Sponseret indhold

At udvikle og indføre innovativ medicin forpligter til et større samfundsansvar

Biologics - lab - board 4

Af:

AstraZeneca vil ikke nøjes med at gøre banebrydende medicinske opdagelser. Selskabet ønsker også at tage et medansvar for at løse nogle af de store udfordringer, der er forbundet med det samlede behandlingsforløb og samtidig opnå væsentlige samfundsøkonomiske gevinster, lyder det.

AstraZeneca er kendt for flere store blockbusters på lægemiddelmarkedet, og selskabet står i den kommende tid over for en række nye produktlanceringer, hvoraf flere har potentialet til at blive paradigmeændrende.

Det har ført til mere grundlæggende refleksioner hos AstraZeneca om det samfund, selskabet agerer i, og hvordan medicinske opdagelser kan føre til størst mulig nytte for både patienter og samfund. Gennemslagskraft er ikke alene gjort med den medicinske opdagelse. Ægte impact kræver samfundsmæssig involvering og AstraZeneca har i den anledning fornylig oprustet på medarbejdersiden for at komme endnu tættere på nøgleinteressenterne. Efter ti år i udlandet er Christof Bischoff kommet retur i en stilling som country director for Danmark og Norge, og Mikkel Mægler Rostholm er ansat i en ny stilling som ansvarlig for AstraZenecas government affairs.

”Jeg synes generelt, at lægemiddelindustrien i Danmark i dag nyder større anerkendelse end for ti år siden, også når det gælder vores videregående engagement i sådan noget som integrerede patientforløb,” siger Christof Bischoff, når han bliver bedt om at give industrien et overordnet skudsmål.

”Men der er også nogle nye udfordringer om samarbejdsmulighederne,” siger han, og det vender vi tilbage til.

Ønsker at tage samfundsansvar
AstraZeneca ønsker at være en aktør, der engagerer sig i grundlæggende løsninger på vigtige sygdomsspecifikke udfordringer og dermed tager et større samfundsansvar. Bedre helhedsorienterede løsninger har potentiale for at give store samfundsmæssige gevinster, idet de kan være med til at løse problemer med indlæggelseskapacitet, ventelister og produktivitetstab. 

Det gælder eksempelvis hele området for kroniske sygdomme. Her kunne hjertesvig  fremhæves som en af de sygdomme med meget høje indlæggelses og genindlæggelsesrater og kronisk nyresygdom, som er kraftig underdiagnosticeret og hvor tidlig opsporing og igangsættelse af effektiv behandling, ville kunne reducere den ekstrem dyre dialysebehandling. 

”Vi kigger ind i en fremtid med betydelige demografiske ændringer og stadig flere multi-kronikere. Som samfund har vi interesse i at få opsporet borgere med kroniske sygdomme tidligere end i dag. Tidlig opsporing, diagnosticering og igangsættelse af effektiv behandling, vil reducere og udskyde tiden til  senkomplikationer for kronikere, men også reducere antallet af mennesker der udvikler flere konkurrerende kroniske sygdomme,” siger Mikkel Rostholm, og fortsætter:

”Derfor er vi meget enige i behovet for en national handleplan på kronikerområdet. En plan, der meget gerne må indeholde en solid model for tidlig opsporing i almen praksis.”

At få lov til at fortælle om ny medicin
AstraZeneca peger også på et øget behov for, at læger og fagpersonale hele tiden har den nyeste viden om ny medicin, så patienterne sikres den bedste behandling:

”Når man kommer med paradigmeændrende medicin, er det meget vigtigt at være i tæt dialog med lægerne og uddanne fagpersonalet i såvel gunstige effekter som bivirkninger, således at ny medicin og nye indikationer implementeres optimalt til gavn for den enkelte og for det samlede sundhedsvæsen,” forklarer Christof Bischoff og fortsætter:

”Samtidig er der eksempelvis medicin mod type-2 diabetes, der også kan anvendes som behandling mod andre sygdomme, f.eks. hjertesvigt og nyresygdomme. Det er grundlæggende viden, som dog ikke fæstner sig hos lægerne af sig selv. Men det er vigtigt for lægerne at vide, så de føler sig 100 procent klædt på til at træffe de rigtige beslutninger for den rette patient på det rigtige tidspunkt. For os som medicinalinnovatør er det altså ikke nok at udvikle ny medicin. Systemet skal også så at sige kunne absorbere brugen af ny medicin,” fastslår Christof Bischoff.

