primært via udbud, hvor der er konkurrence på pris, så man kan ikke forvente at få prisreduktioner, som man kender det fra udlandet eller Medicinrådet, ved at begrænse patienternes og klinikernes adgang til innovativt udstyr.
Alle virksomheder bør kunne søge om at få vurderet teknologi
I forslaget til procesramme fremgår det at, virksomheder skal kunne sandsynliggøre, at produktet ikke medfører flere omkostninger for sundhedsvæsenet for at kunne søge om at blive evalueret i Behandlingsrådet. Dette kriterie bør ændres, så alle virksomheder kan søge om at få ny teknologi vurderet, ligesom det er tilfældet i Medicinrådet. Alternativt vil en række virksomheder, som udvikler, producerer og afsætter medicinsk udstyr, ikke kunne få evalueret deres teknologier i Behandlingsrådet.
Omvendt vil virksomheder, som markedsfører medicin, altid have mulighed for at søge om en evaluering i Medicinrådet. Det er en besynderlig forskelsbehandling af de to industrigrene indenfor life science-industrien, hvor medicobranchen afskæres fra muligheden for at få evalueret sine produkter på trods af, at industriens udstyr er lige så vigtigt for behandlingskvaliteten som medicin.
Skal behandlingsrådet bidrage til øget lighed i sundhedsvæsenet og, efter hensigten, understøtte, at der sker en ensartet anvendelse af teknologier og behandlingstilbud på tværs af landet og til både store og små patientgrupper, er det en forudsætning, at alle virksomheder bør have mulighed for at søge om at få en teknologi eller behandling evalueret i rådet.
Slutteligt vil det være problematisk for klinikerne, hvis virksomhederne indirekte bliver tvunget til at gå igennem dem for at få en ansøgning indsendt. Dette vil både være besværligt for de involverede klinikere og give en uigennemsigtig proces, hvor det er uklart, hvem som reelt indstiller produkter til evaluering.
Udsættelse af ibrugtagningen af medicinsk udstyr i Danmark
Det er afgørende, at det kommende Behandlingsråd ikke udsætter ibrugtagningen af medicinsk udstyr i Danmark. Hvis den innovative udvikling bremses pga. en langsommelig proces i Behandlingsrådet, vil hele udviklingen i sundhedsvæsenet blive bremset.
Medicoindustrien mener derfor grundlæggende, at Behandlingsrådet ikke må have en for lang sagsbehandlingstid. De 5-8 måneder, som der lægges op til, er væsentligt længere end Medicinrådets 12 uger. Derfor er det vigtigt, at regionerne klart tilkendegiver, at det er muligt at indkøbe og ibrugtage produkter fra industrien, selv om disse er ved at blive evalueret i Behandlingsrådet. Ellers vil produkterne ikke kunne anvendes i hele evalueringsperioden til ulempe for patienter, klinikere og industrien.
Imødekommes disse tre forhold vil det være et vigtigt skridt på vejen mod, at Behandlingsrådet vil komme godt fra land, når det starter op. Medicoindustrien ser frem til at bidrage.
