AstraZeneca vil ikke nøjes med at gøre banebrydende medicinske opdagelser. Selskabet ønsker også at tage et medansvar for at løse nogle af de store udfordringer, der er forbundet med det samlede behandlingsforløb og samtidig opnå væsentlige samfundsøkonomiske gevinster, lyder det.
AstraZeneca er kendt for flere store blockbusters på lægemiddelmarkedet, og selskabet står i den kommende tid over for en række nye produktlanceringer, hvoraf flere har potentialet til at blive paradigmeændrende.
Det har ført til mere grundlæggende refleksioner hos AstraZeneca om det samfund, selskabet agerer i, og hvordan medicinske opdagelser kan føre til størst mulig nytte for både patienter og samfund. Gennemslagskraft er ikke alene gjort med den medicinske opdagelse. Ægte impact kræver samfundsmæssig involvering og AstraZeneca har i den anledning fornylig oprustet på medarbejdersiden for at komme endnu tættere på nøgleinteressenterne. Efter ti år i udlandet er Christof Bischoff kommet retur i en stilling som country director for Danmark og Norge, og Mikkel Mægler Rostholm er ansat i en ny stilling som ansvarlig for AstraZenecas government affairs.
”Jeg synes generelt, at lægemiddelindustrien i Danmark i dag nyder større anerkendelse end for ti år siden, også når det gælder vores videregående engagement i sådan noget som integrerede patientforløb,” siger Christof Bischoff, når han bliver bedt om at give industrien et overordnet skudsmål.
”Men der er også nogle nye udfordringer om samarbejdsmulighederne,” siger han, og det vender vi tilbage til.
Ønsker at tage samfundsansvar
AstraZeneca ønsker at være en aktør, der engagerer sig i grundlæggende løsninger på vigtige sygdomsspecifikke udfordringer og dermed tager et større samfundsansvar. Bedre helhedsorienterede løsninger har potentiale for at give store samfundsmæssige gevinster, idet de kan være med til at løse problemer med indlæggelseskapacitet, ventelister og produktivitetstab.
Det gælder eksempelvis hele området for kroniske sygdomme. Her kunne hjertesvig fremhæves som en af de sygdomme med meget høje indlæggelses og genindlæggelsesrater og kronisk nyresygdom, som er kraftig underdiagnosticeret og hvor tidlig opsporing og igangsættelse af effektiv behandling, ville kunne reducere den ekstrem dyre dialysebehandling.
”Vi kigger ind i en fremtid med betydelige demografiske ændringer og stadig flere multi-kronikere. Som samfund har vi interesse i at få opsporet borgere med kroniske sygdomme tidligere end i dag. Tidlig opsporing, diagnosticering og igangsættelse af effektiv behandling, vil reducere og udskyde tiden til senkomplikationer for kronikere, men også reducere antallet af mennesker der udvikler flere konkurrerende kroniske sygdomme,” siger Mikkel Rostholm, og fortsætter:
”Derfor er vi meget enige i behovet for en national handleplan på kronikerområdet. En plan, der meget gerne må indeholde en solid model for tidlig opsporing i almen praksis.”
Christof Bischoff country director AstraZeneca Danmark og Norge. 
Mikkel Mægler Rostholm ansvarlig for AstraZenecas government affairs.
At få lov til at fortælle om ny medicin
AstraZeneca peger også på et øget behov for, at læger og fagpersonale hele tiden har den nyeste viden om ny medicin, så patienterne sikres den bedste behandling:
”Når man kommer med paradigmeændrende medicin, er det meget vigtigt at være i tæt dialog med lægerne og uddanne fagpersonalet i såvel gunstige effekter som bivirkninger, således at ny medicin og nye indikationer implementeres optimalt til gavn for den enkelte og for det samlede sundhedsvæsen,” forklarer Christof Bischoff og fortsætter:
”Samtidig er der eksempelvis medicin mod type-2 diabetes, der også kan anvendes som behandling mod andre sygdomme, f.eks. hjertesvigt og nyresygdomme. Det er grundlæggende viden, som dog ikke fæstner sig hos lægerne af sig selv. Men det er vigtigt for lægerne at vide, så de føler sig 100 procent klædt på til at træffe de rigtige beslutninger for den rette patient på det rigtige tidspunkt. For os som medicinalinnovatør er det altså ikke nok at udvikle ny medicin. Systemet skal også så at sige kunne absorbere brugen af ny medicin,” fastslår Christof Bischoff.
Han peger også på området for lungekræft, der er en den største kræftsygdom i Danmark. Her har man løbende fundet ud af, at noget af den nye innovative medicin kan hjælpe på helt nye måder. For at kunne gøre sådanne vigtige opdagelser skal der dog være en tæt og kontinuerlig dialog med sundhedspersonalet.
”Det kræver altså igen, at vi kan få lov til, og at det anses som legitimt, at vi som medicinalvirksomhed og eksperter i vores egen medicin er i løbende dialog med relevante aktører på læge- og behandlerside,” siger Christof Bischoff.
For AstraZeneca handler det dybest set om at bidrage til samfundet med sin ekspertise, ved at sikre at den nyeste viden kommer patienterne og hele samfundet til gavn. Mikkel Mægler Rostholm understreger vigtigheden i, at al dialog foregår transparent, og uden at der han sættes spørgsmålstegn ved habiliteten eller de videnskabelige belæg. Han peger dog på, at man lige nu står med en udfordring, fordi det kan være vanskeligt for industrien at benytte den fremmeste sagkundskab i rådgivende komiteer, såkaldte advisory boards, og lignende aktiviteter, pga. af de nuværende habilitetsregler.
”Danmark er et lille land, og ofte kan topekspertisen inden for de smallere sygdomsområder tælles på én hånd. Her er det meget ærgerligt, at habilitetsbekymringer kan afskære en given ekspert fra en plads i et advisory board og dermed forhindre os i at få den bedste faglige input og dialog. Det er en ærgrelse, der deles bredt i industrien,” siger Mikkel Mægler Rostholm.
Christof Bischoff fremhæver et særdeles aktuelt eksempel på, at samarbejde mellem medicinalvirksomhederne og det omkringliggende samfund kan være fuldstændig afgørende: COVID-19-pandemien.
”Da Corona ramte havde rigtig mange mennesker i samfundet, herunder politikere og sundhedspersonale, en helt klar forventning til industrien om hurtigt at udvikle vacciner, for at komme pandemien til livs. Den udfordring har AstraZeneca sammen med andre firmaer helt selvfølgeligt taget til os, og for vores vedkomne har vi desuden ønsket at sikre, at hele verden kan få adgang til en god og effektiv vaccine. Jeg tror, det har fået mange til at indse, hvor kritisk et tæt samarbejde med industrien er, hvis vi skal løse samfundets grundlæggende udfordringer med sundhed og sygdom. Men der er mange andre sygdomsområder end Covid-19, hvor der også er dette behov, og som kræver samme tætte dialog og samarbejde, som der i dag ikke altid er mulighed for,” slutter Christof Bischoff.