Han peger også på området for lungekræft, der er en den  største kræftsygdom i Danmark. Her har man løbende fundet ud af, at noget af den nye innovative medicin kan hjælpe på helt nye måder. For at kunne gøre sådanne vigtige opdagelser skal der dog være en tæt og kontinuerlig dialog med sundhedspersonalet.

”Det kræver altså igen, at vi kan få lov til, og at det anses som legitimt, at vi som medicinalvirksomhed og eksperter i vores egen medicin er i løbende dialog med relevante aktører på læge- og behandlerside,” siger Christof Bischoff.

For AstraZeneca handler det dybest set om at bidrage til samfundet med sin ekspertise, ved at sikre at den nyeste viden kommer patienterne og hele samfundet til gavn. Mikkel Mægler Rostholm understreger vigtigheden i, at al dialog foregår transparent, og uden at der han sættes spørgsmålstegn ved habiliteten eller de videnskabelige belæg. Han peger dog på, at man lige nu står med en udfordring, fordi det kan være vanskeligt for industrien at benytte den fremmeste sagkundskab i rådgivende komiteer, såkaldte advisory boards, og lignende aktiviteter, pga. af de nuværende habilitetsregler. 

”Danmark er et lille land, og ofte kan topekspertisen inden for de smallere sygdomsområder tælles på én hånd. Her er det meget ærgerligt, at habilitetsbekymringer kan afskære en given ekspert fra en plads i et advisory board og dermed forhindre os i at få den bedste faglige input og dialog. Det er en ærgrelse, der deles bredt i industrien,” siger Mikkel Mægler Rostholm.

Christof Bischoff fremhæver et særdeles aktuelt eksempel på, at samarbejde mellem medicinalvirksomhederne og det omkringliggende samfund kan være fuldstændig afgørende: COVID-19-pandemien.

”Da Corona ramte havde rigtig mange mennesker i samfundet, herunder politikere og sundhedspersonale, en helt klar forventning til industrien om hurtigt at udvikle vacciner, for at komme pandemien til livs. Den udfordring har AstraZeneca sammen med andre firmaer helt selvfølgeligt taget til os, og for vores vedkomne har vi desuden ønsket at sikre, at hele verden kan få adgang til en god og effektiv vaccine. Jeg tror, det har fået mange til at indse, hvor kritisk et tæt samarbejde med industrien er, hvis vi skal løse samfundets grundlæggende udfordringer med sundhed og sygdom. Men der er mange andre sygdomsområder end Covid-19, hvor der også er dette behov, og som kræver samme tætte dialog og samarbejde, som der i dag ikke altid er mulighed for,” slutter Christof Bischoff.

AstraZeneca og medicin

AstraZeneca udvikler primært medicin til følgende behandlingsområder: Hjerte/kar, diabetes, nyresygdom respiratoriske og immunologiske sygdomme, cancer samt infektionssygdomme.

AstraZeneca anvender viden og ressourcer på udvikling af lægemidler til syv af de alvorligste sygdomsområder. Hvert nyt lægemiddel er et resultat af en intensiv forskningsproces. Tusinder af substanser undersøges og blot et fåtal videreføres. Det er en kompliceret, omkostningsfuld og risikofyldt proces, der kan tage over ti år og koster i gennemsnit 1 mia. USD. 

AstraZeneca er en global, innovationsdrevet biofarmaceutisk virksomhed med fokus på forskning, udvikling og markedsføring af receptpligtige lægemidler. Selskabet opererer i over 100 lande med en tiltagende tilstedeværelse på vigtige vækstmarkeder som Kina, Brasilien, Mexico og Rusland.

AstraZeneca Danmark er en del af AstraZeneca Nordic Marketing Company, som beskæftiger 325 medarbejdere på tværs af fem lande. I Norden har virksomheden kontorer i Södertälje, Helsinki, Oslo, og Reykjavik. Det danske hovedkontor er beliggende i Ballerup.

AstraZeneca Nordic beskæftiger sig med markedsføring og salg af receptpligtige lægemidler i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Et arbejde, der udføres i tæt samarbejde med læger, regioner, amter og apoteker i alle lande. Langvarige kundeforhold er en af hjørnestene.

AstraZenecas produktportefølje er omfattende og rummer mange af verdens førende produkter. I Norden er virksomheden markedsleder inden for en lang række behandlingsområder.

AstraZeneca samler på viden om mennesker, om sundhed og sygdomme, behandling og forebyggelse. Virksomheden ønsker at være i kontinuerlig dialog med forskellige aktører på sundhedsområdet. Både om medicin, men også om viden om behandlingsformer og resultater.

Læs mere på www.astrazeneca.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

genopbygningafbørsen
Tillæg: Genopbygning af Børsen
ejd 130624
Ejendomme Epaper
sko_opdateret_
Change of Control-klausulers betydning
EZ_12-08-19_BII_9369
En game changer på vej inden for transplantation og infektionssygdomme
digital transformation concept in business, disruption
Coronakrisen har lært os meget om digitalisering

Tre sundhedspolitiske prioriteter fra AstraZeneca

AstraZeneca peger på tre sundhedspolitiske prioriteter, som ifølge virksomheden bliver afgørende for fremtidens sundhedsvæsen:

Mere værdibaseret sundhedsvæsen

Fremover bør den bredere samfundsmæssige nytteværdi  af lægemidler indgå i den samlede vurdering om godkendelse og ibrugtagning. Det kunne f.eks. være vurdering af et lægemiddels betydning for, at en borger kan opretholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Altså en mere holistisk tilgang og gerne med øget brug af performance-baserede kontrakter, hvor det offentlige kun betaler for den gruppe af patienter der oplever en prædefineret medicinsk effekt. 

Bedre rammevilkår for den kliniske forskning

Der er gode muligheder for at Danmark kan blive et internationalt udstillingsvindue for klinisk forskning, men det kræver endnu bedre rammevilkår.

Det offentlige-private partnerskab Trial Nation bør styrkes, og der skal opstilles konkrete nationale målsætninger for klinisk forskning. Som det har været tilfældet omkring Covid-19, bør der også tilføres flere ressourcer til sagsbehandlingen af ansøgninger til klinisk forskning, så de kan blive behandlet hurtigere. Desuden bør man arbejde for at etablere én samlet offentlig digital indgang for patienter, som kan gøre det nemmere at rekruttere deltagere til kliniske studier. Vi håber dette bliver løftet i regeringens kommende life science strategi.

Ny model for screening og tidlig opsporing

Bedre og mere screening rummer mange samfunds- og sundhedsmæssige gevinster. F.eks. vil et nationalt screenings program for lungekræft, medføre at mange patienter fanges i et tidligere kræftstadie, med forbedret overlevelse og mindre aktivitet i sygehusvæsnet til følge og samtidigt bidrage til tidligere opsporing af en meget omkostningstung  lidelse som KOL. På den måde kan screeningsprogrammer medføre afledte positive effekter, og på den måde være med til at demontere bomber under samfundsøkonomien. Det gælder i særdeleshed for de kroniske sygdomme, hvor der er et stort behov for systematisk tidlig opsporing blandt risikogrupper. Det bør man tænke ind i en kommende handlingsplan.

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...